Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplement til Speciel Deel l. , 51
Efterat Esrom-Klosters Gods ved Reformationen var inddraget,
bortforlehnedes Hovedgaarden til forskjellige Adelsmcend. Lehnsforholdet
afløstes dog lidt efter lidt af en almindelig Forpagtning. J Christian
lV.’s Tid havde en Hermann Friis Esrom i Forpagtning,’ og
denne Administrationsform er«sandsynligviis vedbleven, indtil Rykker-
godsets Ordonants af 10de Ang. 1695 (Schous Forordn. l.) deri
gjorde en Forandring, hvis Følger især vare kjendelige i Esroms Om-
egn. J en samtidig Optegnelse i Frederiksborg Amtsarchiv hedder det
saaledes: »Ved Ryttergodsets Indretning bleve flere Gaarde, ja hele
Byer, især omkring Esrom, nedlagte og deres Jorder indhegnedetil
Rykterhestehold«. Esrom gamle Klosterbygnings sidste Levninger bleve
da tagne iBrug som Embedsbolig for Regimentsskriveren, senere Amts-
forvalteren, iKronborg District, hvortil den endnu tjener. Hovedgaards-
jorderne bleve indlemmede i det frederiksborgske Stutteries Vange og
benyttede til Græsgange for Stutterihestene, medens der dog allerede
tidlig anlagdes et Schceferi paa Esrom Ladegaard, hvortil den gamle
Agerjord vedblev at høre. Dette Schceseri, hvorefter Ladegaarden senere
fik Navnet Scheesergaardem bestod til Slutningen as dette Aarhundredes
andetDecenninm, da det blev nedlagt og Gaarden bortforpagtet, indtil
den for faa Aar siden bortsolgtes ved Auction til den nnværende Eiers
Fader, og blev da tillagt Navnet »Esromgaard«. Esrom ophorte
ganske som Klofter 1559; i dette Aars Efteraar lod Kong Frederik ll.
den gamle Abbed sende til Sorø-Kloster for at forsorges der, 3 gamle
Munke sendtes til forskjellige Klostre, og der er ingen Tvivl om, at
Kongen derefter lod Kirken nedbryde.
S. 89. Nøddebo Sogn. Ved et i Slangernp under 17de
Ang. 1246 udstedt Brev skjenkede Saxo Thorbernsvn Landsbyen ,,Nøthe-
bothe« til Esrom-Kloster (thms Danm. Hist. X. S. 66). J dette
Sogn laae fordum en Landsby Steenholt, som nu er nedlagt og dens
Jorder inddragne under de kongelige Skove i det nordre frederiksborgske
Skovdistrict, efterat de forud have været benyttede under Stutteriet,
men have dog endnu beholdt Navn efter Landsbyen, »Steenholts Va11g«.
Denne Landsby var allerede af Kong Valdemar l. i Begyndelsen af
hans Regjering bleven tilskjodet Esrom-Kloster, som derpaa eiede den
til 1497, da Steenholt tilligemed Møllen ved Mageskifte kom til den
bekjendte Nigshofmester Ponl Laxmand. J Aaret 1700 skjænkede Kong
Frederik lV. Steenholts Mølle til sin Livkndsk Christian Flesberg,
i hvis Descendenters Eie den forblev i omtrent 130 Aar.
S. 89, L. 2. f. n. Syborg Sø er af 1200 Tdr. Lands Stor-
relse; .Htk. 55 Tdr« ·
90, L. 6. Hedsbjerg, l. Hed ebjerg.
90, L. 5. f. n. Jacob Gran l. Jens Grand.
91. Om Syborg see og Kirkeh Saml. ll. S. 322.
93, L. 8. Pibe Molle har et Tilliggende as 80 Tdr. Land.
93. J Valby er Gd. Lungholm.
94. JVeibySogn ere Gdne Stnbbebjerg og Veibygaard.
432
SLOCDOOO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
