Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 Merløse H. — Tølløse Sogn.
ijrnede, Nyby, Skimmede, Lunderød, i Nærheden Skole, Ma-
rup, en Deel af Kvarmlose og af Nørre-Eskildstrnp. Hoved-
gaarden Tøllø—se, beliggende ved Byen Tølløse, er Hovedscedet i Baroniet
Zeuthen, til hvilket efter Statshaandbogen for 1871 hører: 1153 Tdr.
Htk. af alle Slags, hvoraf under Hovedgaardene under Baroniet (Tøllose
med Grøntved, Sogaard og Sonnernp) 1773X4 Tdr., Bondergeds 862
Tdr., Kirke- og Kongetiende 1131J2 Td., iBankactier 6300 Rd» i Fidei-
commiscapitaler 211,000 Rd. Tollose har 753X4 Tdr. Htk. A. og E.,
91l2 Tdr. Sksk» 530 Tdr. Land Ager, 80 Tdr. Eng, 137 Tdr. Skov,
827 Tdr. Htk« Foestegods, 144 Tdr. Htk. Arvefæstegods. Sophieholm,
en Forpagtergaard, der i de senere Aar er anlagt paa det under Tollvse
Gaard hørende Grøntved, har 331l2 Td. Htk. med c. 700 Tdr. Land
Ager og Eng. Sognet har ialt 77 Gaarde og omtrent 100 Huse; om-
trent en Trediedeel af Gaarde og Huse udenfor Byerne.
Indbyggeret 1480, der næsten alle have deres Udkomme af Ager-
bruget eller som Dagarbeidere ved dette. »
Sognet hører under Merlose og Tudse Herreders Jurisdiction (Holbcek),
Holbaek Amtstue- og Lægedistrictz 1ste ngds. 2den Udskrivningskreds
18de Lægd. Med Annexet Aagerup een Commune. Kirken eies af Ba-
roniet Zeuthen.
Kirken er ret anseelig, med smukke Hvælvinger og Taarn. En Udbygning ved
søndre Side er nyere, opført 1647 af Fru Lene Barnekov til Begravelses-Capel for
hendes Familie. Capellet bestaaer as et øvre Rum, aabent ind imod Kirken, og et
nedre, Gravkjcrlderen, der tidligere havde Nedgang fra Kirken, men nu fra Kirkegaarden.
J det nedre Rum, der nu er Gravcapel for Familien Zeutlien, gjemmes (see den forrige
Udgave af dette Skrift) Støvet af Christian Barnekov til Birkholm, Tølløfe og Vid-
skøvle, som faldt 1612 i Calmarkrigen. I en Trcrfning oppe i Halland (paa Skallinge
Hede) den 24de Februar 1612 fik Kong Christian den Fjerde sin Hest fkudt under
sig og-skulde kun havt Valget imellem Død og Fangenskab, hvis ikke Chr. Barnekov
havde over:adt ham sin Hest, som Sagnet beretter, med de Ord: »Jeg giver Eders
Majestcet min Hest, Fjenden mit Liv og Gud min Sjæl«. Kongen undkom, og
Barnekov faldt efter den tappreste Modstand. Oppe i det øvre Capel er et af Th.
Qnilinus forfærdiget prcegtigt Marmor-Epitaphium sat af Etatsraad Fredr. Gersdorfs
til Tølløse, en Søn af Rigshofmesteren Joacvim Gersdorff, f 1691,« for hans Hustru
Elisabeth Scheel, ·s— 1690. Afdøde Baronesse Zeuthen, født Comtesse Schulin, lod
indstette i det nedre Capels Mnur en Marmorplade, hvorpaa man læser: »Herunder hviler
Støvet af Christian Barnekov. Han faldt i Halland Aar 1612 ved at frelse sin Konges,
Christian den Fjerdes Liv. Og hans Datter Lene c’Barnekov, gift med Tønne Frits«.
Barnekovs Sværd, der havde ligget paa hans Kiste, er befcrstet til Muren over Minde-
pladen. (Dette er dog ikke det eneste Mindesmcerke over Manden. Paa den saakaldte
Barnekovsteen i Nærheden af Frægnaryd, om hvilken det i Sagnet hedder, at paa
denne blev den gjceve Helt slagen, har Hallands Fornmjnnes«ks’örenjngen efter en Be-
slutning i dets Aarsmade 1866 ladet anbringe følgende Indskrist: Christian Barnetcow
oikrade nær sitt lif for sin konungs rckddning den 24de Februar 1612. J 1851 er
Kirken undergaaet en Hovedreparation, hvorved Taarn og Kirke udvendi t ere blevne
overtrukne med Cement, Vægge og Hvælvinger malede, nyt Gulv, ny Dø efont, Gibs-
Basreliess m. m., Forandringer og Prydelser, som dog ikke alle stemme med den for
vore Landsbykirker eiendommelige Stiil. Det nye Altermaleri er en Copi efter Kiichler.
»Om Christian Barnekovs Død i Trcefningen paa Skakllinge Hede Aar 1612«. Af
C. Paludan-Müller (scerskilt Aftryk af Nykjøbing Cathedralskoles Jndbydelsesskrift
sor 1870).
Den som Digter bekjendte Normand Peder Christopher Stenersen var
Sogneprcest i Tølløse fra 1764 til sin Død 1776·
Tølløse Hovedgaard tilhorte i den katholske Tid Roeskilde Vispestol og var
i al den Tid bortforlehnet. Efter Reformationen overdrog Kongen Gaarden med endeel
af Godset til den sidste katholske Bisp i Aarhns, den gamle redelige Ove Vilde, som
døde 1555, hvorefter Gaarden ved Mageskifte kom i den dygtige og fortjente Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
