Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplement ll. Om Leire. 159
umiddelbar Forbindelse med Kong Sven Tveskjaegs Død udenlands og
Begravelse hjemme. Landet beskrives som i hoj Grad »arktisk«, som ind-
befattende »Skyiher« (,,ibi snnt Seyti1æ«), og endelig tales om en
Kong »Gulring« i »disse Egne« (,,in hjs partibus«), der var oplært
i Kristendommen i Tydskland, men faldt fra, o. s. v. Og dog tales om
disse forvirrede Ting med den samme Sikkerhed, hvormed Esterretningen
om Osringerne i »Lederun« meddeles. Enten maa derfor ganske vist
denne Efterretning meget betydelig itidskrcenkes baade med Hensyn til
Omfanget og Tidsgrændsen, som angioes, eller ogsaa det maa blive
sandsynligt, at Thietmar har overfort paa Lejre, hvis Navn har været
ham bekjendt, saadanne Forhold som ikke høre dertil, men have hjemme
fjærnereandensteds.— Det følger imidlertid af sig selv, at Lejre, om det
end maa frigjøres for forskjellige Slags Dyrkelse, som enten slet ikke
eller kun med stor Indskrænkning kan have fundet Sted der, dog iOverens-
stemmelse med sit Herredømme har været et meget vigtigt Sted med
Hensyn til de Religionsforhold, som fandt Sted i dets Velmagts Dage.
J Middelalderen er Lejre forsaavidt forsvundet i
Historien. I Slutningen af 12te Aarhundrede regnedes Lejre, »Nabo-
by til Noskilde«, kun »iblandt de ringeste Byer«»i«—), og det er en Fejl-
tagelse at forstaa ,,ut·bs Latkensjs« etc. iSaxos 14de Bog om Lejre, da
der derved menes et nyanlagt Kastel iNærheden. »Lejre Herred« vedkommer
slet ikke den gamle Herredsinddeling i Landet, er derimod af nyere Op-
rindelse, ligesom —— som bekjendt — Navnet »Lethraborg« (Ledreborg)
er fra den nyere Tid. Vel kaldtes Danmarks Konge endnu langt hen
i 11te Aarhundrede i islandske Hædersdigte ,,atseti Hleidka1«« (»den
som har sit Sæde i Lejre«), men det er kun en Gjenklang fra forrige
Tider. Allerede for lang Tid siden var Roskilde blevet Rigets Hoved-
sted, som vedblev at være det, indtil Kjøbenhavn, oprindelig en Plant-
ning udgaaet fra Roskilde Bispestol, maatte under den stigende Ud-
vikling indtage denne Plads. Men med Lejre er Begyndelsen fket og
paa en storartet og glimrende Maade. Og det svundne, som har gjort
sin Bestemmelse og sin Tid fyldest og grebet virksomt ind i Estertiden,
er altid at betragte ej blot som svundet, men egentlig tillige som et
Stykke af det nærværende.
sit) Udtrykkelig berettes dette avaen Aageson idisseOrd: ,,Lethka — samosissima
Regis cukia — nunc, Roslcildensi isicina eivitati, intet abjeetissimn sekme vil
connck opviisan Dette Udsagn er utvetydigt. — Med Hensyn til de skriftlige
Vidnesbyrd overhoved, er det ganske mærkeligt, naar man sammenholder dem
om Lejre med dem om Jællinge, at iagttage hvorledes de falde forskjellig.
Jællinge bar paa Stedet sine talende Stenminder, lder dog som Mindesmcerker
tildels tilhøre den første kristne Tid), men ellers ikke meget; — Lejre, (hvis
egentlige Betydning falder i en tidlig Tid), har ikke meget paa Stedet,
men særdeles meget i Oldtidens Sagn og Sange. Jaellinge Var et Hovedsted
iNDgnmark, Leire derimod et Hovedsied ei blot i Danmark, men sor hele
or en.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
