- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:II /
1038

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1038 Vesterland-Før. i



































































mindre betydelige Sager, henhører Vesterland-Før under Amtmanden
i Tønder.

Den hele Vestkyst af Hertugdommet Slesvig havde iOldtiden en ganske anden
Skikkelse, om hvilken man endnu kan gjøre sig et Begreb under en stærk Ebbe.
Havet træder da flere Mile tilbage, og langs Slesvigs Kyst- mellem de vestlige
Øer og for Sterstedelen omkring disse ligger den graabriine Stik, gjennemstrsmmet
af talrige ilende større og mindre Vandlob. Her boede før de store Oversvommelser
fra det 12te til det t7de Aarhundrede det nordfrisiske Folk, og paa de endnu tilbage-
voerende Øer-, dengang Vandets hoieste Punkter, boe endnu dette dengang langt tal-
rigere Folkefeerds Efterkoinmere, hvilke den Dag idag bevare mange af For-
seedrenes Eiendommeligheder, deres tilbageholdne Charakteer, deres Selvfølelse samt
deres Sands for Orden og en sommelig Fremtræden Friientimmerne paa Føi-, blandt
hvilke findes mange af fjælden Skjønhed med en høi Vært, et mægtigt mørkebriint
Haar, dybe niorkeblaa Øine og en smuk Hudfarre, have endnu bevaret den frisiske
Dragt, medens Mandfolkene bære almindelig Somandsdragt. De gamle Skildringer
og Kort af Helinoldus, Dankwerth, Mever og Heimreicb vise For som en mere
end dobbelt saa stor O som nu. Denne og Ainruni vare kun adskilte ved en Rende,
der efter Sagiiet kun var saa bred, at ,,en Hestepande at træde paa« var tilstrækkelig
for at komme fra den ene O til den anden, og ikke meget bredere var Vand-ledet,
der adskilte For fra Sylt. Mellem For og Amrnm stal have ligget St. Anna
Sogn, hvorefter en nu forlængst afBolgerne udslettetHallig senere skal have baaret
Navn. Da det ved Oversvominelser iOinfang indskrænkede og i indre Kraft svæk-
kede Nord-Frisland havde tabt Evnen til at bevare sin Uafhængighed og suecessive
var sammensmelter med Synder-Jylland, havde de mægtige Adelsslirgter i sidst-
nævnte Land ogsaa vidst at erhverve sig Eiendomme blandt Friferne. Af disse
Slægter vare Linibekkerue i det Mde Aarhundredes Slutning de mægtigste. Niels
Linibek afhckndede omtrent Aar 1400 Vesterland-Før og Ainrum tilligemed Lo-
Herred og Tioiborg for 500 Mark Solv til Dronning Margrete, og denne lagde
kort efter disse Landsdele under Viborg Landsthing og Ribe Bispestol, til hvilken
bun tillige gav Vesterland-For og Amrunt i Pant. J dette Afhængigheds Forhold
til Bifpestolen forbleve de indtil Reformationens Indførelse, da de inddroges umiddel-
bart rinder Kronen.

St. Laureniii Kirke, med Taarn, 5 Hvælvinger, tvende Udbvgninger, hvoraf
den ene er Saeristi, er næsten ganske opfort af Kvadersteen, tækket med Bly, meget
lang i Forhold til Breden, lys.

Lidt nord for Byen Borgsum sindes en meget mærkelig Voldplads, i Alminde-
lighed kald-et B orgen· Sagnet fortæller, at Borgen har tilbort Clans Limbek, at
denne var flygtet herhen for Kong ValdemarAtterdag, samt at Kongen derefter har
beleiret Vor-gen, men at Liuibek var iindveaet gjennem et dengang sorbiflhdende
Vanddrag. Dette Sagn bekræftes ikke ainstorieii; ei heller synes de loeale Forhold
at tale derfor. Der findes aldeles ingen Levninger af Bygninger, ikke en eneste
Steen, og Formen af Volden har derhos intet tilfælles med det l4de Aarhundredes
Fcestningsværker. Anledningen tilSagnet maa dog maaskee søges i et kort Ophold-
som Clans Linibek paa sin Flugt kan have taget vaa dette Sted, der, som foranfeirt,
har tilhort hans Familie. Voldstedets Oprindelse gaaer vistnok tilbage til en
endnu ældre Tid og sandsynligviis til samme Periode som Oprindelsen af de tvende
voldomgivne Pladser paa Bornholm, der begge benævnes Gaininelborg, og af PM
nickrkelige Voldplads TrClIeborg ved Slagelse (see l. S. 373«Z, 5536, 546), hvllke
synes at have i en fjern Tid væretTilflugtssted iFeidetid for Indvaanerne. Pladsen
er ganske rund, og Volden indtil 44 Fod høi. Umiddelbart til Foden af Volden
støder en 9 Alen bred Grav og udenom denne igjen en 3 Alen høi Vold. Om-
kredsen ak den yderste Vold er c. iiiio Alen. En Indkjorsel sorer fra Syd ned til
den inderste Plads, der er ganske flad, og hvor der findes Spor af en Brond·

J Nærheden af Borgen ligger den forannævnte Fuglekoie for Fangst af Vild-
ænder. Denne (ligesoin de øvrige af samme Slags vaa Vesterhavsoerne, deriblandt
2 paa Osterland-Før) bestaaer af en stor Dam, omgiven af en Jordvold, der er
bevlantet med Bufivaexter· Fra Dammen gaae til alle Kanter Canaler ePiperL hver
omtrent 100 Alen lang med aftagende Vrede. Langs med Canalernes ene Side »ere
anbragie Coulisser af Straafletning, saaledes at Fangeren kan gaae fra Coulisse
til Coulisse og bestandig jage Ænderne længere ind iCanalen. Denne er til begge
Sider og foroven overtrukken med et Garn, og iil dens inderste smalle Ende er










<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:10:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-5/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free