Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogeltouder Sogn. 1031
Jorden, noget Glimrende vaer, som han saae var et Horn, der laae parallel
med Jordens Overflade, kun halvfjerde Skridt fra det Sted, hvor det første Horn
var blevet fundet. Han bar Hornet hjem, rensede det fra det vedhcengende Leer,
og tog samme Dag et Stykke deraf med sig til Tonder for at faae det provet af
en Guldsmed. Da han erfarede, at det var fiint Guld, blev det Hele overleveret
til Godsets Eier Grev Schack, som igjen indsendte det til Kong Christian X"l., der
lod Bonden udbetale 200 Sid. i Findelon (Hornets Metalvcerdi vilde efter de
nuværende Forhold udgjøre omtrent 4000 Rd.). Den fattige Mand blev saa glad
over denne Belønning, at han lod afsatte en skriftlig Taksigelse til Kongen,
og forespurgte sig, om man nu meente, at Kongen var bleven ret venlig takket for
sin Gave. Efter et Sagn skal han være dod faa Dage efter; det er ogsaa en
almindelig Mening paa Stedet, at Pigen, der fandt det forste Guldl)orn, kun levede
et Aar efter Fundet. J Egnen fortalte man nu, at ifolge et gammelt Sagn skulde
man hundrede Aar, efterat det første Guldhorn var opdaget, paa samme Sted finde
et andet Guldhornz senere skulde man endnu der finde et Guldtasfel eller en Guld-
opdcekning, og endelig Holger Danskes Stridshainmer, hvorefter Danmark skulde
blive det meest blomstrende llongerige i hele Curopa. J et as de sidste Aar i forrige
Aarhundrede fandt ogsaa en Mand i Gallehuus ved at ploie ikke langt fra de
Steder, hvor Guldhornene vare fundne, et Stykke massivt og meget fiint Guld af
Størrelse og Form sont enMandsfiuger, i den ene Ende tilsyneladende afstaaret af
Plovjernet fra en anden Gjenstand; og iGallehuns By ligger en meget stor Steen,
der nu er skjult under Jordoverfladen, om hvilken Sagnet beretter, atHolger Danske
ligger begravet under den-
Det 1039 fundne Guldhoru bestod af en sammenhængende, af en temmelig tyk
Gnldplade dannet indre Deel, som var aldeles glat uden nogen Afdeling, dog med
en ved Aabningen foroven anbragt Raudindfatniug Hornet var udvendig beklædt
med 1t3 brede Ringe, ligeledes med ophoiedeKanterz disse Ringe vare af det fiueste
Guld, hvorimod selve Hornet var lidt blandet med ringere Metal. De 6 nederste
af disse Ringe vare fastloddede paa Hornetz de 7 bredere derimod vare løse og
kunde skydes over hverandre som Pølsehorn. Hornets Længde var 2 Fod og 9
Tommerz Vægten var 6 Pund og 13 Lod. Paa de syv større Ringe vare mange
sælsomme Dyre- og Menneskefigurer anbragte, sont havde været stobte enkeltviis
og siden paaloddede. Imellem og tildeels under disse Figurer fandtes mange
andre, deels Rosetter, deels Slanger og Slangesnoninger, nogle foroven med
Menneskefigur, hvilke med Gravstikke vare indgraverede paa Ringenes Overflade.
Det 1734 fundne Guldhorn var ikke ganske fuldstændigt, idet dets nederste Ende
var afbrudt og gaaet tabt; alligevel veiede det 30 Lod mere end det forst fundne,
nemlig 7 Pund og ll Lod. Ligesom paa dette var Ningenes Guld finere end det
indre Horns. Formen var den fanimez men her vare de ydre Stinge, af hvilke 5
vare bevarede, fastloddede paa det indre glatte Horn. Paa disse var der, ligesom
paa det andet Horus løse Ringe, anbragt Figurer, sont deels havde været stobte
hver for sig og derefter paaloddede, deels vare indgraverede imellem de stødte
Figurer, i det Hele lignende dem paa det første Horn. Foruden ved sin større Vægt
udmærkede det sidst fundne Horn sig ogsaa fremfor det forste ved en under dets
øverste Rand anbragt Runeindfkrift Asbildningerne ere blevne udtydede paa høist
forskjellige Maader, hvoraf ingen ansees for tilfredsstillendez og ligeledes Judskriften
paa det sidst fundne Horn, hvis rette Characteer det har været den nyeste Tid sor-
beholdt at udfinde, nemlig at den er oldnordisk i olddanske Runer, er læst omtrent
ligesaa forskjelligt, sont der er gjort Forng paa at tyde den. Af disse Forklaringer
skal her kun anføres J. A. Bredsdorffs (’18538): »Jeg Hleva forfærdigede Hornene
for Skovbeboerne (feller Holsienerne), mine Gjæster-O til hvilken Prof. P. A. Munch
i Christiania har sluttet sig i en senere Afhandling, og den nyeste afConserentsraad
Rafm ,,Holtingerne (d. e.Holstenerne) Cchlev og Astyr indviede de to Horn-« Sidst-
nccvnte Forfatter tilføier følgende Bemærkning: »De tvende Horn have itke været
Blæsehorn, hvortil Guld er ustikket, altsaa ikke Krigsbasuner, og heller ikke Sager-
horn. De vare Drikkehorn, hvis nederste Ende har været sluttet med en Tol af
Træ eller anden Substants, som er gaaet tabt. De have tillige, sont vi afJndfkriften
lære, været hellige Tempelkar. Den underretter os nemlig om, at de tvende Hol-
tiuger eller Holstenere Echlev og Astir have indviet de to Horn, upaatvivlelig som
hellige Klenodier til Afbeuyttelse ved Offergilder i det nærmeste Tempel. Efter et
i Egnea af Gallehnus bevaret Folkesagn har der i Oldtiden været en hellig Lund
og et Tempel i samme, høist riinelig paa den Plads, hvor Horuene fandtes. Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
