Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Kjøbenhavn
dahl er. Peder Madsens Gang førte fra Østergade, hvor Adgangen
skete gjennem en Port, til Grønnegade, den havde en Vrede af 5—
6 Alen, var bebygget med særdeles usle Huse og frembod i det Hele
overordentlig slette hygieiniske Forhold, hvorfor Communalbestyrelsen be-
sluttede at bringe Offre for en Forbedring, og den tiltraadte et af Bygge-
selskabet stillet Forslag, hvorved denne Foranstaltning blev fat i Forbin-
delse med en ny Bebyggelse af de tilstødende Grunde. Selskabet erhver-
vede da foruden samtlige Bygninger i Peder Madsens Gang tillige
Husene, der omsluttede Prammandens Gang, Hotel d’Angleterres store
Grund og Hovedvagtens Bygning; over dette Terrain bleve Ny Øster-
gade og Hovedvagtsgade udlagte, og der fremstod da iAarene 1873
til 76 det hele Complex af Bygninger, deriblandt Hotel d’Angleterre,
som ved deres smukke Architektur i høi Grad har forskjønnet dette Kvar-
teer. Byggeselskabet, som i samme Tidsrum ogsaa har opført de smukke
og storartede Bygninger ved den yderste Ende af Gothersgade,
Frederiksborggade og Vendersgade, er den eneste Forening, der
har existeret i Kjøbenhavn med det Formaal at bygge Huse, bestemte til
almindelig Bortleie, og den her nævnte Bebyggelse er derfor, dog med
den Undtagelse, som strax skal nævnes, det eneste Exempel paa, at en heel
Gade er blevet bebygget af en enkelt Bygherre.
Den Undtagelse, hvortil nys blev antydet, danner Arbeidernes
Byggeforening, der bygger smaa til 2 Familier indrettede Huse, der
efter bestemte Regler tilfalde Foreningens Medlemmer, først til Leie, senere
til Eie. Dens Virksomhed har hidtil kun været lidet iøinefaldende, skjønt
den har bygget meget, men paa forskjellige Tider, i Krusemyntegade,
ved Olufsvei og Øster Allee, ved Øster-Farimagsgade og
udenfor Kjøbenhavns Grund, men der er intet Spørgsmaal om, at
Foreningens uafbrudte Virksomhed, der synes at have en lang Fremtid
for sig, vil give enkelte Distrikter en særlig Eiendommelighed Mellem
Øster-Farimagsgade og Øster-Søgade har den bebygget 3 ved Siden af
hinanden liggende Gader, Hallinsgade, J. A. Schrvartz’s Gade og
Voldmestergade, og der vil komme adskillige flere, saa at der frem-
kommer et heelt Kvarteer, der nærmest faaer Lighed med den tilbageblevne
Deel af Nyboder.
Da der ved Lov af 6te Januar 1852 blev givet fuldstændig Bygge-
frihed til hele Terrainet udenfor Søerne, var derved Fæstningsværkernes
Skjæbne afgjort, og det var derefter kun et Tidssporgsmaal, naar de
skulde falde og det hele Areal mellem Søerne og Voldgaden overgives
til Bebyggelse. Det skete i 1867, men der var dog allerede forinden
truffet forskjellige Foranstaltninger, hvorved Byen paa en Maade havde
erobret Dele af Fæstningsværkerne. Paa Grund af den stærke Færdsel,
der opstod mellem den nye ydre By og den gamle indre By, bleve de
gamle Foestningspassager for smalle, Portene maatte forsvinde og Nørre-
port (den anseeligste og høiest hvælvede, opført 1671) alt i Sommeren 1856,
Vesterport og Østerport samt Amagerport nogle faa Aar senere, Vesterport
1859 (af førsinævnte Port gives her en Afbildning), Vandværket, Commune-
hospitalet, Jernbanegaardens Bygninser opførtes. Den endelige Be-
stemmelse om Terrainets Vebyggelse skete ved Lov af 6te
Juni 1867, som dog kun omfatter Arealet fra Kallebodftrand
til Østerbrogade, men ikke Citadellet og ikke Amagersiden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
