Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snpplement til Speeiel Deel 1. 57
havde aldeles ndpiint Bonderne i disse Egne, hvorfor de uendelige Trans-
porter af Steen og Tommer fra Karlebo, Nivaa og Helsingør, som
dette stærkt forcerede thningsarbeide krævede, bragte Elendigheden til
Toppnnktet. »Den elendige Bondes Nød og Usselhed er ikke til at
beskrive. De og deres nsle Heste sthrter og døer i Sneseviis spaa Lande-
veien. Der er ingen Ende paa deres Skrig og Hylen, naar de faaer
Kongl. Majefteets Ordre, og klages der endog fra andre Steder over
det tunge Hoveri, som Herremaendene forlanger, saa er det dog Alt for
Intet at regne mod, hvad Bonden her paa Kongl. Majeftæts Godser
maa ndstaae«. Saaledes omtrent lød en Forestilling fra den daværende
Forvalter og Nidefoged Dahl tilAmtmanden, Geheimeraad Gram. Det
var et Sagn, at det chinefiske Lysthuus altid knagede og rystede. »Det
er den elendige Bondes Suk og Forbandelse, der gnaver paa det« —-
hed det da.
Frederiksborg gamle Ladegaard, det nnvcerende Hille-
rødsholm, »bortforpagtedes, indtilKong Frederile iAarene 1720—
30 oprettede det frederifsborgske Stutteri efter dets tidligere storartede
Maalestok-O (l. S. 110.) Ved en i Rentekammeret Aar 1702 afholdt
Auetion fik Christian Friis Frederiksborg Ladegaard i Forpagtning for
7250 Rd. 1714 var Forpagtningsafgiften 1627 Rd. i Kroner og 400
Lees Ho, hvert Lak-3 til 30 Lpd. Stntteriet, der havde havt et temmelig ind-
skrænket Locale paa Sparepenge, udvidedes betydeligt, da det efter denne
Bygnings Nedbrhdelse blev forflyttet til Lade aarden. Her opbyggede
Kong Christian Vl. senere de massive, vidtløftige Staldbhgninger, som
for Storftedelen endnu staae, og lagde Grunden til den »Stat i Staten«,
som Stntteriet og Ladegaarden derefter vedblev at være i næsten 100
Aar. De til Stntteriet henlagte Arealer anfloges til c. 1l,000 Tdr.
Land. Til Frederiksborg Ladegaard gjordes Hoveri af hele det gamle
Frederiksberg Ami, og da det 18de Aarhundrede netop er Hoveritrcel-
dommens Periode, faa kunne nogle anthentifke Data til dennes Be-
dømmelse her maaskee være paa rette Plads. Alt Driftshoveriet
ved Ladegaarden beforgedes af Bonderue under Besthrelse af Stut-
mefteren, Ladefogderne og Foderskafferne. En fcerlig, høist bhrdefnld
Deel af Hoveriet var Gjærdelnkning og Groftegravning, ofte 3—4Mile
fra Bondernes Hjem. J Aaret 1720 havde Ovnderne saaledes e. 45,000
Favne Gjærde at lukke, og c. 16,000 FavneGrofter at oprenfe. Langt
besværligere end dette var dogHerskabshoveriet, som under Frede-
rik lV. og Christian Vl. ved de vidtløftige og langvarige Bygnikth
arbeider, som da foretoges ved Frederiksborg og isOmegnem steg til et
sandt Barbari. Den kongelige Ridefoged eller Forvalter besørgede Til-
sigelferne; men da han fandt sin Tjeneste uoverkommelig, bestemtes det,
at Districtet skulde deles, og to Forvaltere anseettes. Dette skete 1736.
Som en Grund for denne Deling aiifortes det, »at paa een Dag kan
indlobe 10—12 Ordres om 150—200 Vogne at anskaffe inden 6—8
Tnner«, og i de sidfte 10 Aar af Christian Vl.’s Regjeringstid skete
det flere Gange, at der indlød Reqvisition paa 1000 Vogne paa een Gang
til Transport af Steen og Tømmer fra Helsingør, Nivaa, Karlebo
o. fl. St. Flere Eotnpagnier »geworbene Marinere«, for Størstedelen
Tydfkere, havde Station ved Frederiksborg, og et vist Antal af disse fulgte
med ethvert Togz under deres Pidsk var det, »at baade Mennesker og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
