Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 84 Christiansborg Slot.
Lisener. Den saakaldte Kongens Trappe er den Hovedtrappe, der fra
Venstre i Porten fører op til de for Kongen bestemte Gemakker og de
store Solennitetsrum. Blandt disse skulle særlig nævnes, tildeels efter
den Orden, hvori de følge: Første Cavaliergemak med de bekjendte
Malerier af J. L. G. Lund, f 1867, der forestille Nordens Religions-
cultus, nemlig Solens Tilbedelse, Thors Dyrkelse, Christendommens Ind-
førelse ved Ansgar, Catholicismen og Protestantismen; Kongens Thron-
gemak, hvor Væggene ere af gult Stukmarmor og decorerede med 4
Maleriet af C. V. Eckersberg, i· 1853, det første, der forestiller Hertug
Adolph, der afviser den danske Throne og henviser til Grev Christian af
Oldenborg, det andet denne sidste der aslcegger Kongeeden, det tredie
Souverainitetens Indførelse ved Frederik 111« og det fjerde Schumacher
der forelcegger Udkastet til den nye Kongelov. Over hver Dør er anbragt
et allegorisk Maleri ligeledes af Eckersberg, det ene forestiller Havet og
det andet Jorden. Thronen, der er beklcedt med rødt Fløiel omgivet af
ægte Guldfryndser, bliver baaren af 2 Marmor Caryatider af Thorvaldsen;
Kongens Arbeidsvcerelse med 4 Maleriet af C. A. Lorentzen, -·s
1828, forestillende forskjellige Egne i de danske Befiddelser, nemlig: et
Prospect af Søndermarken, et Prospect af Christianssted i Vestindien,
Fortet Tranquebar iOstindien og Egnen omkring Geyser; Statsraadets
Værelse af oval Form, beklaedt med beitset Arbeide i indenlandsk Troe;
Kongens Parolsal, prydet med 4 Malerier af Eckersberg: Elephant-
ordenens Jndstiftelse, Landmilicens Oprettelse under Frederik 1V., det
første Orlogsskibs Judlceggelse i Dokken under Christian V1., Stavns-
baandets Løsning 1788; Appartementssalen med 5 Altanvinduer ud mod
den indre Slotsgaard, 35 Alen lang og 18 Alen bred; Drabantværelset,
der vender ud mod Cavaliergaardenz Forgemakket til Riddersalen
med Thorvaldsens berømte Marmorfrise, Alexandertoget (bestilt til Napo-
leon den Førstes Palads paa Qvirinalbjerget, solgt efter Keiserens Fald
til Grev Summariva, her i Gjengivelse); Riddersalen, mere end nogen
anden Deel afSlottet i gjennemført græsk-romersk Renaissance, 56,9 Alen
lang, 22 Alen høi og 26,2 Alen bred. Salen er decoreret med et Galeri,
der bæres af 16 corinthiske Colonner af Stukmarmor med for-gyldte Capitceler.
Over disse Colonner er anbragt Bissens Frise, Ceres- og Bachus-
Toget gjennem Verden for at udbrede Culturen, udført i Stuk (300 Fi-
gurer, 130 Alen lang). Væggene ere chamoisfarvede og afdeelte ved
Pilastre af hvidt Stukmarmor, Loftet er inddeelt i Casetter med forgyldte
Zirater og Gulvet er et Parketgulv af Ege- og Mahognitræ. Paa den
anden Side af Riddersalen er det røde Spillegemak, første Mar-
fchalstaffel med Eeres Statue i Gibs af Bissen, Kongens Spisesal,
der har et Fag Vinduer mod Ridebanen og 2 mod Cavaleergaarden,
decoreret i pompeiansk Stiil med 6 Panorer, i de to ere Thorvaldsens
Natten og Dagen malede af Eddelien og i de 4 andre de fire Aarstider;
andet Marschalstaffeli den søndre Deel af den afbrudte Fløi, med
Freunds Ragnaroksfrise.
Dronningens Gemakker ligge i den nordre Slotsfløi, Hoved-
etagen saaledes med Vinduer mod den indre Slotsgaard, Dronningens
Lakaigemak og Damegemak med Vinduer ud mod den saakaldte Hans
Jørgens Gaard (mellem Slottets nordre Fløi og Slotskirken), til hvilken
ogsaa vender Dronningens Throngemak, Dagliggemak, Toiletcabinet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
