Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjobenhavn. 15
byen Havn til en Kjobstad og omgav den med Mure, hvilket sees at være
fuldbragt 1171, idet Saxo da omtaler den som »Urbs Absalonica«, der
kun kan oversættes som Absalons befæstede Stad.
Det er vel ikke meget, man veed om Stadens ældste Tid, men en
omhyggelig Iagttagelse af forskjellige senere Fænomener kan dog oplyse
adskillige Ting. Stranden har gaaet meget høiere op end nu. Bolværk,
Baade og Ankere ere saaledes fundne under Nr. 4 i Raadhuusstræde,
Nr. 11 i Badstuestræde og under en Eiendom i Vimmelskaftet, ligesom
Stranden har gaaet over Høibroplads og Amagertorv op i Kjøbmager-
gade. Det er sandsynligt, at sidstnævnte Gade i den ældste Tid omtrent
har været Grændsen mod Øst, men at Grændsen mellem Nørre- og Bester-
port altid har været paa samme Sted som den nu tildeels nedrevne Vold.
Den nye Kjobftads Torp var omtrent det samme som nuværende Gammel-
torv, men gik mod Nord til Frue Kirke og Bispegaarden. Den sydlige
Deel afNørregade, der oprindelig heed Saltboderne, Klædeboderne, Skov-
bogade, hvis oprindelige Navn er Suderboderne eller Skoboderne, ere
opstaaede ved at de Boder, der paa Markederne opførtes paa Torvet,
efterhaanden omdannedes til faste Boliger. Ud fra Gammeltorv gik de
ældste Gader, Vestergade og Nørregade, samt mod Øst Tydskemannegade
(nuværende Vimmelskaft). Da Kjobstaden blev oprettet, er nemlig den
egentlige Havns vigtigste Deel bleven mod Vest og de fremmede Kjøb-
mænd, der vistnok mest vare Tydskere, have flyttet deres Boder op imod
Torvet, fra hvilket de paa det gamle Sted, ved Gamlebodehavn, vare i
temmelig stor Afstand. Idet der efterhaanden ogsaa her er opstaaet faste
Pakhuse langs Stranden, sik den Gade, hvori disse laa, efter dem Navnet
Tydskemannegade. Gt«aabrødrekloster, der anlagdes 1238 paa nuværende
Graabrodretorv, var vistnok da den yderste Bebyggelse mod Øst-A
Den nye Kjobstad tog hurtig til. Allerede ved Aar 1209 oprettede
Bistop Peder Sunesen et Kollegiatkapitel ved Frue Kirke, og indrettede
ved dette en høitidelig Gudstjeneste, ligesom det i høi Grad bidrog til
at haandhæve Biskoppens aandelige Myndighed. Jkke længe efter opstod
2 nye Kirker, St. Peders og St. Clemens; den sidste laa i den vestlige
Ende af nuværende Frederiksberggade ud mod den daværende Stadsgrav.
Stranden voxede stadig ved Opfylding, og der kom en Tid, da Tydsk-
mannegade ikke længer var Strandgade, men da det nuværende Læderstræde
og Kompagnistræde« hvilke oprindelig heed Ladbrostræde, førte til en Skibs-
bro, Ladbro, der vel har gaaet et langt Stykke langs Stranden, men
sikkert har været hvor nu Raadhunsstrcede er mellem Kompagnistrcede og
Magstræde. Saaledes var Forholdet endnu i Slutningen af det 14de
Aarhundrede. Paa den Tid var foruden Antagertorv en stor Deel af
Høibroplads ogsaa opfyldt og derved Forbindelse tilveiebragt med Omegnen
omkring Nikolai Kirke.
Nikolai Kirke nævnes allerede 1261, men laa da vistnok udenfor
Byens Befæstning Den er formodentlig opstaaet for Fiskemarkedets Skyld,
si-) Helltgaandsklosiret, der her ligesom i andre Stader tillige var Smudan var endeel yngre.
fra de sidste Aar as det 13de Aarhundrede; Byens to andre Klostre derimod, St. Claree og Car-
sneltternes slosier (see Walchendorfs Collegium), havde kun en ganske kort Tilværelse da de først
sitstedes henimod Slutningen as den catholste Periode, det forfte t497 af Kong Hans og Dron-
ntng Christne. det sidste 1517. St. Clarae Klosier erindres endnu i Klaredoderne. Navnet dit-
Zeriio Sø bærer endnu Mindet orn det St. sørgean Hospital for Spedalske, som laa uden-
for ven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
