Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hillered. 29
smuk Udsigt til alle Sider. Jorderne mod Syd, navnlig den forrige
Stutterimark »Holmene«, ere lavtliggende og sumpige, saa at de tildeels
kun benyttes til Græsgang og Tørvesijær. Paa Kjobstadens Grund ligger
pst for Byen Avlsgaarden Sandviggaard, der desuden har Arealer
iSlotsfognet og i Grbnholt Sogn paa Kronborg District. Endvidere
mærkes Lyststedet Carlsberg med nogen Avling.
Hillerods Vaaben er et Træ. Sandsynligviis har man derved villet
betegne den Tornebusk, der findes afbildet paa Tegningen af Frederiksborg
i Refens Atlas, og om hvem Sagnet fortæller, at under dets Grene fodtes
Christian 1v. ·
Hillerod og Jlskjob vare to ubetydelige Landsbyer, som tilligemed Hillerodsholm
kom i Kongens Eie ved Magesiifte med Herluf Trolle 1560. Frederiksborg Slots
Bygning gav den første Anledning til disse Smaabyers Sammensmeltning og Omdan-
nelse til en Kjobstad En af Frederik den Anden i 1568 stiftet Skole blev, da Stedet
paa Grund af Hoffets Nærhed fandtes mindre bekvemt til Studeringer, allerede i
1585 for-flyttet til Sorg Kloster. Kjobstadsprivilegierne as 4de April 1606 tilsige 12
Gaarde i Hillerød, som ere indrettede som Kjobstadsbygninger, Brugen af den gamle
Byes Vang, imod at modtage til Logis og Opvarming det Kongelige Herskabs og de
fremmedeGesandters Domeftikker og Tjenerskab, naar de i Kongeligt Ærinde ankomme
til Frederiksborg Denne Forpligtelse blev det i Tiden Borgerne vanskeligt at opfylde,
hvorfor Slotskroen blev opfort for Kongelig Regning, og Byens omtalte Forpligtelse,
men tillige dens Ret til Handel med Spirituosa og navnlig Brugen af Byens Vang,
henlagt til denne. Først efter Kroens Ophævelse 1732 fik Byen Hjemmel for fri Ud-
øvelse af fuldstændig Kjøbftadsnæring. Krovangen blev derpaa udlagt til Lodder for
Byens Vognmcend. Hillergds Udvikling til selvstændig Kjobstad foregik iLobet af et Par
Hundrede Aar. —- Ester Fuldendelsen af det nuværende Frederiksborg Slot bleve Slots-
præsterne bosiddende ved Stedet, medens Præstekaldet i sin nnvcrrende Skikkelse først blev
.reguleret-1655, da Herlev Sogn blev lagt dertil som Annex· Ved Kjobstcedernes Matri-
kulering 1660 varHillerod ikke nævnt i den almindelige Befaling, men blev medtaget
ifølge et specielt Kongl. Rescript af 26de Febr. 1661. Aar 1680 fik Hillerod sin første
Byfoged; tidligere var den eneste Underovrighed en Ridefoged, der sorterede under den
Kongelige Forvalter og Lehnsmanden paa Frederiksborg Trende større Jldebrande i 1692,
1733 og 1834 have ganske forandret Byens Udseende. J det sidste halve Aarhundrede er
Byen udvidet lige til Frederiksborg Slotsport og er endnu istadig Tiltagen. J Aarene
1849—5·9 residerede Kong Frederik den Syvende jevnlig paa Frederiksborg Slot og dette
kom Byen paa mange Maader tilgode. Det var derfor ikke alene - en stor Sorg, men
ogsaa et Tckd for dens Jndbyggere, da Luerne i Natten mellem den 16de og 17de Decbr.
1859 ødelagde Slottets skjønne Hovedbygning Byen har desuagtet været i Fremgang
i de senere Aar. Gjenopforelsen af Slottet gav Arbeide til Haandvcrrkere og Flere.
Jernbaneu fra Kjøbenhavn til Helsingor over Hillersvd aabnedes i 1864 og samme Aar
gjenindviedes Slotskirken. J October 1868 fik, som omtalt, Byen Gasbelysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
