Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Kjøbenhavn
Plads for den nye Christiansgade, bcliggende mellem sorncevnte Schackske
Gaard og Grosserer Adolphs øvrige betydelige- Eiendomme.
Idet der saaledes indenfor Voldene var givet Byen Leilighed til en
Udvidelse, der syntes at kunne være tilstrækkelig for Aarhundreder, gjordes
der en Indskrænkning i Eiendomsretten udenfor Voldene, der først er hævet
i de senere Aar. For Beleiringen 1658 bleve Forstæderne aldeles nedbrudte
og opbrændte, sor at de ikke skulde yde Fjenden Skjul, og efter denne ud-
stædte Kongen, 4de Juni 1661, et Rescript, ifølge hvilket al Jord imellem
Søerne og Voldene skulde være ubebygget, da det modsatte kunde være
til Skade for Fæstningen. Udenfor Ssortedamssoen opstod derpaa, især
fra 1669 af, den Række Huse, der nu kaldes Blegdamsveien, og som
tjente deels til Blegepladser, deels til Urtehaver· 28de Januar 1682
forbod Kongen at bygge Huse udenfor Byen 2000 Alen nær Voldene,
dog maatte de allerede staaende Bygninger blive ved Magt; af den Grund
er altsaa Blegdamsveiens Bebyggelse vedbleven. Naar der dog efterhaan-
den fremvoxede enkelte Huse indenfor Søcrne, saa kunde dette kun skee
ved kgl. Bevilling· Udenfor Peblingesoen fremstod især i Christian V’s—
Tid Blaagaasrd og under Christian vL Solitude, der var store Landsteder
med prægtige Haver. Under 27de Juni 1755 tillod Kongen at bygge
Huse ikke som før alene paa 1 Etage af Vindingsværk, men som Enhver
vilde, og næste Aar udvidedes Byggefriheden ydermere. Denne Tilladelse
havde sin Grund i at man havde i Sinde at skyde Fæstningsværkerne ud
i Række med Soerne i Samklang med Christian 1V’s Plan. Men dette
kom ikke til Udførelse og ved Resiript af 3die Marts 1798 kunde det kun
tillades at bygge indenfor en Linie, der var trukken noget udenfor Søerne,
paa den Betingelse, at Husene skulde nedbrydes i Krigstid, eller i en Af-
stand af 1000 Alen fra Fæstningens Glacis. Ved kgl. Resolution af
2den Mai 1810 lagdes Demarkationslinien ud til Jagtveien.
Fæstningsværkerne udvidedes yderligere under Kong Christian V.,
især derved at Christianshavns Vold sorlængedes fra Porten lige indtil
Havnens Ende og forsynedes med 9 Bastioner, af hvilke den sidste endnu
bærer Stifterens Navn og kaldes i daglig Tale Qvintus. Jndenfor disse
udvidede Fæstningsværker begyndte denne Konge ogsaa Opforelsen af den
nye Kirke kaldet Vor Frelsers, som han fuldførte 1682. Omkrent sam-
tidig udvidedes ogsaa selve Christianshavn, der kun strakte sig indtil Baads-
mandsstræde. Under samme Konges Regjering fik endeel Familier af den
reformerte Bekjendelse, efter det nantiske Edicts Jgjenkaldelse, Tilladelse
til at nedsætte sig i Kjøbenhavn og fik deres egen Kirkes-)
Medens Kjøbenhavn saaledes tiltog i Størrelse og vistnok ogsaa op-
naaede en tættere Bebyggelse i dens ældre Dele, og navnlig i Kong
Christian den Fjerdes Tid modtog mange architektoniske Prydelser gjennem
private Bygninger, opførte i den af Kongen selv paaviste og derfor efter
hatn kaldede Stiil, ligesom senere ogsaa iKong Frederik den Tredies Tid i
sk) J Ponroppidans origjnes klaknienses S. 423—24 nævnes som de første franske Flygtende« der
1685 siiftede den iranst-reformeerte Menighed: Frioeric Charles Comte de Roye de 1a Roche-
faucanlr, Monsieur Rankbouillet de la Savliere· Danty, 1es Jnnies, Girniah, Friederich Henry
Marqois de la Forest, Henry de Cheusses, Susanet, des loges de la Poitrie, de Bud, du Patron-
1a Foster, Nizei, Abr. de Lys, Th. Colas, Drelincourt, Tertal« Daniel Schalk, Denis Piengart,
Jean Griinprei, Jaqoes Vallon, Nicols, du Mor, Philjppe Beancourt, Jean Lineseer, Henri) de
Moor Fra Holland og Tydskland, tilføies der, kom tillige nogle resornieerte Familier-. Medens
saavidt vidt-o ingen af de nær-sine franske Familier have bevaret sig her, baoe af hine flere endnu
deres Hjem i Kiobenbaon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
