Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Voldborg H. — Allerslev Sogn. 205
tragter Leirekongen paa samme Maade som Kongen siden i Middelalderen; vismok
lader han Konger paa Halver iAmled i den nordlige Deel, Vermund og Ufse i den
sydlige kunne nævnes) være Konger i Leire, ligesom andre slet ikke høre iblandt danske
Kongetz men der bliver ligefuldt omfangsrige og indgribende historiske og literaire
Minder tilbage for Leire, og ligeledes en meget-stor Række af Konger, som man ei
kan anvise anden Plads end eire· Disse ere flere iTal og optage en længere Tid, end
der kan tillægges Ynglinge-9Etten i UpsalM og da denne paa dette Sted har en
mindre Historie tjder et engang kjendes fra Landet selv, men leilighedsviis i Anledning
af Norge, og som endog pludselig afbrydes), er der ingen Grund til ligesom at hæve
Upsal over Leire i Sagnhistorien, ingen Grund til at tale om hiint Sted fortrinsviis
»som Mindernes Høisæde i Norden, som Nordens Midtpunkt eller som liele Nordens
fælles Troeshelligdom«. llpsal (og Upland) er ikke Hovedstedet i Norden, men et
HovLedsted, som i det høieste kan stilles omtrent ved Siden af det andet Hovedsted
— Ure.
Saxo har udviist megen Besindighed ved næsten ikke at omtale synlige Minder
efter Skjoldungerne i Leire, skjønt der forefandtes log findes) saa mange og saa an-
seelige Gravhote Han nævner der kun en Høi bekjendt under Kong Olafs Navn (i
sde Bog), og (i 8de Bogs at Asken af Harald Hildetauds paa Skibsbaalet brændte
Legeme bra tes til Leire. Da han i sidstnavnte Anledning ei taler om nogen Gravhøi,
der vedligehloldt Erindringen, og den anførte Kong Olaf vistnok er iblandt de sønder-
jhdste, der neppe vedkomme Leire, svinder selv det lidet, som Saxo har herom, for-
saavidt ganske hen. Han nævner ikke engang Nolfs og hans Kæmpers Høie Og dog
vides det bestemt af islandske Sagaberetninger, at disse opbrodes i det 10de Aarhundrede
as en reisende Jslænder, som da udtog Rolss Sværd og Hjaltes Lxe, men ei kunde
udvriste Bjarkes Sværd af hans Arm. Dengang kjendtes altsaa, maa man antage,
med Sikkerhed dog disse Høie. Men det er ogsaa de eneste, der saaledes have egentlig
gammel Hjemmel, og det er vel at lægge Mærke til,s at det just er Leires navnkundigste
Helte, der paa denne Maade vides at være bestemt erindrede. Iøvrigt er det ganske
naturligt, at der siden efterhaanden, navnlig efterat Saxo havde tilveiebragt sin glim-
rende og ri t udstyrede Kongerække, har dannet sig Forestillinger om formeentlige Grav-
hoie efter ong Dan (Jsl. hinn miiiillkitit og flere. Stedet maatte synes ei at kunne
undvære dem. Men derfor er det ogsaa naturligt, at disse Forestillinger, om de end
kunne synes at vise sig som Folkesagn, maa mødes med stærke Tvivl. Ogsaa maa det
vel erindres, at Sagn-Høiene, som sorefindes, ere af den Beskaffenhed, at de, i det
mindste for største Delen, ere fra en tidligere Tid end den, da Leire havde eller maa
antages at have havt sin Glandsperiode. Man maa derfor opgive at kunne med nogen
Sandsynlighed nu paavise Skjoldungegrave i Leire, og ligeledes maa man opgive nu
at kunne have nogen nærmere Kundstab om Leires Vorg eller Kongsgaard Tet er
altid muligt, at Stedet, som angives, ikke er uden al Realitet: besynderligt er det
derimod at fremføre noget om, at samme fordum »har bestaaet as mere end et Slot-«-
saaledes som Suhm anfører· J det hele maa man vel vogte sig for at ville vide som
Suhm (i »Critisk Historie as Danmark-I god Besked om alle disse Ting. Vistnok kan
det være meget fristende paa et saa navnkundigt Sted, men naar dog ved uasrtnere
Undersøgelse Grundvolden for en saadan Besked ei kan holde sig, er denne selvfalgelig
mere til Skade end til Gavn for Stedets sande Berømmelse· Maa end det stedlige
nu være i høi Grad svundet hen. saa er dette fuldelig erstattet ved det uforgjængelige
Navn i Historien.
J Middelalderen er Leire forsaavidt forsvundet i Historien. J Slutningen af
12te Aarhundrede regnedes Leire, »Nahoby til Roeskilde-O kun »iltlandt de ringeste
Buer-Miss og det er en Feiltagelse at forstaae surbs Latkensis« etc· iSaxos 14de Bog
om Leire, da derved menes et nyanlagt Kastel i Nærheden »Leire Herred« vedkommer
slet ikke den gamle Herredsinddeling i Landet, er derimod af nyere Oprindelse, ligesom
’) Stedets Navn er tydeligt og man kan ikke tage feil af dets Bestanddele Det er af samme Op-
rindelse som den norske Benævnelse »Oplaurene« (»cpplöaa«). Et Sted »cppsaljr« fandtes ogsaa
paa Jsland· Alle tre antyde en vis fælles Beskaffenhed med Hensyn t:l Beliqgenheden.
u) Udtrykkelig berettes dette as Sven Aageson i disse Ord: »Lethxa — fsmosissima Regis din-ja —
mum, Roskilekensi vicina civjtati» intet- abjectissima kerme vix colitut oppiiia«. Dette Udsagn er
utvetvdigt· — Med Hensyn til de skriftlige Vidnesbyrd overhoved, er det ganske mærkeligt, naar
man sammenholder dem om Leire med dem om Jcellinge, at iagttage hvorledes de falde forskjellig.
Jellinge har paa Stedet sine talende Steenminder (der dog som Mindesmcerker tildeels tilhøre den
første christne Tid), men ellers ikke meget; — Leike chvis egentlige Betydning falder i en tidlig
Tid har ikke meget paa Stedet, men særdeles meget i Oldtidens Sagn og Sange. Jcellinge var
et ovedsted i Danmark, Leire derimod et Hovedsted ei blot i Danmark, men for hele Norden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
