Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbenhavns Universitet. 1 1 1
af Jordegods og Tiender, Professorernes Antal forøgedes og videnskabe-
lige Samlinger dannedes, ligesom ogsaa mange fædrelandssindede Privat-
mænd fremmede dets Formaal ved Stiftelsen af Legater for de Stude-
rende. Efterat denne Universitetets Fremstriden imidlertid var aftaget
noget i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, standsedes dets Virksomhed
paa en voldsom Maade, da næsten alle dets Bygninger og en stor Deel
af dets Samlinger i den store Jldebrand 1728 lagdes i Aske. Allerede
1732 vare imidlertid Bygningerne atter gjenopførte, og Christian den
Sjette gav paa samme Tid, den 31te Marts 1732, Universitetet dets
3die Fundats, som’indførte en ny Tingenes Orden, deels i Henseende til
Universitetslcerernes øconomiske Stilling og deres Pligter, deels med Lære-
fagene og Examina, deels med Beneficierne. Den seneste endnu gjældende
Fundats er af 7de Mai 1788, hvori dog flere Lovbud have gjort væsentlige
Forandringer.
Atter i Aaret 1807 undergik Universitetet ved Kjøbenhavns Bin-
bardement en sørgelig Ødelæggelse, dog ikke af saa stort Omfang som
ved den tidligere Jldsvaade.
Først i 1831 paabegyndtes Gjenopførelsen af den nye Universitets-
bygning og fuldførtes efter femAars Forløb ved Stadsbygmester Professor
Malling. Den nyopbyggede Studiigaard, (hvis Hovedbygning vender ud
til Pladsen ved Frue Kirke, og er 2 Etager foruden Kjælder, 110 Al.
lang, med et høit Midtparti, hvortil en Tværbygning ind til Gaarden
støder op), blev den 13de October 1836 høitidelig indviet iKong Frederik
den Sjettes Nærværelse. J denne nye Bygning, til hvilken man stiger
op ad en bred Steentrappe til Hovedindgangen (over denne en Om
og Indskriften ,,Coelestem adspioit lucem«·) er der en 24 Alen lang,
221J2 Al. bred og 201J2 Al. høi Forhal, der er prydet med Vægmalerier
af den græske Mythologie og Decorationer udførte as Constantin Hansen
og Hilcker V), samt med tvende Statuer først iGibs, nu, ved de Studerendes
Sammenstud og ved andre Gaver, iMarmor, forestillende Athene og
Apollo, af Prof. Bissen. Til Forhallen støder (i Tværbygningen) Solen-
nitetssalen 341J2 Al. lang, 22 Al. bred og 211Z2 Al. høi. Mai-. kommer
ind i den gjennem en decoreret Metaldør««), Væggene ere decorerede af
’«) Malerierne ere følgende: l. Sidevceggen til Venftre: 1) nærmest Vinduet: Athenes Fod-
sel; 2) nærmest Vagoieggent Apollo Orakelgiveren og Præstinden Pt)thia. Over disse paa blaa
Grund a) Skibet Argos Bygning (Athene nnderoiser Skibsbyggeren); d) Hefeesios i sit Værk-
sted, Thetis træder ind for at bede om Vaaben til Achilles og modtages af Charis, c) Dcedalns
forjaerdiger Vinger for at slippe ud af Labyrinthen, Jtarus staaer ved hans Side. Forneden en
Ftlse med gron Grund deelt ved Lisener i to Partier: a) Muierne, d) Hivpoerenes Nympher
med Pegasus. ll. Bagvæggen: 1) i Midtent Promethens danner Mennesket af Leer, Athene
besiaeler Leretz 2) til Venstre: den lænkede Pronietheus lytter til Apollos prosetiste Sang; 3) til
Don-e- Promethens·s Befrielfe ved Herakles. Ovenover disse: a) i Midien Psoches Optagelie i
Olympen, d) t. V. Selene kiorer Maanens Vogn, c) t. H. Helios.kiorer Solvognen. Neveu-
iinder Fortsættelse af Frisen, deelt itre Dele: s) Orphens’s Tilbagekomst, d) Psvches Nedgang
i Underverdenen, o) Oerakles Tilbagekomst med Cerberns. lll. Sideveeggen til V.: nærmest
Bagv.: Avollo fulgt as Nike tviftes om Besiddelsen af Attika. Ovenover dem: Belleropbon paa
Pegasus dræber Chimcere, b) Kampen mellem Lapether og Centanrer, c) Chiron, Achilless Op-
drager. Nedennnder Forstscertelsen af Frisen: a) Apollo» sorviist fra Olmnpen- spiller for Hor-
derne, ·d) Argonauterne lande paa Oen Bebryke, hvor Pollur overvinder Ainvkos. lv. Lokkos
maleri: Aurora spiseder sine Roser, Morgenstiernen (Lueiser) flygter. Lisenerne paa Bagvæggen
have deres Motiver af Bachus og Ceres Mytherne, de to Lifener paa Sidevaeggene henwde til
Okeanos og Thetis, Saturn og Rhea.
M) Paa hver udvendig Side af denne sittdes en T idstavle, der gjengives her-
t475. 19de Juni, Pavelig Tilladelse for Kong Christian l. at siiste et Universitet.
1479. 1ste Juni, Universitetets Indvielse. Dets Statnter siadscesies af Erkebistovpen.
1536. Universitetets Gienoprettelse ved Resormationens Indførelse Den catbolsie Bispegaard
indrettei til Universitetsbogning.
1539. 10de Juni, Nv Fundats for Universitetet af Kong Christian lll.
1569. 2den Juli, Commnnitetets Stiftelse as Kong Frederik ll.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
