Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Supplcment ll. Om Leire.
fristende paa et saa navnkundigt Sted, men naar dog ved nærmere
Undersøgelse Grundvolden for en saadan Besked ej kan holde sig, er
denne selvfolgelig mere til Skade end til Gavn for Stedets sande Be-
rømmelse. Maa end det stedlige nu være i hoj Grad svundet hen, saa
er dette fuldelig erstattet ved det uforgjængelige Navn i Historien-A
Den gamle danske Form for Lejres Navn har vistnok, i det
mindste paa det allernærmeste, været overensstemmende med den bekjendte
islandske, nemlig ,,Hleidr«, der fremgaar med Bestemthed af ,,at
Hlejdru« og ,,Hleiörarstk)ll«, (jfr. om begge ovensor). Saxo har ,,Lethra«
(o: Lesli-a), som, den latinske Endelse fraregnetkkx svarer til Hlej6r,
kun er Hl blevet til blot L og Selvlyden er simplere. Undertiden har
Saxo dog Navnet i en Flertalsform ,,Leti1ræ (f. Ex. Lethrakum rexskkwx
der dog vist ikke har nogen sproglig Betydning, om den end sikkert heller
ikke er tilfældig Er den ikke at betragte som en Værdighedsbenævnelse,
kan det mulig herved være at erindre, at der endnu er en By Ud-Lejre,
i hvis Nærhed Værebro ligger, ikke langt fra Frederikssunds). Ud-Lejre
kan i det mindste synes ved sit Navn at vække en Forestilling om et
Forhold til det egentlige Lejre, der paa Grund af Egnens oprindelige
Naturbeskaffenhed kan have været anderledes og betydeligere, end vi nu
tænke os. —— En bestemtBetydning aleeiOr (l«eilnsa) kan ej sikkert an-
gives, (thi at der ogsaa paa Jsland var, ved Aar 1000, en Hlejdt—ak—
gards-, — som det synes, Læsen1aaden er nemlig ej ganske vis —, vei-
leder ikke, da Hleidr ikke nærmere kan oplyses fra Jslandsk og Navnet vist
blot er en Gjentagelse af det gamle danske Navn), men deri er ikke
noget besynderligt. Det gjælder om saa mange Ord i Sproget, især i
Dialekterne, at de staa ligesom for sig selv, uden derfor at være mindre
hjemlige. Herved maa man blive staaende. Man bør hverken ty
til vilkaarlige og nforstandige Sammenstillinger, som Mtinter i sin As-
handling om Lejre i det Skandinaviske Literatur-Selskabs Skrifter 1805,
2det Bind, har gjort (og det endog paa den Maade, at saadanne Sammen-
stillinger strax igjen benyttes som Beviser og forbindes med en Mang-
foldighed af formelige historiske Fantasier, f. Ex. om en Sammenhæng
imellem Lejrekongerne og Personer i de Ossianske Sange) — eller uden
videre tage et Ord af samme Udseende fra et andet Sprog og strax
anvende det som det bestemmende. Ulphilas cs omtrent 388) har i sin
gotiske Bibeloversættelse, der dog kun er bevaret fra en Tid ikke saa kort
efter 4de Aarhundrede, et Ord ,,Hleijo1-a« (i Betydning af Tælt) paa nogle
sk) Et simpelt Grundrids af Lejre findes i Worms mon-mente danica 1643 og i
Gebhardis (paa Tydsk skrevne) Danmark-3 Historie, i 1. Bd., t768, ved Side
311. Det er særdeles onsteligt at saa en Tegning, som væsentlig tog Hensyn
til de oprindelige og eiendommelige Naturforhold omkring Lejre, der var be-
liggende ved to Fjorde, hvorfra der var flere Udveje. Med god Grund har
man i den seneste Tid begyndt at henvende Opmærksomheden paa disse For-
hold, da de uden Tvivl bedst oplyse, hvorfor Leire saa tidlig maatte blive et
Hovedsted· ·
M) Det maa dog bemærkes, at vore Kronniker kun synes at kjende en Form i
to Stavelser, sædvanligst ,,Læihkæ«.
Mdl-) Og ligeledes ,,e Lecnkis modsige-« eie. i Begyndelsen af 8de Bog.
—s-) At erindre er det imidlertid, at en lille By Ud-Lejre blev afbrudt 1663
for at give Plads til Lejregaard, csom igjen afløstes as Lethraborg.)
k. - ««—»»—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
