Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Strs H. — Frederiksværk.
den nuvcerende Canal grave omtrent 1716 under Bestyrelse af Major-
Eberlin v. Feridin, som dertil skal have benyttet svenske Krigsfanger.
Fabrikkerne bleve grundlagte i Midten af forrige Aarhundrede af en
Franskmand, Peiren1bert, paa hvilken Tid Stedet modtog sit nuværende
Navn. Nogle Aar senere (1756) overdroges disse Fabrikker tilligemed
1600 Alen paa hver Side af Canalen til Generalkrigscommissair, senere
Generalmajor J. F. Classen. Saavel ved dennes egne Bestræbelser, der
understøttedes ved gunstige Handelseonjuncturer under den amerikanske
Frihedskrig, som derved at Regjeringen rakte ham hjælpsom Haand til
hans gavnlige Indretningers Udførelse, hævede han ikke alene Fabrikstedet
til betydelig Flok, men virkede ogsaa meget for det omliggende Gods, der
ligeledes var kommet i hans Besiddelse, og paa hvilket han fik Til-
ladelse til at oprette de tvende Hovedgaarde Arresodal og Grønuæssegaard.
Efter Generalmajor Classens Død 1792 blev iHenhold til en Bestemmelse
i hans Testament Frederiksværk og Gods overdraget Landgrev Carl as
Hessen, mod til det af Classen oprettede Fideicommis aarligen at svare
7000 Rdl. J Aaret 1804 overdrog Landgreven det atter til Kronprindsen
(Frederik den Sjette), der oprettede en egen Admininistration for Værket
og Godset, hvilken efter Kongens Død blev ophævet, hvorhos Frederiks-
værk blev inddraget blandt Domainerne. Fæstegodset blev i 1854———55
solgt til Selveiendom i Henhold til Lov faf 8de April 1851. Fabrikkerne
bleve senere solgte. Krudtværket er overdraget til Landmilitair-Etaten.
De vigtigste Fabrikker paa Frederiksværk ere nu: 1) Hr. Anker
Heegaards Fabrikker, der beskjæftige c. 200 Arbeidere. De bestaae
af: a) et Jern- og Metalstvberi med tilhørende Rense-, Støbe-, Snedker-
og Tømmerværksted, b) et Maskinværksted med tilhørende Kjedelsmedie,
o) et Ecnailleværksted, d) en Meelmolle. Jernstoberiet producerer
aarlig 6—7000 Skpd. Støbegods, deels som almindeligt Handelsgods,
o: Grhder, Kjedler, Ovne, Plovgods og Bygningssager, deels som større "
Bygningsarbeider og Maskingods til videre Forarbeidelse i egne eller andre
Maskinfabrikanters Værksteder, deels som Projectiler og andet Krigsmateriel.
Metalstoberiet leverer aarligt 10——12,000 Pd. Metalstobegods, meest som
Kirkeklokker i alle Størrelser og som Maskinsager til videre Forarbeidelse
i Maskinværkstedet, hvor alle Slags Maskiner udsøres, navnlig
Dampmaskiner i alle Størrelser, alle Slags Kjedel- og Plade-Arbeider,
Arbeidsniaskiner for Metaller og Træ, Kraner, Pumpevcerker, Maskiner og
Apparater for Landbrug, Meieri og Teglvær·k, Varmeapparater, Bygnings-,
Jernbane- og Broarbeider m. m. Værkstedet bearbeider aarligt c. 1000 Skpd.
Jernstodegods, 8——900 Skpd. Smedejern og Plader samt 30 Skpd. Metalgods.
Emailleværkstedets aarlige Gjennemsnitsproduction er c. 600 Skpd. Meel-
mollen med 3 Kværne arbeider især for Forbruget paa Stedet og i
Qmegnen. 2) Kobbervalseværket, der eies af Interessenter (Enkefrue
Larsen, Halkiær, Brendstrup) og drives asMedinteressentenHr. Brendstrup.
Værket drives alene ved Dampkraft, nemlig 2 Dampniaskiner, der bevæge
6 Par Valser, 3 Hammere, et Stampe- eller Pikværk, 1 Dreierbænk og
2 Saxe. Productionen bestaaer i Smeltning og Udvalsning af c. 150,000
Pd. Kobber, Fabrication af c. 130,000 Pd. Yellowntetal, Smeltning og
Udvalsning as c. 75,000 Pd. Bly aarlig. 3) K"rudtværket, der tilhører
Landmilitairetaten, leverer 120—60 Centner Krudt om Aaret. — Af øvrige
industrielle Etablissementer mærkes her desuden et Brænderi, 2 Bryggerier
- ..x."-s rc- - s- .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
