Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 9 2 Prindsens Palais.
Frederik vedblev som Konge at residere i det samme Palais, der nu sik
Navn af Kongens Palais (medens Nabopalaiet blev kaldet Christian den
Syvendes Palais). Her døde Kong Frederik VL d. 3die December 1839
og her residerede derefter Enkedronning Marie Sophie Frederikke til sin
Død 21de Marts 1852. Derefter var Palaiet i nogle Aar Sæde for
Høiesteret. Det har nu siden 1865 været Residents for den nuværende
Kongefamilie. Paa Christian den Syvendess Palais er Udenrigsmini-
steriet. Efter Arveprindsens Død gik hans Palais i Arv til Sønnen,
senere Kong Christian den Ottende, der residerede her baade som Prinds
og senere som Konge. Her blev hans Søn, den senere Kong Frederik
den Syvende, født d. 6te October 1808, og her døde Kongen d. 20de Ja-
nuar 1848. Efter den Tid har Enkedronning Caroline Amalie havt
Vinterresidents paa Palaiet.
Af Palaierne og Statuen paa Amalienborg gives her en·
Afbildning.
Pkiudchs Palais. Da Kong Frederik 1V. vilde ombygge Kjøben-
havns Slot, kjøbte han Viegant Gysbert Mikkelbekkers store Gaard
til forelobig Bolig for sig og overlod den senere til Kronprindsen,
senere Kong Christian V1., og Gemalinde Kronprindsesse Sophie Mag-
dalene, efter at have ladet Gaarden forstørre, saa at Facaden mod
Canalen blev 100 Alen lang og mod Ny Vestergade 150 Alen lang.
Men da 1743 den daværende Kronprinds, senere Kong Frederik v., med
Gemalinde Prindsesse Louise as England skulde bo der, var den ikke
anseelig nok og Kronprindsen flyttede derfor ind paa Charlottenborg,
medens Gaarden ombyggedes til et Palais. Laurids de Thura opførte
nu i 1743 og 1744 den Bygning, som endnu i det Væsentlige staaer
opført i en Stiil, »der ved den temmelig maadeholdne Anvendelse af
Rococoens Lyst til Snirkler og Sving og ved Bygningsmassernes smukke
Forhold gjør et behageligt Jndtryk«z den aabne Gaard, der kun adskilles
fra Gaden ved en lav Bygning, som forbinder de tvende Sidefløie, og
over hvilken man seer Hovedbygningens Facade med sin Frontespice og
de høie brede Vinduer, giver Anlæget noget frit og lustigt, der harmo-
nerer med Bygningens øvrige Charakteer. Naar Kronprinds Frederik
flyttede ind paa Prindsens Palais, veed man ikke bestemt, men det har
næppe været før 1745, og alt den 6te August 1746 besteeg han Thronen·
Nu tog Kongen og Dronningen Residents paa Christiansborg og Palaiet
indrontmedes Enkedronning Sophie Magdalenas Søster Enkefyrstinde Sophie
Caroline af Ostfriesland, som boede der om Vinteren, indtil hun i 1764
bortkaldtes ved Døden paa Sorgenfri. Sidenefter havde Landgreve Carl
af Hessen-Cassel og Geinalinde Prindsesse Louise af Danmark, Dronning
Maries Forældre, der deres Residents i nogle Aar. Blandt de mærke-
lige Mænd, der have boet der, maa ogsaa nævnes Ove Hoegh Guldberg,
før han blev Stiftamtmand i Aarhus. Derefter var Palaiet deelt som
Fribolig mellem forskjellige fornemlig høitstillede Personer (de Adeliges
Bartov var en Benævnelse om Palaiet fra den Tid). Efter Christians-
borgs Brand og indtil 1852 havde Høiesteret Benyttelsen af Riddersalen
og nogle tilstødende Værelser i Hovedbygningen. Videnskabernes Selskab,
Landhuusholdningsselskabet og Oldskriftselskabet have deres Møder her.
Efterhaanden indrømmedes flere og flere Dele af Bygningen til offentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
