Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Markedet har selvfølgelig staaet langs Stranden, og Kongen, der
eiede Havn, har taget Leie af de Boder, som Kjøbmændene her opførte.
Men talrigst vare Boderne paa den Plads, hvor Nikolai Kirke nu staaer.
Stranden har paa dette Sted gaaet op til Dybensgade, og her var altsaa
et bredt Vand mellem Fastlandet og Gammelholm, hvilket længe bevarede
Navnet Gamlebodehavn, Havnen, der gik op til det Sted hvor de
gamle Boder stod, i Modsætning til de nyere Boder, der gik nærmere
op imod Gammeltorv, og som bleve af mere Vigtighed, da Kjøbstaden
var bleven oprettet. Ved at grave i Grunden har man ogsaa her fundet
Levninger af et gammelt Bolværk. Imellem Holmensgade og Nikolai-
gade findes saaledes under Jorden en Steensætning af 4 til 5 Fods
Tykkelse og 5 Fods Høide, dannet af raa Steen, og i de store Kampe-
steen er indsat Jernringe i en 5 til 6 Alens Afstand, øiensynlig i det
Øiemed, at Skibe kunde bindes fast derved. Udenfor denne Steendæm-
ning ligger den faste Strandbund i en Dybde af 3 til 4 Fod under dag-
ligt Vande, og under den derover værende Opfyldning har man fundet
Rester af gamle Baade. Steensætningen gaaer fra Nord til Syd under
Viingaardstræde og lille Kongensgade. I Dybensgade har man fundet
et lignende Bolværk mellem Nellikegade og Holmensgade, hvoraf vi altsaa
seer, at Stranden har gaaet meget høit op over nu bebyggede Stræk-
ninger. Ogsaa Gammelholm, der i ældre Tid hed Bremerholm, har
sikkert ogsaa været et Fiskerleie for de fremmede Kjøbmænd, om vi end
ikke kunne antage, at Bremerne, der have givet den Navn, have søgt hertil
førend det 13de Aarhundrede. Landsbyen Havn nævnes iøvrigt kun faa
Gange i Historien, første Gang i Aaret 1043, da Svend Estridsen i et
Søslag ved Aarhuus var bleven overvunden af Magnus den Gode. Han
flygtede da med Levningerne af sin Flaade til Sjælland, men Magnus
satte efter ham og fandt ham med faa Skibe liggende ved Havn (par sem
heitir i Höfn), hvorpaa der fulgte en kort Kamp, der endte med, at
Svend flygtede op paa Land.
I over 120 Aar derefter nævnes Havn aldeles ikke, men Aaret 1167
gav den en Betydning, der stadig er tiltaget i de 700 Aar, der ere for-
løbne siden den Tid. Det var nemlig i dette Aar, den norske Erling
Skakke ankom med en Flaade for at gjøre Landgang, men Biskop Absalon
opstillede sig med Sjællænderne paa Strandbredden og forhindrede saaledes
Landets Plyndring. Samme Aar byggede Biskop Absalon en Borg paa
Slotsholmen, hvilken da var meget mindre end nu, og det er denne Borg,
der er Oprindelsen til Kjøbenhavns Slot*). Absalons Borg gjorde
denne Deel af Sjælland frit for Sørøvere, da den ikke alene beherskede
Indløbet i Havnen men ogsaa Havet i stor Omkreds.
Slottets Opførelse af Absalon staaer i Forbindelse med en Gave af
Jordegods, med hvilken Kong Valdemar I., uvist hvilket Aar, men rime-
ligviis kort iforveien, havde belønnet denne fin Ven og Fædrelandets
trofaste Forsvarer; den bestod foruden af Havn af alt Kongens Gods i
den sydvestlige Deel af Sokkelunds, det gamle Støvnæs Herred, eller,
som et senere Diplom udtrykker det, det halve af Herredet. Da Havnens
Indløb var blevet sikkret af Borgen, omdannede Biskop Absalon Lands-
*) Navnene Axelhuus og Steileborg forekomme aldrig som Slottets Navn undtaqen hos nyere For-
fattere; castrum de Hafn er altid den latinske Benævnelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
