Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Lynge-Frederiksdorg H. — Frederiksborg.
Kong Christian havde bygget for stort og for kostbart, og han havde
ikke itide havt Øie for de store Krav, Fremtiden vilde stille til ham. Han
maatte derfor ogsaa opleve, at hans stolte Bygning tabte af sin Glands,
uden at han havde Midler til at gjengive den det, den tabte; ja hvad
værre var, han maatte selv yde Haand til at berøve den mange af dens
skjønneste og rigeste Prydelser, og det var ikke Lidet, der var her at
tage, naar ellers en af Slottets Beskrivere, Charles de l’Espine, har Ret, at
hvad andetsteds var as Jern, var her as pure Sølv’l«). De kostbare
Krige med Tydskland og senere med Sverige nødte Kongen flere Gange at
tye til Sølvet paa Frederiksborg og til derved at berøve Vorgen flere
skjønne Prydelser, der nu bleve udmyntede til Penge eller endog afhændede
efter den blotte Metalvcerdi, saaledes de skjønne Sølvarbeider paa Ca-
minen paa Musikanterstolen og paa Skjænken i Dandsesalen m. m. Det
Minde fra hiin Krigenes Tid, faa sørgelig for Kongen, saa sørgelig for
Landet, som Frederiksborg nærmeste Omegn bevarer og som er anbragt
der efter Kongens egen Befaling, er ogsaa Vidnesbyrd om, at af Kongens
senere Dage vare flere Sorgens end Glædens. Den 29de Marts 1612
havde Døden bortkaldt hans ædle og trofaste Hustru Dronning Anna
Catharina. Det var en sørgelig Beslutning Kongen kom til, da han den
31te December 1615 hævede til sin Ægtesælle til venstre Haand en dansk
Adelsjomfru, den 17aarige Kirsten Munk. 10 Børn sødtes under dette
Ægteskab, deraf 4 paa Frederiksborg (blandt disse Eleonore Christine,
Corfitz Ulfelds trofaste og ulykkelige Gemalinde, den 8de Juli 1621).
Fru Kirsten bevarede ikke Kong Christian sin Trostab hverken som Konge
eller som Ægtefælle. Hendes Gemal har i sine Dagboger og Breve
noksom selv oplyst hendes forargelige Omgang ·med Grev Otto Ludvig af
Solms (bekjendt under Navn as ,,Rhingreven«), og det var til Minde om
den Haan, hun samtidig viste sin Kongelige Ægteherre, at han lod lægge
Stenen i lille Dyrehave med
et Sæde i og med hans
eget Navnechifser og Aars-
tallet16288’k). (Dette høist
eiendommelige Mindesmcerke
gjengives her). Naar Kong
Christian den 15de October
Aaret efter har skrevet i
sin Dagbog: »Drog jeg til
Kjøbenhavn og Kirsten hen
til Vallø«, da har han der-
ved betegnet sin Skilsmisse
- — — .- fra venstrehaands Gemal-
Chkisijan den Fsekkcs Skeekn inden og den sidste Dag, hun
var paa Frederiksborg Kon-
gen kom herefter ikke saa ofte som tidligere til sin Yndlingsborgz han kaldtes
saa mangesteds hen, navnlig i Anledning af Krigssorholdene i Tydsk-
land, af Stridighederne med Hamborg, af det schauenborgske Fyrstehuses
’) charles de 1·Espine desekiptjo Qveksorum tegnorum pak. 175: omjaque in Ulis e: kan-o soljtc
fieki» ex meko akgento jbi iacta gyse-
«) Kong Christianei egne Yttringer herom meddeles i Suhms ,,Nve Samlingek til den danske Historie«,
1ste Bind S. 130 na. Kongen var kommen til Frederiksborg i Noveinber 1628, og fortæller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
