Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplennnt til Speciel Deel l. 63
Gravhoien selv hidrørte fra en endnu fjernere Periode. Ved Foden af
Høien fandt man nemlig en steensat Indgang, der gjennem en Hals
eller en Vei paa halvanden Alens Vrede førte til en stor og rummelig
Hule, omsat og dækket paa alle Sider og under Loftet med uhyre flad-
kløvede Kampesteen, 5Alen lang, 4Aleu bred og legAlen høi, følgelig
saa rummelig, at flere Mænd kunde staae fuldkommen opreist deri. I
Jndgangen til denne Gravhule opdagede man enVeenrad, iHulen selv
trende udstrakt liggende paa et Underlag af gnnlt Sand; man opdagede
derhos adskillige Steenredskaber, nemlig Flintoxer eller de af Almnen
saakaldte Tordenkiler, men intet Spor af nogetsomhelst Metal. Det
var altsaa klart, at Jættestuens ældste eller nederste Deel var et Grav-
kammer, endnu ældre end den gothiske Indvandring, bygget af et nn
undergaaet Urfolk, der i den fjerneste Oldtid har beboet især Kt)ststræk-
ningerne i disse Lande, havde benyttet sig alene asSteenredskaber uden
at kjende Metaller, og havde begravet deres Døde i disse kæmpemæs-
sige Steenkamre, dækkede af Jordhoie. Den saakaldte Jættestne var
altsaa oprindelig bygget af Steenalderes Folkestammer; den var siden
benyttet af Broncealderens Gother, som havde nedsat deres Afkekrukker
i Jorddæl«ket ovenover den gamle Gravhøi. Denne Opdagelse vandt
Kronprinds Frederiks Interesse, og til Erindring derom lod han øverst
paa Høien opsætte en Tavle as Ølandsk Steen, hvortil Hofpræsten,
Professor Erik Pontoppidan (senere Procantsler ved Kjøbenhavns
Universitet og Udgiver af Danske Atlas) forfattede en latinsk Judskrift
af følgende Indhold:
»Denne Grav, som fromme hedenske Forfædre for mere end
ottehundrede Aar siden anlagde til et Hvilested for fire Afdødes
Been og dækkede med mægtige Steenscetninger, blev iIuni 1744
af fromme Hænder igjen aabnet og prydet med denne Minde-
steen efter Befaling af Hans Kongelige Høihed Kronprinds
Frederik, Arving til Forfædrenes Rige og Dyder, Folkets Haab,
Heeder og Lyst.«
Kort efter skrev Pontoppidan en særlig Veretning derom, der blev læst
i det dengang nylig stiftede Videnskabernes Selskab og optaget i første
Bind af dets Skrifter. Da denne Gravhøi er tilgængelig for Alle i
Lunden ved Jægerspriis og vistnok er seet og vil blive seet af Mange
med stor Interesse, har Udgiveren troet at burde give forestaaende
Fremstilling af dette mærkelige Monnments senere Historie, en Frem-
stilling, der ligesom de efterfølgende Meddelelser om Jægerspriis er
uddraget af Hr. Conferentsraad Wegeners lærde, interessante og om-
fattende, i Aaret 1859 efter Hans Majestæt Kongens Opfordring for-
fattede og udgivne Værk om Abrahamstrup og Jcegerspriis Kong
Christian Vii. skjænkede i Aaret 1773 Gaard og Gods for Livstid til
sin Broder Arveprinds Frederik, og denne besad derefter Jægerspriis i
Fjerdedelen af et Aarhundrede, samt tildrog det i denne Tid en større
Opmærksomhed, end det nogensinde tidligere kunde rose sig af. Thi de
lærde og kloge Mænd, som Arveprindsens Moder vidste at omgive ham
med og støtte ham til, fornemmelig den lærde Guldberg, gjorde Jægers-
priis til et Udtryk af de humane og patriotifke Ideer, der besjælede dem
selv og de Bedste i deres Tidsalder-. Disse humane Grundsætninger
ndtalte sig fornemmelig i landoeconomiske Reformer og Bestræbelser for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
