Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
992 Læborg Sogn. ·
Sognet hører under de samme Administrativ-studdelinger som Hoved-
sognetz 4de ngds. Amtets 25de Lægd. Kirken tilhører Eieren af
Gaarden Dortheasminde i Veien Sogn.
Lceborg Kirke har ligesom Hovedsognets Kirke tykke Mnursteens og Graasteens
Mure, udvendig beklædte med tillyugne Kampesteen, samt et Taarn, som tidligere
har været høiere, Vicrlteloft og Blytag.
Paa Kirkegaarden iLæborg er opsat en stor og mærkelig Runesteen (F.n1.)- som
oprindelig har ligget et godt Stykke nord sor Kirken paa Kanten af en stor Grube til-
ligemed flere Stene. J Centrum af denne ved Udgravning frembragte Fordplrning
ligger en overordentlig stor aflang Steen, hvis øverste Deel er bortsprængt og maa
søges iRunesienem ligesom ogsaa de andre omkring Grnben liggende Stene skjønnes
at være bortsprængte af den større Steen. Læborg-Stenen findes beskrevet i Ansi-
quarisk Tidsskrtst l852—1854 S. 2813—l»·—9, efter allerede at være aitegnet og beskreven
af Worm i hans Mnnum· vanjea (16453) p. 439——4l. Jnrsiriften lyder saaledes:
,,Rasnuka-Tofe huggede disse Runer efter (d.e. til Minde) om sin Dronning Tl)yre.s
Det er den samme Mand, der paa Række-Stenen tilligemed to andre siges at have
opfort Dronning Thyres Hoi (see Bække Sogn).
Hovedaaarren Hundsbcek var i Middelalderen en kongelig Gaard, som
Dronning Margrete havde tilkiebt sig af Frederik Limbek Forskjellige Adelsmaend
findes i det 16de Aarhundrede at have været forlehnede med Hundsbæk. Efter
Resormaiionen er Gaarden kommen fra Kronen i Privates Eie, og tilhorte i det
17de Aarhundrede Familien Juul. Det gamle betydelige Herresæde Hundsbocks
Voldsied sees ved Gaarden.
Slangs Herrkd
omgives as Anst, Malt, Skads og Øster-Horne Herreder samtVeile og
Ringkjobing Amter. Herredet er i den nordlige Deel fladt, og hæver sig
mod Syd, hvor det er noget bakket; Hederne indtage en betydelig Deel
af Arealet, og Jorderne ere for Størstedelen sandige med Gruus, Ahl
og Sand, paa flere Steder Rodleer til Underlag. Fladeindholdet udgjør
omtrent 64-«5 UM. Htk. 475 Tdr. A. og E. og 51-’4 Td. Msk. Ind-
vaanernes Antal var ved sidste Folketcelling 2220. I geistlig Henseende
danner Slaugs Herred med Gjørding, Malt og Anst Herreder eet
Provsti under Ribe Stift.
Grindsted Sogn omgivet af Annexsognet Grene, Heinsvig Sognssamt
Ringkjobing og Veile Amter. Kirken, omtrent midt iSognet, c. 4M.
o.n. o. for Barde· Arealet, 23,943 Tdr. Land, er jevnt, med enkelte
adspredtliggende smaa Hævninger, som Raviiehøi, Sorte-Bjerg,
Store-Raabjerg m. fl. Jordsmonnet, der ikkun er opdhrket langs
med den midt igjennem hele Sognet fra Øst til Vest løbende Grind-
stred-Aa og iøvrigt bestaaer af vidtstrakte Heder, er sandet og skarp-
sandet med sort Ahl til Underlag som oftest tæt ved Overfladen. Langs
med Aaen findes ikke ubetydelige Enge, og midt paa Sognets Vest-
grcendse en Mosestreekning (Veile-Mose), hvorfra HouenOLla
danner Sognets nordvestlige Grændse. Landeveien fra Varde til Veile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
