Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Kjøbenhavn
der ergkholdt umiddelbart i dens Nærhed ; Nikolai Sognemænd ydede ikke
som de andre Indbyggere Korn, men Fisk i Tiende. Often for Kirken,
men endnu 1298 adskilt fra Kirkegaarden ved en Grav, laa en stor
Gaard Østergaard, der har været som en Slags Lystgaard eller Avls-
gaard til Slottetz det er samme Eiendom som den senere Viingaard i
Vingaardstrcede, men dens Grund strakte sig vistnok oprindelig langt forbi
Østergade, der sikkert er ført over denne og derved har skilt den fra en
anden Eiendom, der hørte til Slottet, nemlig Hushaven, der laa mellem
Pilestræde, Gronnegade og Møntergade. 1290 befæstedes Staden paa ny
og da maa det antages, at den østlige Grændse er flyttet saaledes, at
Egnen omkring Nikolai Kirke er kommen indenfor Befæstningen. Denne
Befæstning, der vedblev, med enkelte smaa Forandringer, i sit gamle
Omfang lige til Christian 1V’s Tid; gik fra den gamle Norreport for
Enden af Norregade henimod Gothersgade, saaledes at den overskar det
nuværende St. Gertrudstræde og fulgte Gothersgade fra Slippen, medens
den sydlige Side as Lille Brondstræde og dens Fortsættelse til Mønter-
gade var Boldgadez derpaa gik den imod Enden af Østergade og over-
skar nuværende Grønnegade. Lidt indenfor den nuværende Husrække paa
Kongens Nytorv gik Grændsen til Viingaardstræde, hvor en gammel Man-
telmuur gik i Øst og Vest langs Stranden. Paa det sidste Sted foran-
dredes Forholdene i det 16de Aarhundrede, idet meget af Stranden blev
opdæmmet. Mellem Nørre- og Vesterport var samme Grændse som i den
nyere Tid, men fra Vesterport mod Syd gik Muren langs den nuvæ-
rende Huusraekke paa Halmtorvet til Vartov, hvor den endte i et Taarn,
der da gik ud mod Stranden. Fra dette Taarn til Bandkonsten var endnu
i Christian 1V’s Tid alene et Planteværk langs Stranden.
Det er ikke muligt at forfølge Byens Udvikling i det enkelte, men
Gaderne omkring Gammeltorv bleve først bebyggede, og her i Nærheden
stod ogsaa Byens 3 ældste Sognekirker. Endnu henimod Reformations-
tiden var der store Haver langs Voldene, ligesom der Nord for Krystal-
gade, tidligere Skidenstræde, der gaaer hvor fordum »Byeus Rende« løb,
lige til Norreport næppe vare bebyggede Gader, uden alene Nørregade.
Østen for Kjobniagergade laa en stor ubebygget Strækning, Rosengaarden,
der tilhorte Byen. Fra Midten af det 15de Aarhundrede begyndte man
at udstykke den til Byggegrunde, efterat St. Gertruds Kapel, der stod
paa nuværende Kultorv, mellem Pustervig og Hausergade, var bygget til
at holde Sjælemesser for Forbrydere. Rosengaarden omtales endnu af
Peder Plade som et i fordums Tid berygtet Sted og her boede blandt
andre Rakkeren. Men da der blev Trang til Byggegrunde, blev der
lagt Gader gjennem Rosengaarden, og derved opstod efterhaanden Kvar-
teret Østen for Kjøbmagergade og Norden for Møntergade, hvis Be-
byggelse— maa ansees for fuldendt ved Slutningen af det 16de Aar-
hundrede-
Sønden for Rosengaarden laa, som omtalt, Huushaven, Slottets
Kaalgaard, der af Kong Hans skjænkedes til Klare Kloster, der nedlagdes
ved Reformationen, men hvis Vygninger længe stod og bl. A. brugtes
til Mønt, hvorefter Montergade og Gammelmont fik Navn; den sidste
Gade lagdes iSlutningen af det 16de Aarhundrede gjennem denne Grund.
Synden for Østergade blev egentlig først bebygget under Frederik l.
Omkring Biingaarden, der oprindelig var adskilt fra Nikolai Kirkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
