Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Horns H. — Jagerspriis. 111
Disse trende Støtter ere reiste for lærde
Mænd, den første for Thormod Tor-
fæus«fra Jsland (1636—17l9), Kongelig
Historiogravh for Norge, Forfatter as ·lllstokia
rarum norvegicarums, Tom. l—lV. Den
anden for Arngrim Jonsson og Arne
Magnusson, li eledes begge fra Jsland.
Jonsson, Rectorizolum(1568—1648), var «
god-fatter af vigtige Værker over Jslands . -
istorie og Tilstand samt en høist fortjent ! A »«· .
Samler af Haandskrifter. Magnusson, Pro- D -" WMM
fessor, Archivfecretair og Universitetsbiblio- «
thekar (1663—1730) er end mere kjendt som Samler af amle Haandskrifter, hvilke
han tilligemed sin Formue skjænkede til en Stiftelse, der si hans Navn. Den tredie
Støtte har endog 5 Navne: Peder Resen, Præsident i Kjøbenhavn (1625—·1688),
Medarbeider af danske Lov, Udgiver af Eddaerne, udarbeidede et dansk Atlas, skjænkede
sit berømte Bibliothek til Universitetet. H ans Gr am, Geheimearchivarius (1685—174d’),
,,den største Lærde Danmark har eiet«, hvilket han do ikke godtgjorde ved større
Skrifter, men ved en Mængde lærde Afhandlinger Erik Hontoppidan (1698——1764),
Vistov iVergen, senere Procantsler ved Kjøbenhavns Universitet, flittig Samler og
frugtbar Skribent; hans berømtefte Værk er ,,Tanske Atlas«, som han dog ikke saae
fuldendt. Jacob Langebek (1710—1775), Grams Efterfolger iGeheimearchivet, høist
fortjent Historiker, Udgiver af Danske Magazin og af sscrjptokes rerum aavicarums.
Gerhard Schoning, født i Norge (1722—1780), ved Langeveks Død Gevecmksp
archivar. »Med Suhm og Langebek dannede han det store Kløverblad i nordisk Hi-
storie«. Det var især af Norges ældre Historie, han gjorde sig fortjent.
Denne Støtte, prydet med en Æskulapssteen, gjælder Bartho-
linernes berømte Slægt, der i det 17de og langt ind i det 18de Aar-
hundrede hdede Danmark saa mange lærde Mænd Den ældste lærde
Bartholin, Casper, berømt Læge og lægevidenskabelig Forfatter
(1585—1629), findes ikke nævnt paa Støtten; derimod hans endnu mere
som Læ e og ved Skrifter samt ved lægevidenskabelige Opdagelser be-
rømte øn. Thomas Caspersen Bartholin, Stifter af det una-
tomiske Theater i Kjøbenhavn l1616—1680), samt Sønnesønnen, Tho-
mas Thomassen Bartholin (1659—1690), Kongelig Antiqvarius
og Professor i Lovkvndighed, især beromt ved Udgivelsen af et Værk
om danske Oldsager og ved sine store Samlinger til Nordens Kirkehistorie.
5Digtere fra det 17de og 18de Aarhundrede have paa denne Støtte,
den sidste blandt de her kortelig beskrevne, fundet Plads for deres Navne.
Anders Arrebo, Bistop i Trondhjem, afsat, senere Præst i Vording-
borg (1587—1637), har gjengivet Tavids Psalmer i Versform og
skrevet llexaemeron, vandt derved Navn af den danske Digtekunsts Fader.
Anders Bording (1619—1677), Udgiver af den rimede Avis »Tanske
Mercurius« og Leilighedsdigter, skrev meget lette og flydende Vers og
virkede derved og ved at udelukke fremmede Ord for Svrogets Ud-
dannelse og Reenhed. Thomas Kingo, BiskopiOdense(1634——1703),
skrev Psalmer» baade dybe og klangrige, endnu ikke overtrufne af nogen
senere Psalmedigters; han skrev ogsaa verdslige Digte samt Leiligheds-
poester og blev adlet med den vingede Pegasus i Vaabnet. Christian
Braumann Tullin, født i Norge, hvor han levede som Toldernbedsmand (17-28—
1765), skrev mange Digte, der udviste en dannet Smag og stor Lethed iVersifieationen.
Johannes Ewald (1743—17811 overstraalede alle tidligere Tigtere i Danmark.
,,Han kunde tolke, hvad andre kun skamme« (Oehlenschlæger)· Cantaten ved Frederik
den Femtes Bisattelse, Digtet »Adam og Eva-O Sørgesvillet »Balders Død««, dellen
»R,ungfteds Lyksalighed-O Syngeipillet ,,Fisterne« med den navnkundigste af alle danske
Sange »Kong Christian stod ved høien Mast« ere hver for sig et monumeutum Ikke
personjus·
sxs
O
l tll lsss ; .
Jagerspriis med Tilliggende, der var gaaet over til Statseiendom, og hvis
Fæstegods var frasolgt, blev i 1854 kjøbt for 600,000 RdL af Kong Frederik den
Syvende; han lod Slottets Jndre istandsætte og prhde paa mange Maader, oprettede
Avlsgaarden Louiseholm og tilkjobte Egelund. Ved hans Tod tilfaldt Eiendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
