Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snpplement til Speciel Deel l. 47
S. 72. Angaaende Oprindelsen til Helsingor og denne Byes
Navn samt til Oresundstoldens Erlæggelse antager Suhm (Danm.
Hist. lll. S. 229 Anm.), at den er det Halor (Hai(?yr), der oftere
omtales i Sagaerne som et Sted i Danmark, hvor der holdtes et stort
Marked, »det beromteste i hele Norden, hvor en utrolig Mængde Folk
indfandt sig for at kjobslaae«, allerede paa Harald Blaatands Tid-.
»Mig er det mere end ri1neligt, at saa stort et Marked har været an-
lagt ved Sundet, hvorhen man let kunde komme baade fra Londen og
Norden; da det og er bekjendt, at Kongerne oppebare en vis Told for
Frihed og Sikkerhed paa saadanne Markeder, saa er Intet rimeligere,
end at den Told, som først alene blev erlaat af dem, der gik i Land og
søgte Markedet, er siden bleven udstrakt til alle Skibe, der feilede gjen-
nemSnndet, allerhelst det fra gammel Tid af havde været et Samlings-
sted for Sorovere, for hvilke at fordrive de danske Konger maatte holde
Skive iSoen og gjøre- Bekostning, hvorover det var billigt, at Handels-
skibene gave dem noget til Erkjendtlighed. Saadant Marked og saadan
Told have efterhaanden foraarsaget Byen Helsingors Anlæg, saa og de
Fæstningers Flynderb org og Orekrog eller Krog en. Herved kan man
og begribe, hvorfor Tolden fra umindelige Tider er bleven affordret fra
den sjællandske og ei fra den skaanske Side, da dog Helsingborg er en
meget ældre By end Helsingør; nemlig Markedet havde allerede vænnet de
Forbiseilende til at stoppe paa den sjællandske Kyst, at gaae der i Land
og at give Told, den sædvanlige Landore. At Hal-Eyre er Helsingor,
bliver end troligere derved, at »ing« er uden Tvivl en vrang og bedærvet,
hvorvel ældgammel Tilsætning, da Stedets egentlige Navn har været
Hals-Cyre, fordi Landet gaaer der ud med en Hals, og fordi det ører op
der. Det navnkundige Marked paa Hal- eller Hals-Ene (Øre) har
vel og givet Sundet Navn af Eyrar- eller Øre-«Snnd«. Denne Mening
er tiltraadt af N. M. Petersen (i det geographiske Register i Oldnord.
Sagaer Xll. S.140 flg.), som tilføier: »Dette vinder endnu større
Sandsynlighed, naar man tilføier Veretningerne om den Øreflaade, der
just for dette Markeds Skyld samlede sig iØresund. Hvis man ndleder
Navnet Halor, som de Fleste gjøre, af iialik, Steen, saa finder man
endnu et tilsvarende Navn ved Helsingor, nemlig Hellebek (Hetlubekkr).
Men Navnene Helsingborg og Helsingor ndledes simplest af en udgaaende
Hals, hvis Beboere først have været kaldt Helsingerne eller de som
boede paa Halsen, hvoraf siden dannedes Navnene Helsingernes Borg
og Helsingernes Øre«. — Af Helsingors 4 Klostre var Sortebrødre-
klostret stiftet allerede 1242z Graabrodreklostret og Carmeliterklostret
stiftedes først i det 15de Aarhundrede under Erik af Pommerns Regjering,
det første 1420 og det andet 1430. Den i Reformationstiden bekjendte
PoulEliesen (»Vendekaabe«) ndgik fra det helsingorske Carmeliterkloster,
hvorfra han blev ansat som Prior for det under Christian tl. oprettede
kjøbenhavnske Kloster eller Collegium af denne Orden, der er at ansee
for en Affodning af hiint. Om St. Annæ Nonnekloster vides intet
Andet, end at det har været til og skal have ligget i St. Annæ Gade;
et femte Kloster, St. Nicolai, der nævnes 1474, har maaskee, som
Daugaard formoder, været et af de andre nævnte Klostre, der kan have
været denne Helgen indviet. —- Helsingor fik ogsaa Kjobstedsrettighed
af Erik af Pommern den 17de Juni 1425 (Hvitf.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
