Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbenhavns Kirker. 89
af Prof. Harsdorss. Orgelet har fjoelden smukt Billedskjaererarbeide og
er iøvrigt et af de største og fortrinligste i hele Landet. Dobefonten
er kostbar, med Alabast-Basreliefs.
I en tilmuret Begravelse under Orgelet hviler Grevinde v. Viereck
samt hendes 1 Aar gl. Søn Frederik Gyldenlove’k«).
Kirken fik i Aarene 1852—53 en ret tilfredsstillende indvendig
Restauration. En herlig Prydelfe har Kirken i sit Taarn med det præg-
tige høie Spiir (siden 1807 det høieste i Danmark). Først under Frederik
den 5te fik man gjort Udveie til Spirets Opsørelse (1749——50), efter
Tegning af Generalbygmester Lanritz de- Thura. Overst paa Taarnmuren
anbragtes de 4 Evangelister af Steen i overnaturlig Størrelse; derfra
hæver Spiret sig først i Ottekant, siden rundt med en Spiralgang udenom
og øverst en stor Kugle, 4 Alen i Gjennemsnit med Frelserens 5 Alen
høie Billed med Seirsfanen. Spiret er overalt takket med Kobber;
men den tilforn saa prægtige For-gyldning blev ved sidste Reparation om-
byttet med guul Maling. Taarnets Høide er 731l2 Alen, Spirets 901-2
Alen, ialt 144 Alen.
Stor og smuk Kirkegaard omkring Kirken; ny Assistents-Kirke-
gaard udenfor Nørrc-Port. Paa denne hviler Digteren H. C. Ander-
sen, f 1875.
Af Frelsers Kirke gives her en Afbildning.
Hvlmcns Kikke. Paa denne Kirkes Plads stod i Christian den 4des
Tid et Huus, der brugtes til Ankersmedie, Mønt, o.s.v., og den Ende,
hvor Choret nu er, tjente til Bolig for Smedemesteren og i nogle Aar
til Toldbod. Det var denne Bygning, som Kong Christian i Aaret 1619
lod indrette til en Kirke for »alle dem, som betjene Hans Majestcets
Flaade, Tøihuus, Bryggers, Bagers, Bødkerhuus, Smedien og Staldene«:
men da Kirken snart ikke kunde runtme Tilhørerue, lod Kongen den, 1639
——41, hvilket sidste Aarstal staaer paa Hovedportalen, udvide ved 2
Udbygninger eller Capeller, hvorhos Choret blev ombygget, og Spiret
flyttet fra den østre Ende, hvor det før var, og sat midt over Korset af
Kirken.
Kirken er, som anført, en Korskirke, 82 Alen lang og 26 Alen hoi
til Tagryggen med et ottekantet gjennembrudt Spitr i Renaissancestiil.
Altertavlen og Prædikestolen have rigt Billedskjcererarbeide, som man an-
tager af Billedskjcerer Abel Schrøder fra Nestved. Nu er Kirken reftau-
reret i 1872—73. Den tidligere saa mørke Kirke med dens lukkede
Pulpiturer og den særegne Blanding af Jnventarium fra Christian den
Fjerdes Tid og i Rococostiil er nu forandret til et smukt lyst Rum med
aabne Pulpiturer, der ligesom Stolene paa Gulvet ere deels af Egetrce,
deels egetræesntalede, med hvidt Loft og Vægge, der ere malede i en let
O) Clisabeth Heleite v. Viereek« Datter af den preussiste Geiandt v. Viereck, født 4de Mai 1679, dter
ophøiet til Grevinde og fik Antvorslovs Gods ste Septbr. t703, blev hemmelig viet til Kom
Frederik 17. samme Aar, døde 27de Juni 1704 efter at have sødt en Sort, ovennirvnte F. Gyldt1«s
love. Ifølge Thtirahs Hatoia hvilket-nu blev der sat følgende Jndstrist ved Gravstereti
Cin grober Kisnia hat vor andern tnich geliebet,
So mich ziterst ersreut, dennoch iiiletzt betritbetz
Pann als ich taum zttr Welt des Leibes Frncht gebracht,
pab ich dadurch die Vahn zttm Tode mir gentacht.
Die Lieb ist mit mit aus ein Griiflich Kind alle-in-
Das mag von meittem Gliirk tmd Ungliick Zeuge skin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
