Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Kjøbenhavns Kirker.
Brahes mærkelige Hicnmel-Globus, 3 Alen i Gjennemsnit, af Træ, men
belagt med en Messingplade, hvorpaa 1000 Fixstjerners Positioner vare an-
givne); men Piller og Hvælvinger modstode Ilden, saa Kirken var istand
inden 3 Aars Forløb og indviedes paany den 7de October 1731. Paa
den østre Ende af Taget staaer et lidet Træ-Klokketaarn. Kirkens ud-
vendige Længde (soruden Taarnet) er 86 Alen; indvendig 81 Alen lang
og 29 Alen bred. De smukke Hvælvinger bæres af 14 slanke ottekantede
Piller, i 2 Rækker. 8 Vinduer paa hver Side, 17 Alen høie, sorsyne
Kirken med rigeligt Lys. Den reftaureredes paany i 1834—35 og har
sor saa Aar siden atter under Ledelse af afd. Stadsbygmester Nebelong
undergaaet en Hovedreparation, som har gjort den til en as Hovedstadens
smukkeste Kirker og navnlig har skilt den as med de vanprhdende lukkede
Pulpitnrer. Ved Chorets nordre Væg staaer det prægtige, efter Ilde-
branden restanrerede, Marmormonument over den fra Svenskekrigen 1658
—60 hæderlig bekjendte Feltherre Hans Greve af Schack til Schakken-
borg, død 1676. Af andre her begravne Adelige mærkes Joachim
Gersdorss, Rigshosmester, siden Drost, under Frederik den 3die, t
1661, og hans Svigersøn Geheimeraad Jørgen Bjelke, Øverstcom-
manderende i Norge under ovennævnte Krig- i 16963 Grev Mogeus
Frijs, den første Greve til Frijsenborg- i 1675; Henrik v. Støcken,
Nentemester, i 1681, C. E. v. Støcken, Admiral, f 1713, J. H.
v. Støcken, Etatsraad, Gesandt i Holland, st 1709, G. C. v. Stø-
cken, General, f 1727, J. C. v. Kørbitz» Marskal, Stiftanttmand
i Sjælland, i 1682. Af Videnskabsmænd: den høitfortjente lærde Is-
lænder Arue Magnussen, f 1730, den lærde Hans Gram, s 1748;
Geheimeraad Bolle Villum Luxdorph, f 1788; Genealogen og Heraldi-
keren Terkel af Klevenfeldt, t 1777 (Epitaph. med hans Portrait-
tnedaillon); Etatsraad Jørgen Elers, Stifteren af det Collegium, som
bærer hans Navn, —’f 1692. Paa Kirkegaarden, ved hvis østlige Ende
sindes et Liigcapel, hviler tæt ved Kirken Digteren Johannes Etvald,
som blev jordet her den 23de Marts 1781z en flad Steen dækker hans
Grav; paa den læses Navnet, Fødsels- og Dødsaar og disse Ord:
»Hans Sange høres med Beundring af hver, som agter Smag, Dyd
og Religion, og ere udødelige som han selv.« Nærved Ewald hviler
ogsaa en anden Digter, Joh. Herm. Wessel, f 1785, over hvem
Selskabet Wesselsminde har sat et Mindemærke, hvori er gjengivet de
bekjendte Stropher af Baggesen:
Graad smelted hen »i Smiil naar Wessels Lune bad,
Men Glædens Smiil forsvandt i Taarer ved hans Død-M
Legatstifteren Fred. Theod. Hurtigkarl, i 1828, Professor i Lovkt)n-
digheden ved Kjøbenhavns Universitet, hviler ogsaa her paa Kirkegaarden,
ligeledes en anden Velgjører Glarmester Christian Hauschildt, s 1834,
paa begges Grave findes Mindes·mærker. Endelig findes en Mindestøtte
over Præsten Jens Hornsyld, i 1840, og dennes Hustru. En stor
t) Seloe Gravstedet lader sig ikke bestemt vaavise. Kirkebogen indeholder ingen Oplysning og ingen
anevende kjetthr Pladsen. Graver Selsirnp- «l« 1835, mente af Faderens Paaviisning nøiagtigt
at vide Stedet, hvilket han besirev med de Ord: lidt til Vensire for Ewalds Grav, naar m.:n
kommer fra Kjobmagergade hen mod Kirken og tæt ned til Muren, altsaa lige ved den ostre af
Kirkztth to bageste Hiornepiller (J. H. Wessels samlede Digte udg. af J. Levin, S. 0x1«
Over .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
