Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den botaniske Have. 121
Steenpartierne, der ere tilplantede med Alpeplanter. Særlig Vægt er der
lagt paa at tilveiebringe hensigtsmæssige Væxthuse og tillige at lade disse
fremtræde med Virkning iOmgivelserne. Det er tildeels derfor man saa-
vidt muligt har ladet dem udgjøre et samlet Hele, der terrassefortnigt
hæver sig. Hovedmassen dannes af en 150 Alen lang Bygning
af Glas og Jern, der i den øverste Række er deelt i 5 Afde-
linger-) og i den nederste i 7. Midtpartieti den øverste Række
er en Rundbygning, der er 25 Alen høi og 48 Alen i Tvermaal. Denne
Ruudbygning udgjør Palmehuset. J dette og det tilgrændsende Rum
har man samlet en Deel af de til den tropiske Zone hørende Planter,
hvoriblandt særlig kan nævnes Koglepalmerne, der her ere repræsenterede
i en sjælden riig Samling«2 De syv øvrige af de plantegeographiske
Riger, hvori Jorden er bleven inddeelt, og som man vil søge at repræsen-
tere i den nye Votaniske Have (see Beretning omdeelt til Rigsdagens
Medlemmer i 1870), sinde deres Fremstillere i de andre Væxthuse, saaledes
den nyhollandske Flora, hvis eiendommelige Plantevæxt væsentlig
stemmer overeens med den, som i den ældre (eocene) Tertiairtid var ud-
bredt over Europa og andre Lande og i hvis skyggeløse Skove de høie
Træers Blade ere stillede verticalt istedetfof horizontaltMVz den capske
Flora med sit lyngagtige Præg; Middelhavslandenes Flora med
sin stedsegrønne Trævæxt og med en Deel Arter af Slægter, der for største
Delen høre hjemme i den tropiske Zone (Myrten, Lauren, Figen og
en enkelt Palmeart) og- mange Halvbuske; det høimexicanske Rige med
det regnlose Clima (Kaktus, de stive Lilietræer, Agaver, Fourcroya), de 4
sidstnævnte Floraer i Væxthuse om Vinteren, om Sommeren i det Frie;
den arctisk-alpine Flora, der har en særlig Interesse derved at Is-
land og Grvnland høre dertil, har sine Fremstillere paa Steenhviene.
Den nordamericanske Flora, der frembyder en i flere Henseender
ganske ualmindelig Interesse, idet den indeholder en langt større Rigdom
paa Træer og Busie, 3—400 Arter, end nogen anden Flora paa samme
Bredegrader, af disse nogle, der tilhøre Slægter, der ellers kun voxe i
meget varmere Lande (Cypresser, Tnlipantræer, Bælletræer), medens den
tillige tjener til at give en levende Forestilling om den Plantevæxt, som
i en tidligere Periode (den miocene Afdeling af den tertiaire Tid) vækkede
Enropa, idet nemlig de palæontologiske Forfkninger have godtgjort, at
Plantevæxten i Nordamerica i alle væsentlige Træk har bevaret samme
Charakteer, som den havde i hine Forverdenens Skove, saa at endog
enkelte Arter have overlevet de store Omvæltninger, som Jorden siden den
Tid har undergaaet. Denne Plantevæxt er fremstillet paa det flade
Terrain i det nordvestlige Hjørne af Haven, mellem Kvarteret for Læge-
planterne paa den ene Side og Eeg og Lov paa den anden.
’) De 5 Afdelinger i dette hans betegnes saaledes: a. for Palmer og flere trodifte Censroblad-
plantet-, d. sor tropisie Tosrobladvlanter« c. sor cavste og nvhollandste Planter, cl for Planter fra
Middelhaoslandene o. s. v.. e. for andre middelvarme tplante · Endvidere i den lavere Terrasie
t. for tropiste Orchideer, Brægner og techniste Planter, g. for Saitplanter og Legvctrter, h. og
i. mindre Værtbnie, le. Lavarien l. Forssgshttir.
·«) Denne Plantefarttilie har i en tidligere Jordveriode (Steenkulsperioden«s været langt mere udbredt
end nu, hvor den er indskrænket til det sydliIe Africa og tholland, medens kun nogle saa findes
i Ameriea og vaa de vestindiste Øer.
"’) Til dette Rige hører ogsaa den mægtige Plante Enealzsptus glabulns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
