Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Supplement til Speciel Deel l.
S. 403. St. M ortens Kirke iNestved er nu smukt restaureret
og et nyt Orgel anskasfet.
S. 404.« J Nestved udgives »Nestved Avis eller Præstø
Amts- og Avertissementstidende«.
S. 407. J Nestved sødtes 1759 Digteren Ole Johan Samsøe.
S. 408 første Note I Anledning af den her yttrede Tvivl om, at
Storeheddinge har havt noget Kloster, har Hs. Høiærvcerdighed Hr.
Pastor C. H. Visby, Stedets Sognepræst, velvillig meddeelt Udgiveren
følgende Oplysninger i Skrivelse as 17de Juni 1857:
Jeg maa først anføre Traditionen. Denne siger, at Klosteret
har ligget paa den nuvcerende Kirkes Plads, og at det har havt en
Avlsgaard, beliggende bagved nuværende Brændeviinsbrænder Julius
Hosfmeiers Gaard paa Hovedgaden. Denne Gaard blev først nedbrudt
imod Slutningen af forrige Aarhundrede, ved hvilken Leilighed fandtes
en underjordisk, muret og hvcelvet Gang, der førte fra bemeldte Gaard
i Retning af Kirken, som er c. 3——400 Skridt derfra. Grunden, paa
hvilken bemeldte Gaard laae, udgjør nu en Deel af Hoffmeiers Have.
En Jndkjørsel gjennem Gaarden til de bagved liggende Bygninger fører
endnu Navn af M unkestraedet, en Port ved Enden af samme hedder
Munkeporten, den sydlige Deel af Haven kaldes Munkevernget,
Markerne udenfor samme føre paa Kortet Navn af M unketofterne.
Alt dette tyder paa, at Munke have boet her.
Det næste Punkt er Kirkechorets Bygningsmaade. Det
er heelt forskjelligt fra den øvrige Deel af Kirken og bærer tydeligt
Præg af at være en Deel af en ældre Bygning, der er bleven benyttet
ved Kirkens Opførselse. Dette sees tydeligt i sammes øverste Deel,
hvor Sammenbygningen endnu er kjendelig, idet Choret er opfort af
raa tilhugne Kridtsteen, den øvrige Deel af Kirken derimod as røde
Munkestene. Da disse sidste danne et skraat overliggende Parti, meget
uregelmcessigt forbundet med Kridtsteensmnren, er det ikke blot aaben-
bart, at de ere senere tilbyggede, men ogsaa, at den Bygning, hvortil
de ere føiede, da dette skete, har været en halv Ruin.
Med Hensyn til det Spørgsmaal, af hvilken anden Bygning
dette Chor har udgjort en Deel, bliver det nødvendigt at meddele en
noget nøiere Beskrivelse deraf. Beliggenheden er fra Øst til Vest. Ved
hver Side af Indgangen er der en Dør i Muren, hvorfra en muret
Snegletrappe fører op til andet Stokværk. Denne Trappe er til høire
Side tilmuret i den nyere Tid, men kjendes tydeligen at have endt paa
samme Maade som Trappen ved venstreSide, der udmnnder i en smal
Gang, hvor 2 Personer ikke kunne komme forbi hinanden. Denne Gang
fører mellem en ydre og indre Muur fra Nord til Øst og Syd, indtil
den ender, hvor Trappegangen fra Chorets høire Side maa antages at
have sluttet sig til den. Dens Høide er 4 Alen, og foroven er den
dækket ved en smal Hvælving, der først i en senere Tid synes tilføiet.
Begge Bæggene ere afKridtsteen, i høi Grad forvittrede, og bære umis-
kjendelige Spor as i lang Tid at.have været udsatte for Veirligets Ind-
flydelse, som om de have været udælkede foroven. I den ydre Miiur
er der med visse Mellemrum anbragt Nischer af 11-’4 Alens Høide-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
