Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snpplement til Svecicl Deel l. 53
forekommer, menes oprindelig at have været »Kjærby« o: Byen ved
Kjæret, hvilket i alt Fald her passer vel til Naturforholdene.
S. 98. I Alsondrup Sogn er Gdz Bybjerggaard.
S. 99. Stro Sogn. Efter dette Sogn har Herredet sit Navn.
Om dets sandsynligviis høie Alder see H. Knndsens »Danmark iMiddel-
alderen«. Det eneste udkomne Hefte af dette værdifnlde Værk omfatter
det gamle Strø Herred.
Strø Vandmolle er nedlagt. Præstegaardens Htk. er 71,«2 Td«
I Strø Sogn er Gd. Kragledegaard.
S. 100, Ølsted Sogn. Havelse Hovedgaard ved Havelse By
samt Godser i Stro og Skjædinge fik Jørgen Rosengaard Aar 1527 til
Lehn afBispen (D. M. ll. 3. 244). Morten Venstermand maatte Aar
1501 overdrage Bispeftolen Havelsegaard for at befries for det Ban,
hvori han var faldet ved at bortfore sin Brud af Klostret. (Ai1n. eji.
dan. ll. 718).
S. 101. Paa en Bakke vest for Kirken blev den første lutherske
Præst til Vinderod ihjelflagen. Til Minde om denne Begivenhed op-
reistes paa Stedet et Kors, som stod endnu, da Danske Atlas udgaves.
S. 102. Etablissemeutet paa Frederiksværk er nu solgtmed
Undtagelse af det derværende Krudtvcerk, der er henlagt under Mill-
tairetaten.
S. 103. Under 18de Mai 1857 har Justitsministeriet approberet
et Reglement fra Brandvaesenet og et Brandcorps i Frederiksvcerk.
S. 104. Grønnesøgaard kaldes ogsaa Grønnæs—segaard,
den har et Tilliggende af 420 Tdr. Land, hvoraf 250 Tor. Land Ager,
af Htk 271x«c·» Tv.
S-. 104. Tonimerup var et Bispelehn (D. M. ill. 3. 233).
S. 104. Om Hollænderne paa Halsnæs existerer paa Stedet
endnu den Tradition, at den første Afdeling af hollandske Colonister,
som Christian il. indkaldte, nedsatte sig i Helfingør, men kom
iUenighed med Borgerne og flyttede derfor til Halsnæs, hvor de
befolkede de dengang paa Grund af Pest saa godt som øde Byer,
Uglerup og Tønimerup. Senere da en større hollandsk Eoloni ned-satte
sig paa Amager, brøde Hollænderne paa Halsnæs op og forenede sig med
deres Landsmænd og byggede Byerne Uglerup og Tomniernp paa
Amager. Personnavnene Bo, John og Heje, der endnu findes paa
Halsnæs skrive sig maaskee fra den korte Tid da disse Jndvandrede
havde Ophold her’
S. 105—110— Frederiksberg Beboerne i -.-iiddelalderen af
de vidtstrakte Arealer, der danne det nuværende Frederiksborg Slots-
ngU- maae antages for Størstedelen at have søgt Gudstjeneste i
chereby og Freerslev Kirker (jfr. Knudsens Danm. i Middel-
alderen), altsaa at have henhørt til disse Sogne, og kun enkeltviis til
Herlev og Nøddebo. Men det bliver atter her at gjentage, at
Sognene først fremtræde som geographiske Landsinddelinger efter Jord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
