Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-· Kjøbenhavn 1 9
Jdet vi nedenfor under eet ville omtale Jnddragelsen af flere udenbys
Jorder indenfor Voldene, ville vi først nævne de andre Udvidelser under
Christian 1V.
Efterat der efterhaanden var opdæmmet Grund paa Sydsiden af Slots-
holmen, opførtes 1604 Tøihuset og Aaret efter Proviantgaarden, imellem
hvilke der var aabent Vand til en Havn for Krigsskibene. Det er fra
denne Tid af at omstaaende Prospect af Kjøbenhavn efter
Pontoppidans Originess Hafn. er taget. Man seer paa denne
baade Proviantgaarden og Tøihuset samt den mellem dem liggende «Havn,
saaledes som den endnu var der, indtil den for faa Aar siden blev op-
fyldt. Dernaest blev Land indvundetOst for Proviantgaarden, hvor Kon-
gen i Aarene 1622—40 opbyggede Børsen. Idet Slotsholmen saaledes
var rykket Antager et stort Stykke nærmere, kunde Kongen begynde Anlæget
af den ny By paa Amager, som efter ham blev kaldt Christianshavn.
Denne er ogsaa for en stor Deel grundet paa Opfyldning. Paa en
ældre Tegning sees, at der paa Amagersiden, omtrent hvor Brogade nu
er, var en lang Steenbro ud i Stranden, hvorfra var Færgefart til
Kjøbenhavn Christianshaons Anlæg med Fæftningsværker begyndtes
1618, dens første Privilegier udstædtes 14de April 1619, men der
hengik lang Tid inden den blev af nogen betydelig Størrelse Til For-
bindelse med Christianshavn, der bevarede sin communale Selvstændig-
hed til 1674, anlagde Kongen Knippelsbro, der blev færdig 16203).
Ogsaa Norden for Slotsholmen blev der opdæmmet i den e Konges
Tid. Vesten for Høibro, hvor Slotskirken staaer, og længer mod Vest
laa Skarnholmen, der 1641 var landfast med Slotsholmenz i dette Aar
stødedes en Grund her til Jslandsk Kompagni og i de følgende Aar
Grunde til flere andre, ligesom der paa den egentlige Slotsholm, navnlig
under Frederik ll1» opbyggedes mange private Bygninger, som Christian
vL igjen kjøbte 1731 til Anlægget af Christiansborg Slot.
Silkegade lod Kongen anlægge 1620, paa en ham tilhørende Grund,
med 14 Boliger paa hver Side til de kgl. Silkevævere, men disse Huse
bleve igjen bortsolgte fra 1628 af.
Som det endnu er Tilfældet i de fleste Provindsbyer, maatte enhver
nogenlunde velstaaende Borger selv have sin Urtegaard, og da Grundene
indenfor Voldene bleve udlagte til Gader, søgte man udenfor Portene.
Christian 111. havde 1546 selv givet Anviisning paa en Udflylning, idet
han da lod indrette en Begravelsesplads udenfor Norreport til dem, der
døde i en da regerende Pest, og 1565 opbyggedes et Begravelsescapel,
hvis- Grundsteen kom tilsyne, da Jorden for faa Aar siden planeredes.
Frederik 11. tillod 1ste October 1567 Magistraten, da Mange be-
gjærede at faae Haver og øde Jorder udenfor Byen tilkjøbs, at afhande
af disse, »dog saa at ordentlig skulle afmaales og skikkelige Gader og
Stræder der imellem forordineres og lægges, og hvem dennem kjøber
skulle føre derpaa god Kjobstedsbygning med Huse, Tegltag og Plante-
værk«. J den Forstad, der nu efterhaanden opstod, navnlig udenfor
Nørreport, var imidlertid intet Polititilsyn, og Kongen søgte at afskaffe
Y) Knippelsbro beed længe ofsicieltslmagerbro eller Langebrm men sit nuocerende Navn sit deri es·:e:’
Raadniand Hans Kniv vaa Chriittansbaon, der 1633 havde tit-bi et Huus ved Enden a·· Brokrz
der tidligere hade været Toldbod.
oss-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
