Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strø H. —- Torup S. 67
J Sognet: Byerne Torup med Kirken, Præstegaard, Kro, Sverkjld-
ftrup, Ellinge med Mølle, Torpmagle med Stole, Mølle, Torplille,
Hald, Tømmerup, Uglerup, Store Carlsminde med Skole, Lille
·Carlsminde, Solager, Huudested med Kro, Kikhavn med Skole,
Nøddebohusene og Lynaes med Færge til Rørvig, Kro. De syv sidst-
nævnte Byer ere Fiskerleier uden egentlige Bøndergaarde. Mellem
Kikhavn og Lille Carlsminde mærkes Spodsbjerg Fyr (Blinksyr med
Blink hvert V- Minut, af 6te Classe, Speilapparat, Lysvidde 3’«« M.
Flammens Høide 120 Fod, 55o 58« 35« n. Brede, 110 51« 37« ø.
Længde fra Greenwichz ved Fyret er anfat en Fyrinspecteur). J Sognet
ligger endvidere Hovedgaarden Grønnæssegaard med 29 Tdr. Htk. og
c. 456 Tdr. L., og de mindre Gaarde Kongsgaard og Topholm·
Sognet har ialt 54 G., 125 Huse med og 84 uden Jord, hvoraf 27 Gaarde
og 138 Huse udenfor Byerne og de egentlige Leier.
Indbyggere: 1479. Agerdyrkning er Hovednceringsvei for de to
Trediedele af Judbyggerne. J Nøddebohuse, Kikhavn, Hundested, Lille
Carlsminde, Lynæs, Store Carlsminde og Svlager er Fiskeri Hoved-
nceringsveienz Sildefiskeriet er det vigtigste; det drives om Foraaret med
Bundgarn og om Efteraaret med store Drivbaade; Fangsten afscettes deels
paa selve Leierne til Prangere, deels til svenske Baadførere og Fiskere.
J de senere Aar har man ogsaa lagt Vind paa Makrelfiskeriet, og de
fleste Fiskere have anskasset sig Makrelgarnz de øvrige almindelige Fiske-
arter fanges deels ved Næringer, deels ved Kroge. Om Vinteren giver
stundum Fuglesangst med Garn et godt Udbytte for Fiskerne. Ogsaa
Marsviin fanges med Garn. Til Fiskeriet anvendes 44 Deeksbaade paa
2 Læster hver, 35 umaalte, aabne Baade og 60 Rojoller og Pramrne.
Ved Lynoes er anlagt en meget rummelig Havn, 3——6 Fod dyb, med
lange Steenmolerz Staten har dertil ydet et Laan af 5000 Rdl. Ved
Hundested er paabegyndt en Baadehavn, hvortil Statskassen har ydet et
Laan. Arbeiderne ere endnu (1870) kun skredne saavidt frem, at der er
udlagt en Steenmole, bag hvilken Fiskerbaadene kunne søge Ly.
Sognet hører under Halsnæs-Frederiksværk Birks Jurisdiction (Frede-
riksværk), Frederiksborg Amtstuedistrict og Halsnces-Frederiksværk Læge-
district (Frederiksværk); 4de ngds. 1ste Udskrivningskreds 133te Lægd.
Sognet danner en egen Commune og to Sognefogeddistricter (østre og
vestre). Kirken tilhører Staten.
Meelby og Torup Sogne danne i Forening det saakaldte Halsnces. Dette har i
de ældste Tider været en Ø. Over det nuvcerende Asserbo Oredrev har Ane-Sø
ved et Sund staaet i Forbindelse med Kattegattet, og dette Sund har atter, omtrent
der hvor Engene mellem Vinderød og Meelby nu ere, ved et Vanddrag staaet i For-
bindelse med Roeskilde Fjord. Da Christian den Anden besatte Amager med Hollændere,
skulle nogle af Amagers Beboere være blevne henflyttede tll Halsnæs. Denne Beretning
kunde synes bestorket derved, at flere Byer paa Halsncks have samme Navne som
Byer paa Amager, saaledes Tømmerup og Ullerup (Uglerup) i Torup Sogn (see
Collegial-Tidenden sor 1800, sidste Nr.), men den første af disse nævnes allerede 1370
(Tummæthorp) og udentvivl endog ved 1178. ,
Ved Solager ligger den store Kjøkkenmødding, der i Sommeren 1869 blev besøgt
af Naturforskerne
Torup skreves tidligere »Tovæthorp« (so. r. l). Vll. 109) eller ,,Ttiouetborp« o: Toves
eller Tuvis Thorp. ,,Man seer heraf-, siger H. Knudsen(TanmarkiMiddelalderen, S. 99
Anm.), »hvor ubeføiet deres Paastand er, som ville, at denne By skal bære Navn efter
Guden Thor; og det uagtet, at saavel et Sagn (om Thors Vegravelse paa Byens
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
