Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Horns H. — Jagerspriis. 105
J Slotshaven see vi solgende Mindesmcerker:
For Erkebiskop Absalon (1128—1201). Bispestav og
Sværd betegne med Rette hans dobbelte Stilling som Landets
ørste Prælat og dets første Kriger. Østersøen var Vidne til hans
eirrige Kampe mod Landets Fjenden de roveriske Vender. Kong
Knud Vl skyldte sornemlig Absalons Seire, at han kunde antage
Titlen ,,De Slavers Konge-« (1187), hvilken senere forandredes til
»De Venders Kon e«. Absalon var en nidkjaer Forfremmer as
dansk Historiessrivning Til Soro Kloster, der var stiftet af hans
" Fader og Frænder, forflyttede han Cisterciensermunke fra Esrom
og paalagde dem, som det formenes, at optegne af Danmarks
Krønike. Svend Aagesen og Saxo Grammaticus skreve paa hans
Tilskhndelse og med hans Understøttelse Han var, saavidt be-
kjendt, den første, der i Tanmasrk anlagde Teglbrcrnderier, og man seer af Svend
Aagesen, at dette i den Tid blev tillagt en stor Betydning, da det·udsiges om Kong
Valdemar l, som noget særdeles fortjenstfuldt, at han opførte thninger af Teglsteen
sile- latekjbus cootjs).
To nærstaaende Støtter bære Vidnesbyrd om danske
Mand, der Aarhundreder senere ligeledes vandt deres
Helterh paa Havet: Niels Juel, as en gammel dansk
Adelsslaegt (1629—1697), havde lært Sømandsskab af
Tromp og Rnyter, blev Holmens Chef og skabte som
Padan med ringe Midler den Flaade, hvormed han i den
aanske Krig udførte sine glimrende Bedrifter, Gullands
Erobring og Seiren ved Bland, Seiren ved Langeland
og den udødelige Heltedaad i Kjøgebugi den 1ste Juli
1677 atnt Rhgens Erobring. Peder Jansen Wessel, senere
adlet ordenskjold(1691—1720), blev1709 Søcadet og
10 Aar efter Viceadmiral. Det var i den store nordiske Krig, at han udførte «sit even-
thrlige Mods mangfoldige Bedrifter«: Dynekilen og Carlsteen ere vel de Navne, som
bære hans Helterh videst. Han blev Kongens og Folkets Yndling og Fjendens Skræk.
Efter Freden 1720 gik han til Udlandet og faldt i en Duel den 12te Novbr. 1720,
kun 29 Aar gammel.
Ludvig Holberg (1684—1754) hører dernæst til de store
Navne, som have fundet Plads i den snevrere Indhegning Han var
ligesom Peder Wessel født i Norge. 1714 blev han Professor ved
Kjøbenhavns Universitet. Vittighedsvcerkerne Peder Paars og Comoe-
dierne rundede hans Berømmelse, men han skrev ogsaa historiske Værker
og phi osophiske Skrifter, Epistler m.m. Han henviste vore Lærde til
Brugen as Modersmaalet o indlagde sig derved udødelige Fortjenester.
»Han blev Opdrager af sit Folk i dets Umodenhed. Han afvænnede det
fra Unoder. Han lærte det at bruge Eftertanke og sund Sands. Han
underviste det, han morede det««. Absalon og Holberg, Sorø Academies største Vel-
gjørere, have begge fundet deres sidste Hvilested i Sorø Klosters ærværdige Kirke.
Thge Brahe (1546—1601) har vistnok bragt sit Navn end
videre ud i Verden end de Forncevnte Han grundlagde Uranienborg
paa Hveen, og her ndtænkte han 1582 sit Verdenssystem, som Copernicus
dog skulde omsthrte. Han forlod misfornoiet sit Fædreland og døde
som Keiser Rudolphs Gjæst paa Slottet Benach i Bøhmen. Det var
især ved Jagttagelsernes Nøiagtighed og Udstrækning at han udmærkede
sig og bragte sin Videnskab fremad, og det var igjen ved disse Iagt-
tagelser, at hans Discipel Kepler efter hans Død fandt Bevægelses-
lovene: Newton blev det givet at udfinde de Naturlove, hvoraf disse
ere en Følge Hans Grav er i den gamle Tein Kirke i Prag. ·
Johan Rantzau (1492——1565) og Johan Hartvi Ernst Grev Bernstorff
(1712—l772) have ikke tilfældigt, skjønt saa fjernede i Scideth faaet Plads i dette
Pantheon under aaben Himmel ved Siden af hinanden. Det var Johan Rantzau, i
Grevens Feide Seirherre ved anebjerg (1535), senere (1559) Anforer ved Erobringen af
Ditmarsten, der modsatte sig Delingen af Hertugdømmerne mellem Kong Christian den
Tredies Sønner, desværre forgjæves Heldigere var Bernstorfs til at bode paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
