Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den sjællandske Øgruppe.
kun er lidet hævet over Søens Vandspeil. I Egnen Vest for Tuelsø og
Sorø Sø danner Vandskjellet et mere gjennemskaaret Jordsmon med ad-
skillige temmelig fremtrædende Toppe, saaledes Bavnebakke ved Peders-
borg 198’, Fagerbjerg ved Haverup 236’, Banken ved Oldenberg
Gaard 268’, Lerbjerg i Plessens Oredrev 277’; men dette ophører i
Lorup Skov udfor Nordenden af Tystrup Sø, og Vandskjellet viser sig
nu kun utydeligt i de flade Strøg ved Gyldenholm, Gimlinge, Hyldested,
Venslev og Sønder Bjerge, hvor Høiden sjælden naaer over 100’, stundum
kun 50’. Vandskjellet ender paa det flade Stigsnæs.
Ved de her skildrede fire Hovedvandskjel deles Sjælland i fire
Skraaninger. Den østre er paa Grund af Kystliniens store Udstræk-
ning fra Nord til Syd, og fordi Vandskjellene, der begrændse den, nogen-
lunde følge Kystens Bugtninger, lang og smal med korte Vandløb. Den
nordre Skraaning faaer sit særegne Præg ved de dybtindskaarne Vige,
Issefjord og dens Forgreninger, der trænge ind til kun en ringe Afstand
fra Midten af Sjælland, medens der dog bliver Plads nok til enkelte
længere Vandløb. Den vestre og den søndre Skraaning ere begge af
temmelig regelmæssig trekantet Form og have hver et stort Vandløb,
Halleby Aa og Suusaa.
Betragter man Høideforholdene i de Dele af Skraaningerne, der
ligge fjernere fra Hovedskjellene, da har den østre Skraaning omkring de
smaa Vandløb, der flyde ud mellem Sjælland og Møen og i Præstø Fjord
et temmelig bakket og gjennemskaaret Land og i Egnen Nordvest for
Præstø Fjord, op imod det Strøg, hvor Vandskjellet har betydelig Høide,
findes et stærkt fremtrædende Bakkeparti, hvis høieste Top Mørkebjerg
373’, der er bedækket med Skov, sees meget vidt. Lidt længere nordpaa
rager Faxe Kalkbjerg 245’ frem som en særdeles storformet Banke,
hvis Fald imod Sydost naaer næsten i en eneste jævn Skraaning lige til
Stranden. Med dette Punkt ender det sydlige Sjællands bakkede Egne,
og vi træffe nu i den østlige Skraaning indtil Nord for Kjøbenhavn kun
temmelig jævne Flader, saasnart vi have fjernet os kun et ringe Stykke
fra Vandskjellet, undtagen Nordøst for Bregentved, hvor Dalby Bakke
198’ fremtræder som en Udløber, der hæver sig betydeligt over de om-
givende flade Strøg. Størst Udstrækning naae disse i Stevns, hvor der
indtræder det eiendommelige Forhold, at Landet er høiest tæt ved Klinten
og fra denne skraaner svagt imod Vest, ned imod Stevns Aa. Den
største Høide i denne Egn er Møllebanke ved Sigerslev 150’. Selve
Klinten er høiest ved Stevns Fyr 131’. Oftest er Landets Høide ikke
lidet under 100’ i stor Udstrækning paa begge Sider af Stevns Aa.
Fladest viser det sig maaske ved Turebyholm, der øformig omsluttes af
2 Grene af Tryggevælde Aa, som navnlig her har et meget svagt Fald,
saa at Vandet næsten er stillestaaende. Ved Tryggevælde, hvor Aaen
forener sig med Stevns Aa, ligger Vandspeilet endog kun 5’ over Havet.
I den Rand, der saaledes omgiver Stevns mod Syd og Øst, findes en
Sænkning til kun 23’ Nord for Vemmetofte i en Mose, hvis Afløb mod
Nord er Stevns Aa og mod Syd Kildeaa. Idet Mosestrøg uafbrudt
ledsage begge disse Vandløb, fremtræder Stevns som en ved de naturlige
Forhold afsondret Deel af Sjælland. De flade Strøg afbrydes i Nær-
heden af Kjøge Aa af Udløbere, der paa begge Sider af Aaen gaa
temmelig langt frem mod Stranden og give Egnene her et mere vexlende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
