- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 2. Deel. Staden Kjøbenhavn /
177

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Thorvaldsens Museum. · 177

han et Blik paa det Samsuudsliv, som bar Kunsten i Holland og hvoraf
der gaves Skildringer-M

Thorvaldsens Mufeum, »der gjemmer Thorvaldsens jordiske Lev-
ninger i skjønnere Omgivelser end nogen anden Mands eller Kvindes i
Danmark, ja maaskee i hele den vide Verden — i Midten af hans egne
skjønne og udødelige Værker«, hvilke den berømte Billedhugger ved Testa-
mente har skjænket sin Fødestad, er paa en af Frederik VL skjænket Grund,
hørende til Christiansborg Slots Omgivelser, opført af Kjøbenhavns
Commune med en Bekostning af 500,000 Kroner, efterat omtrent en





sle) L. udtaler sig saaledes, som følger: Portroetterne (Keiiser, van der Helst, Nason o. Fl.)
lade os stifte personligt Bekjendtskab med den dygtige, sundekhollandske Race selv og vise os en
jævn og borgerlig Opfattelse af Personligheden, der dannede en Modsætning baade til det flau-
derske, mere aristokratiste Portraitmaleri og de maniererte og affecterte Portraitter fra Ludvig
x1v’s Tid. Andre Kunstnere (Slingeland, Mieris« P. de Hooghe) fremstillede Familielivet og
det selskabelige Samkvem i de samme Samsundslag, som vi kjende fra Portraitterne, Koncertem
Visitten, Ballet, Herreselskabet. Fra slige Selskaber gik Hollaenderne ikke tormundede bort, og til
Selskabsbillederne knyttede sig som en Sidegreen Forfristningsbillederne, Ofters og Spegesild, Vin
og al Slags Frugt. De Heenrs Maleri af denne Art hos Grev Moltke er et sjeldent Mester-
værk. Hovedrollen i de hollandste Genrebilleder spilles tidt af en eller anden udpræget og af-
stikkende Charakteer: Lægen (som paa Gerhard Doivs Maleri), den studerende Lærde, Alkymistem
Gnieren eller den unge Pige. Til de høiere Stænders Liv i Holland knytte sig desuden Bille-
derne af deres Liebhaverier, Honfegaardene (Hondekoeter og Victor) og af Blomsterne, som mest
repræsentere den høiere Havekulturs Triumfer (van Huysum). Fra fredelige Sysler og Hygge
forer den hollandske Kunst os til Krigsmandens Liv i Vagtsiuen og Leiren« sjeldnere til den
egentlige Slagtutnmel. Hovedmesteren paa dette Omraade erFilip Woutvermann, hvis malerifte
Hovedopgave atter er Fremstillingen af den prcegtige hvide Hest, et aristokratist Dyr, dog as uor-
disk Race og svær af Bygning. Som Hestemaler rivaliferer imidlertid Berchem med ham i vore
Samlinger. Jagten fremstilles i Rubens·s Skole i Flandern mest i Billeder as større Maalestok
og med et vildere dratnatisk Liv. De bollandske Jagter ere roligere, mere borgerlige. Cuvp viser
os Herrerne, der ride ud paa Iagt, Wouwerman Jagtselskabet, som holder Rast, van der Helst
Selskabet, der er kommet hjem igjen med Jagtens Udbytte. Som en Sidegreen af den Slags
Billeder fremtræder Maleriei·ne af det studte Vildt (Weenir). Vildtet bringes atter til Kjøkkenet,
som med alt sit Forraad prægtig fremstilles af Teniers og Snyders. Derfra komme vi ligesom
ad en Vagdor atter ind i Selstabsfalen.

Ogsaa fremhæves Architekturbillederne af de store hollandske Kirkers Indre, og Billederne
sra Byernes Gader (det ypperlige lille Maleri af Metzu hos Grev Moltke). Endelig forer Kun-
sten os ud af Stadens Port til det frie Laud, Floder, Canaler, Landsbyen Det nederlandste
Folkelivsmaleri (Teniers, Nvckaert, Oslade) var meget forskjelligt i sin Aand fra det moderne.
Opfattelseu as Landalmuen fremhævede i Reglen tydelig nok den sociale Afstand i Forhold til de
hoiere Stænder (som bar Kunsten). Ved Siden as det hjerteligere og mildere Lune fremtraadte
her ogsaa den djærve og droie Humor, der ikke sjelden gik til det Cynifke. Ogsaa de landlige
Dvrbilleder (Potter, van der Viede« van der DoesJ havde en meget forskjellig Charakteer fra de
Dvrbilleder, der knyttede sig til de høiere Stænders Liv. Landstabsmakeriet er fyldig og for-
træsselig repræsenteret i vore Samlinger; vi have Exempler paa det ældre slanderske Ondskabs-
maleri med dets bisarre Væsen og afstrcekkende Farve og paa det rent italienste Landstaln Men
blandt alle Landstabsmalerne indtog dog den Skole af Hollcendere, der blev hjemme i deres Land
og fremstillede den reut nordislc Natur, den sorste Plads. Vi have fortrinlige Flodprospekter af
van Goyen og Salomon Nuvsdael, natlige Billeder med Jldebrands- eller Maanelvs af van der
Neer, den alvorlige Eufonthed i Nordens Skove fremstillet as Everdingen· mesterlige Billeder fra
det hollandste Lavland af Hobbema, hvis ene Maleri hos Grev Moltie navnlig fremhævet-.
Fremdeles en heel Række Prover as den mest poetiske og siemningsfulde af alle nordisie Land-
skabsmalere, Jakob Numidael BlandtSobillederne i vore Gallerier indtage Vlieger’ s, Dubbels s
og et Par mindre af Vaekhuvzen s den forste Plads. Endelig vise vore Gallerier, hvorledes de
hollaudske Natur-, Folkelivs- og Dvrmalere paa god nordisl Vis folte sig tiltrukne af Svdens
varme Sol, drogc til Jtalien og paa mange Maader arbeidede sig sammen med Kunsten der,
medens dog den eiendommelige maleriste Opfattelse, som de medførte fra deres egen Skole i
Hjemmet, heller ikke der sornagtede sig (de store spdlandste Landstnlser af Svanefeld, Both on
Hackaert paa Christiansborg) —

12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:10:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-2/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free