Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 1 2 Haandvcerkere. Iordbrugere.
Parasolf. 15, Persiennes. 9, Piskes 10, Pløkkef. 3, Protocolf· 1, Præste-
kjolef. 1, Remmef. 4, Rullegardinsf. 5, Segloblatf. 1, Seletoisværtef. 4,
Sennopsf. 12, Sigtef. 2, Sirnpsf. 1, Skabelonss. 5, Soya- og Kulorf.
8, Spritf. 7, Steentagpapf. 4, Stivelfef. 2, Stokkef. 4, Straahattef. 11,
Strengef. 1, Stukkaturf. 4, Ssvovldugs 1, Syltetøisf. 3, Sølvvaref. 3,
Somf. 1, Tapetf. 6, Thekassef. 1, Tændstikkef. 5, Vatf. 8, Voxdugsf. 4,
Voxf. 1, Vridemaskinef. 1, Vægtf. 5z desuden adskillige Birksomhedsgrene,
der ikke ere Fabrikker, men efter almindeligt Begreb heller ikke henhører
under Haandværket, navnlig ikke holde Værksted, saasom: Barberer 106,
Brolæggere 18, Røgmænd 14, Skibs- og Baadebyggere 55, Steenhuggere
11, Syersker 5,351, Tapetferere 48, Træskomagere 20.
Det Udsagn, der i forrige Udgave af dette Skrift blev givet om den
Kjøbenhavnle Haandvtkrksstand og den hæderlige Plads, sont af denne
indtages, kan med fuld Ret gjentages og med ikke mindre Ret hvad en
anseet statistisk Forfatter har bevidnet: »Den danske Haandværksstand,
navnlig i Hovedstaden, staaer høit i almindelig Dannelse, statsborgerlig
Udvikling, technisk Dygtighed og hæderlig Stræben efter videre Ud-
vikling. Dets Prodncter udmærker sig ved Soliditet, Hensigtsmæssighed,
Skjønhed i Formen og en i Forhold til disse Egenskaber ikke ringe Priis-
billighed«.
En gavnlig Støtte for den kjøbenbavnske Judustri er den S. 259
omtalte Jnduftriforening i Kjøbenhavn, der navnlig ved sine
ugentlige Forevisninger giver de kjøbenhavnske Jndnstridrivende Leilighed
til at fremvife deres nyeste Frembringelser. Dens kraftige Indgriben
til Fordeel for en Forandring i den techniske Underviisning førte i 1876
til Stiftelsen af det techniske Selskab, i hvis Skoler det tidligere techniske
Justitut og den nye Haandværksskole nu ere forenede.
Naar der i den ovenstaaende Tabel over Bcfolkningens Fordeling er
nævnt 236, som leve af Iokdbtug, da er en betydelig Deel af disse
Gartnere; deres Tal nærmer sig vel op mod et Hundrede, deres Haver
ligge fornemlig mod Gaderne og Veiene Nørrebrogade, Blegdamsvei, Fal-
coneeralleen, Vesterbrogade, Raadmandsinarken, Lyngbyvei, Gl. Kongevei,
Kalkbrcenderivei, Tagensvei, Citadelsvei. Det tør vistnok nævnes som en
Kjendsgjerning, at Gartnervirksomheden er i Fremstriden paa Kjøbenhavns
Grund og det er ikke alene Tilfældet med Hensyn til Ziirplanter, men
ogsaa med Hensyn til Kjøkkenvæxter. Ved ovenfor (S. 46) at omtale
Fordelingen af Stadens Territorium er det nævnt, at der til Agerbrng
og Dyrkning af Kjøkkenurter bliver anvendt 1,050 Tdr. Land, hvoraf
Commnnaljorder, der bortleies, 730 Tdr. Land og Private tilhørende
Arealer 370 Tdr. Land. Af Eiendomme med et selvstændigt Laiidbrug
nævne Kortene kun Petersdal og Bentegodt i Nærheden af Løgten og
Vangegaard paa Lyngbyveien(Sindshvile og Mariedal, der ogsaa betegnes
paa Kortet som Avlsgaarde som beliggende ved Falkoneeralleen ligge, som
det sees, ikke paa Staden Kjøbenhavns Grund). Blandt dem, der benytte
Jorderne omkring Kjøbenhavn og paa dens Grund, enten som Eiere eller
—. W «.-. ««—
- «·––..—.-.—k« ,
s. —...-«
. ..- c–—s«std:1sm.s- . -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
