Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lynge-Frederiksborg H. — Frederiksborg Stutteri. 85
samlede en Deel af sine Stutterier paa Frederiksberg (Hillerodsholm), som
Kongen tilbyttede sig for Herlufsholm. Christiaan omfattede sine Stutterier
med utrættelig Omhu, samlede Blomsten af den indenlandske Avl ved
Stodhingste, som han sik i Foræring af Adelen, og kunde desuden
paa sine Stutterier paa Frederiksborg, Esrom, Jægerspriis, Antvorskov,
Ringstedkloster, Skanderborg o. s. v. sremvise tyrkiske, ægyptiske, marok-
kanste, engelske, salzburgste, schaumburgske og frisiske Hingste. Et af de
ældste og meest anseete Stod var Tomlerne, som oprindelig hørte hjemme
paa Ringstedkloster, men under Christiaan flyttedes til Esrom. Et andet
Stod, Mohrenkopstoddet eller det blaaskimlede Stod, stammer
oprindelig fra Antvorskov, men forenedes senere under Frederik lll med
et frisisk Stod, som Christian lv havde forskaffet sig, og henflyttedes til
Esrom; et graat Stod dannedes ligeledes af denne Konge af nogle
Hingste og Hopper fra England, og etableredes paa Jægerspriis, men
flyttedes senere til Esrom.
Dette Stod, ligesom Stutteriet iVordingborg, havde nu og da givet
en hvidfodt Hest, og ved Erhvervelsen af 3 hvidsodte Stodheste fra Wür-
temberg, Curland og Oldenburg i Forbindelse med Stutteriernes brogede,
hvidtigrede og hvidfodte Individer bragte man det saavidt, at Christian v
kunde danne et hvidt Stod. Denne Konge oprettede ligeledes et sort
spansk Stod, hvortil Hingstene indkjobtes med stor Bekostning, og af dette
Stod fremstod ogsaa det beromte rode. Under Christian Vl inddroges
alle de mindre Stutterier under Frederiksborg, hvor flere af de nuvoerende
Stutteribygninger opførtes. Fra denne Tid af vedblev Stutteriet at til-
tage, om end paa Grund af formegen Krydsning o. desl. ikke i Hestenes
Kvalitet, saa dog i Antal, og endskjont det betydelig reduceredes i
Struensees Periode og atter noget i Begyndelsen as dette Aarhundrede,
bestod det dog i 1824 endnu af henved 700 Hingste, Hopper, Plage og
Fol. Det var paa dette Tidspunkt, at Hippologerne henvendte deres
Opmærksomhed paa Stutteriet, hvor Ufrugtbarheden blandt Hopperne var
saa stor, at sædvanlig kun 30 a 40 vare drægtige af 100. Denne
Ufrugtbarhed og Hestebestandens utilfredsstillende Tilstand i Forbindelse
med de til Resultaterne uforholdsmcessige Udgifter, foranledigede i 1833
en betydelig Reduction af Stutteriets Heste, ja i 1840 bortsolgtes endog
Alt, hvad der var tilbage af Stutteristammen, Følhopper, Foler og Fol
med Undtagelse af det hvide Stod, og der oprettedes et engelsk Fuldblods-
stutteri med Paalæg om, fremtidigen blot at remontere den Kongelige
Stald —— saavel denne som den øvrige Kongelige Families Stalde vare
tidligere herfra forsynede med Heste —, forsaavidt det hvidspdte Spænd
og Kongens egne Rideheste angik.
Ved Lov af 31te Marts 1852 blev imidlertid atter Kongerigets
Stutterivcesen og dermed Frederiksborg Stutteries Forhold omordnede, idet
deri bestemtes, at der fra Statens Side skulde virkes til Huusdyravlens
Fremme: 1) ved Uddeling af Præmier for de bedste Tillægsdyr af Heste,
Kvæg, Faar og Sviin; 2) ved et Landstutteri af indtil 40 Hingste (i de
første 6 Aar hovedsageligen af toachhorse—Racen) med Depoter i Kolding
og ved Stamstutteriet i Frederiksborg, og 3) ved et Stamstutteri, som
skulde forblive i Frederiksborg, og som i de første 10 Aar skulde bestaae
af 3 mindre Stod, nemlig et engelsk Fuldblodsstod, et Stod af den gamle
Frederiksborgske Race, hvori dog tillige Fuldblodshingster kunde bedække,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
