Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Kjøbenhavns Havn.
suldført i 1877, sidstnævnte Qvai vil dog først kunne benyttes iTrasikens
Tjeneste, naar de fornødne Gade- og Vei-Anlæg ere foretagne paa det
Kjøbenhavns Commune tilhørende opfyldte Areal langs Løbet. Jnd fra
Gasværksløbet skjærer sig, som alt anført, et til Tømmergrav bestemt
stort Bassin, Bolværkssætningen i dette fuldførtes i Aarene 1874——75z
over Judløbet til denne Tømmergrav fører en Bro, opført i Aarene 1875
———76. J 1877 er der paabegyndt et betydeligt Arbeide ved Udvidelsen
af Dampskibsbroen ved Kvæsthusgade; Brer vil blive forlænget med
400 Fod og derhos i sin hele Længde udvidet til sin dobbelte Brede,
ligesom ogsaa Bolværket foran St. Annaplads og Kvæsthuusgade vil
blive rykket frem, saaledes at det kommer til at danne en lige Linie fra
Hjørnet ved Nyhavns Canal at regne. Naar dette Arbeide saavelsom
Uddybningen af Bandarealet og Sætning af nyt Bolværk foran saakaldte
»Larsens Plads«, der fra 1ste Januar 1877 at regne overgik i Hamle-
væsenets Eie, i de nærmest kommende Aar (fenest i Begyndelsen af 1880)
er fuldført, vil Længden af offentlige Volværker ved dybt Vand i den
gamle Deel af Havnen blive betydeligt forøget.
Hvad angaaer den historiske Udvikling as Havnen indtil det Tids-
punkt, da det første samlede Kaart over Kjøbenhavns Havn i sii: Helhed
haves, da kan denne nærmest kun følges gjennem de Oplysninger, der
kunne faaes af de kongelige Donationsbreve, ved hvilke Opfyldninger af
Vandarealer i Havnen ere blevne tilladte. Jndtil Christian den 4de ind-
drog Christianshavn under Staden, fandt Havnens Udvikling udelukkende
Sted paa Sjællandssiden af Løbet mellem Amager og Sjælland; i det
17de Aarhundrede paabegyndtes Dannelsen af store private Pladser paa
Christianshavns Siden af Løbet, navnlig de nærmest Knippelsbro lig-
gende Pladser, Asiatisk Compagnies Plads, den saakaldte Schimmel-
manns Plads og Sukkerhuus (Vestindiske og Guineiske Compagnies Plads,
ved 1747, nu Halberstads Plads), og Fabritius’s Plads. I Løbet af det
18de Aarhundrede fik Christianshavn derefter sin nuværende Form ud
imod Strømmen, idet der, naar man gaaer ud Nord fra, i Aaret 1735
gaves Andreas Bjørn Tilladelse til at opfylde det Areal, som nu danner
de 3 Pladser, Grønlandske Handels-Plads, Krøyers Plads (Rybergs Plads)
og Vilders Plads (Handelskompagniets Plads); i Aaret 1748 gaves der
von Often Tilladelse til at danne en Plads med 1 Brohoved og en Havn
til Skibsbyggerværft paa den nordlige Side af det sydlige Udløb af
Christianshavns Canal, i Forbindelse med Fabritius’s Plads (denne
Plads kaldtes efter de forskjellige Eiere: Hasters Plads, ved 1794,
Jensens Plads, tydsk Plads, Holms Plads m. m.), og i 1745 og 1748
gaves der Rebslagermester ved Holmen, Appleby, Tilladelse til at danne
den Plads, der efter ham endnu stadig kaldes Applebys Plads. Ud imod
Christianshavns Canal, mellem Christianshavns Vold og daværende al-
mindelig Handelscompagnies Plads (Bjørns, Vilders, Krøyers Plads) gaves
der i Aarene 1766 og 1768 Agent Bodenhosf Tilladelse til at opfylde
et stort Areal grundt Vand. Den af Bodenhosf dannede Plads udgjorde
senere en Deel afOrlogsværftet (fra 1800 tisl 1832), i 1832 solgtes den
af Marinen til Hambro; Pladsen kaldes snart Bodenhoffs Plads, snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
