Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Kjøbenhavn
J Slutningen af forrige Aarhundrede og Begyndelsen af dette opstod
under de daværende for Kjøbenhavn gunstige Handelsforhold ogsaa en
Række af Pragtbygninger, som Datidens rige Handelshuse lode opføre
tildeels ved den fortjente Professor Harsdorff, saaledes det saakaldte
Erichsenske Palais paa Kongens Nytorv, Rybergs Gaard i Store Kongens-
gade, senere Prindsesse Julianes Palais, nu forlængst ombygget, Peschiers
Gaard ved Holmens Canal; nu Landmandsbanken, men ogsaa disse
Gaarde, der adskilte sig fra hine den nyere Adels Palaier ved at de til-
hørte i Stilen Nenaissancen, medens Palaierne vare Rocoeoen nærmere,
ere som anført paa andre Hænder.’«)
De mange for Danmark, og særlig for Hovedstaden ulykkelige Begi-
venheder, som indtraf ved dette Aarhundredes Begyndelse, hæmmede Kjø-
benhavns Udvidelse i en meget betydelig Grad og for en meget lang Tid.
Ved Bombardementet i 1807 bleve foruden Frue Kirke og Universitetet c.
300 Bygninger ødelagte, og mange Familier maatte flytte fra Byen, ved
Freden i 1814 formindskedes Kjøbenhavns Befolkning endvidere ved de
Normænd, som tidligere paa Grund af Norges Forbindelse med Danmark
havde havt Ophold i den fælles Hovedstad. Dertil kom, at Pengefor-
holdene, de lave Priser paa Landets Udførselsproducter, og flere forskjel-
lige Omstændigheder havde lammet hele Handelsvirksomheden, hvorfor der
manglede den fornødne Kraft til hurtigt at bøde paa de mange Tab.
Der hengaaer derfor en lang Periode, hvori der slet ingen Udvidelse
sket, og hvori hele Byggevirksomheden hovedsageligt indskrænkede sig til
Gjenopforelsen af de ved Bombardementet ødelagte private og offentlige
Bygninger, hvad der først naaes omtrent i 1830, da den samlede Byg-
ningsmasse opnaaer samme Størrelse, som den havde inden 1807, og
endnu i de følgende 10 Aar er den aarlige Forøgelse kun ringe, men
omtrent fra 1840 begynder den at voxe i et stedse stigende Forhold, saa
at der snart føles Trang til nye Byggepladser. Feestningsvolden maatte
nemlig betragtes som den bebyggede Byes Grændse Udenfor Volden (paa
Broerne og paa Blegdamsveien) fandtes ganske vist en Deel Bygninger,
men det var for største Delen lave eenetages Huse, da Territoriet af Hen-
syn til Fæstningsværkerne var underkastet saa betydelige Indskrænkninger i
Henseende til Bebyggelfen, at Opførelsen af almindelige Byhuse var
umulig. Da derfor Befolkningen voxede hurtigt i Fyrgethverne« kunde
Trangen til flere Beboelsesleiligheder alene tilfredsstilles derved, at enhver
ledig Plads indenfor Boldene blev optaget, at ældre Huse bleve omhyg-
gede og fik flere Etager, at Tagetager indrettedes til Beboelse m·.m. Dette
Forhold vedvarede indtil 1852.
Om en egentlig Udvidelse af Byen, er der saaledes i Aarhundredets
første Halvdeel ikke Tale, og der kan overhovedet kun paavises faa Fore-
tagender-, der have havt nogen stor Indflydelse paa Byens Udseende. I
1800 fremstod, som foran berørt, Kronprindsessegade paa den af Kongen
skjænkede Grund af Rosenborg HaveM), i 1810 Hauserpladsen, 1815
«) Den af Harsdorsi paabegyndte Retning i Forrnen for private Bygninger fandt Cftertol ere i den
nærmeste Tid. Vi have saaledes Gaardene Nvtorv 5 og T, demeltorv 18 og 22, ygade 7,
Viniinelskaftet 47, Amagertorv 11, Høibroplads 21, Kongens Nytorv 6.
U) J Adressecontorets Efterretninger af 23de Juli 1800 hedder det: ,.Den 21de August opraabes
ved Auckion den Deel af den Staden af Hans Majestcet skjænkede Grund af Nosenborg Have til
en nv Gades Anlæg fra Gothersaaden op mod Solvgaden saaledes indrettet, at Gaden skilles fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
