Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Lynge-Kronborg H. —- Fredensborg Slot og Gronholt Sogn.
Fredensborg Slots Skjæbne Det blev nu atter Kongeresidents, Krigsministeriet maatte
opgive sit Herredømme, og den 14de December 1861 tog Kong Frederik den Syvende
Bolig paa Slottet, men blev der ikke længe, da han egentlig ikke yndede Stedet. Om
Sommeren 1862 var Kongen dog igjen en kort Tid paa Fredensborg. Her mod-
tog han den 15de Juni de svenske og norske Studenter. Den 17de—20de Juli var Kong
Carl hans Gjæst paa Slottet. J Deeember kom Kongen til Fredensborg til Jagt og
blev der en Deel af Vinteren. Døden bortkaldte ham den 15de November 1863 paa
Glücksborg Slot, før han fik sin Idee realiseret at ville lade sig indrette en Deel Væ-
relser paa det ham saa kjære Frederiksborg, der nu stod gjenopreist efter Branden.
Sommeren 1864 beboede det nye Kongehuus Fredensborg Slot, og det var derfra at
det den 28de August besøgte Frederiksborg til Slotskirkens Indvielse. Prindsen og
Prindsessen af Wales vare i Eftersommeren første Gang Gjæster paa Slottet hos
Kongefamilien. Ogsaa de efterfølgende Aar har Slottet om Sommeren og i Jagttiden
været beboet af D. D. M. M. Kongen og Dronningen med Familie Blandt Mærke-
dage fra disse Ophold skal nævnes: Den 23de Juni 1866, da Storsyrst-Thronfølgeren af
Rusland forlovedes med Prindsesse Dagmar, og den 27de Mai 1870, da Prindsesse
Thyra eonfirmeredes i Slotskirken af den Kongelige Families Confessionarius, Sjæl-
lands Biskop Dr. theol. Martensen.
Slottets Jndre har ikke mange Mærkeligheder. Den høie Kuppelsal (den saakaldte
Fredssal), der gaaer gjennem begge Etager, er jo det, der tildrager sig størst Opmærksomhed-
Den er prydet med Maleriet afAbildgaard, Mandelberg og Nyde. Dorindfatningerne af
italiensk Marmor anføres at være Gaver af Storhertug Johan Gaston af Toscana til
Kong Frederik den Fjerde; Havesalen og flere Værelser have Loftsmalerier af Krock; Kong
Frederik den Fjerdes Sovevcerelse er endnu bevaret i sin oprindelige Udstyring; smukke
Loftsstukaturarbeider haves flere Steder i Stueetagen; enkelte Maleriet fra det forrige
Aarhundrede skulle være af Værd for Kunsthistorikere; men det er kun meget faa af
dem, der udenfor disses Kreds kunne tildrage sig Opmærksomhed, end sige Interesse.
(Otte Breve fra Slotsbyen Fredensborg« af J. C. Lange. Kjøbenhavn 1822.)
Krogerup hører ikke til Danmarks gamle Herregaarde og har aldrig havt fri
Hovedgaardstaxt. Den opstod vistnok af flere sammenlagte Bøndergaarde. Den tilhorte
1655 Peder Christensen, hvis yngste Datter Kirsten Pedersdatter 1656 blev gift med
Hans Rostgaard, som derefter blev Gaardens Eier. —Rostgaard, der, som ansat i en
underordnet Stilling ved Hoffet, havde været med paa Skibet »Trefoldigheden« 1644
og der var bleven kvæstet, avancerede senere til »Sølvopsynsmand« paa Rosenborg,
Foged paa dette Slot og 1656 til Ridefoged paa Kronborg Amt, efter Krigen Amts- ’
forvalter for Kronborg Amt og kongl. Fiskemester, ved sit tredie Ægteskab med Dorthe
Node, Enke efter Toldforvalter Peder Jensen Grove, der 1668 havde kjøbt Anholt af
Kronen, Eier af denne Ø. Han deeltog, som ved Kronborg er anført, i det ulykkelige
Forsøg paa at tilbageerobre dette Slot fra Svenskerne· Det Sted i Danstrup Hegn tæt ved
Landeveien, hvor han, for at vildlede sine Forfølgere, skjød sin Hest og kastede sin Hat
og Kappe i Vandet, er betegnet ved en Mindesteen. Hans Rostgaards Søns, den be-
rømte Conferentsraad Frederik Rostgaards Datter og Arving var gift med en Søn af
den lærde Hofprcest Dr. Masius, adlet under Navnet v. d. Maase, og derved kom Kro-
gerup til sidstncevnte Familie. Af sine Godser: Krogernp, Oerne Seierv, Vexel-3 og
Anholt oprettede Frederik Rostgaard den 8de Juni 1741 et Stamhuus, som hans Datters
Sønnesøn, Kammerherre, Staldmester F. A. A. v. d. Maase ved Bevilling af 19.
December 1800 fik Tilladelse til at sælge mod at oprette en Fideicommiscapital.
Anholt er dog forbleven i Familien v. d. Maases Besiddelse. Krogeruv med 26 Thi-.
Hartkorn under selve Gaarden og 71 Tdr. Bondergods solgtes 1804 for 74,000 D. C.
til Generalinve P. Sehested, født Fabritius de Tengnagel. J 1813 solgtes Gaarden
igjen af hende, do kun med 13 Tdr. Bøndergods, for 120,000 D.C. til Conferents-
raad C. Brun, i Hvis Families Besiddelse den senere er for-bleven
Paa Stranden ved Humlebcek landede Carl den Tolvte Aar 1700 den 4de August
med en Armee. ·
Gtsnholt Sogn, Annex til Asminderød, omgivet af dette og Karlebo
S., Holbo-Herred og Esrom—Sv. Kirken e. 3J4 M. o. n. o. for Hillerod
og 72 M. s. for Fredensborg. Arealet 3532 Tdr. L., hvoraf 800 Tdr.
L. Skov, i det Hele temmelig let og skarpt, med Undtagelse af en Deel af
Jorderne til Svrup og Lonholt Byer, der er af bedre Beskaffenhed. Jern-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
