Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
998 Leirskov Sogn-
hvoraf Embedet nyder Renten, og en aarlig Afgift af 20«l8 Td. Byg,
som betales efter Capitelstaxten. Præstegaardens Areal, der tidligere
udgjorde 152 Tdr. Land, udgjør nu 62 Tor. Land, af 5 Tor. Hil.
Leirstov Kirke, med Taarn, men uden Hvælvinger, skal efter D. Atl. i ældre
Tider have staaet nærmere ved Byen paa et Sted, hvis Jorder dengang heed Erst,
og være kaldet Erst Kirke. J et Doeument af 1280 nævnes en Præst Aage af
»Ærstath«, hvilket forinodentlig er det samme Sogn. Den lærde Literator Mag.
Aldert Thura, ældste Søn af Biskop Laurids Thura i Ribe, var Præst i Leirskov
fra 1726 til sin Død 1740 og er begravet i Kirken; i hans Tid asbrccndte Præste-
gaarden og med den hans Bibliothek den 19de Juli 1728.-k),
At det store Slag, hvori den dansk-norske Konge Magnus d. Gode overvandt
Venderne ll)43, ikke har staaet ved Leirskov, som man tidligere har været tilbøielig
til at antage, fordi der i de islaudske Skjaldesange siges, at det stod i Nærheden
af Skodborg-Aa, men derimod paa Lhrskovshede ved Slesvig, derom ere Nutidens
Historieforskere enige; jfr. en Afhandlan af Prof. Worsaae »Hvorftod Lyrskovslsaget2«
i Annaler for nord. Olkyndigh. og Hist. ld5·3 S. l22—30·
Ved Leirskov findes en stor Mængde Gravhoie, tillige findes her en Jordvold
eller Befæstning, som synes ikke at have kunnet være uden særdeles Judflydelie paa
Gravhoienes Antal iEqnen. Om denne Jordvold meddelerProf WorsaaeiAnnaler
sok Uvsdisk Oldkyndtghed 1840—4l S. llsZ—l5-i: ,,Forstegang saae jeg denne Vold
ved Landeveien mellem Leierskov og Store-Anst, omtrent nogle hundrede Skridt
sondeu for denne By. Den overskiares afLandeveien og gaaer saaledesisietningen
Nordvesi til Svdost, omtrent paa Grændsen af det frugtbare Land eg Hede-egnene.
Dens Høide er nu henved 31,"2 Alen, men oprindelig har den sandsynligviis været
endnu høiere Mod Vest er Skraaningen storre end mod Oft, hvoraf det synes at
fremgaae, at den er opkastet mod en fra Vest fremtrænginde Fjende. Vonderne
kalde Volden Trældige eller Alverdensdiee, fordi den, efter deres Sigende- gaale
heelt gjennem Landet, navnlig i Shd til Rendsdorg Hvor langt den imidlertid
strakte sig mod Svd fra Store-Anst fik ieg ikke Leilighed til at undersøge-. Derimod
fik jeg paalidelig Underretning om at den fortsættes mod Nord til Geising og gaaer
tæt sonden om ved Veerst Skov, hvor der findes Rudera af en gammel Borg, som
kaldes Trælborg og som siges at have staaet i Forbindelse med Trældiget. Om
Rigtigheden af denne Beretning af Voldens Udstrækning mod Nerd hlev jeg fuld-
kommen overdeviist, da jeg faa Dage efter selv opdagede Forkseetieljen under det
samme Navn paa Jordrup Mark omtrent 150 Skridt vesten for Byen. Paa mange
Steder er den naturligviis overploiet eller vel endoesaa ganske urjævnet, ligesom
den ogsaa standser ved Moser, ter sormodentlig i ældreTider have væretSoer eller
bundløse Moradser og saaledes have afgivet tilstrækkeligt Værn, men ved Jordrnp
forfulgte jeg den dog i temmelig nskart Stand over luun Skridt. En særdeles
leealkyndig Mand fortalte, at Volden var at see endnu ved Cgtved ·Skov en lian
Miil fra Jordrup og 3 Mile fra Store-Anst, hvor jeg første Gang fandt den. En
saa betydelig Befæstning kan umulig være opfort i en ny Tid eller for et» enkelt
Slags- Skyld. Den maa efter al Sandsynlighed tilhore en ældgammel Tid, da
Befastiiingskuiisten endnu stod paa et lavt Trin og da den tydske Halvo var heboet
af flere Folkefærd, der tildeels stode i fjendtlig Forhold til hinanden. Deter maaskee
derfor heller ikke usandsynligt, at den staaer iForbindelse med Norden med-det saa-
kaldte Margrethes Dige, der forener Gndenaaes og Skiernaaes Kilder. llee lMM
ll. S. 8t6, maaskee og med »Fandens Dige« i Jkast Sognz kl. S. 7-i, og med
,,Ramme Dige i Ramme Sogn, ll. S. 7—12Ji ogmod Sonden med det bekiendte
Olgers Dige i detSlesvigske, der har sammeRetnuii som Trældiget·, nemlig Nord-
vest iil Shdost og som siges at være ovkastet af Anglerne mod Friserne lOutzent
lider dse deinische Syraehe im Schleswigschen S. 18). Hvis det kunde lykkes at
efterspore en saadan udstrakt Befæstning, hvorom Bondernes bestemte Sagn, at
Trwldige gaaer heelt igjennem Landet, saavelsom de forskjelllge ovenomtalte Voldes
Retning give os ikke ugrundet Haab, da vilde derved være vundet et» saa meget
mel? Vintlgt Resultat for vor Archceologi, som den beromte byzantmske Hrstorieskrivsr
Procop beretter, at der tvers gjennem Oeu Brittia, hvormed der efter Werlausss
e) ch hans Haand haves ogsaa et Skrift »Om Leirskovs og siddendva MstdV Kbhs
17130 e2det Opl. l731).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
