Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 ·» Love H. ·— Hallenslev Sogn.
Scebygaard angives af flere Forfattere at have tilhort Esbern Snare, der for-
tælles at være død der paa Gaarden, idet han faldt ned af en Trappe og slog sig ihjel
paa en Møllesteen. Gaarden var i henved 200 Aar et kongeligt Lehn, hvorefter senere
benaevnedes Soebygaards Ami. Efter Souverainiteten kom Hovedgaarden i Rentemester
Henrik Miillers Besiddelse, fra hvis Familie den atter kom til Geheimeraad Freder.
Adeler og dennes Svigersøn Conferentsraad Laur. Benzon, der 1741 opførte Hoved-
by ningen. Henimod Slutningen af forrige Aarhundrede udlagdes Parcelgaardene
Frihedslund og Falkenhoi (saaledes kaldet efter en Oberst Falkenskjold, Eier af Sceby-
gaard) fra Hovedgaarden, som ogsaa, hvad Godset angaaer, er bleven betydelig for-
mindsket. Af senere Eiere nævnes: Cancelliraad Paasche, der 1797 kjøbte den for
175,000 Rd. D. C. og 1799 solgte den til Grev Rantzau for 206,000 Rd.; efter ham
Kammerraad A.ftrup, der kjøbte den 1801 for 240,000 Rd. og solgte den 1806 til
Kammerjunker Hoppe for 400,000 Rd. Senere tilhorte Sæbygaard Grev Lerche til
Lerchenborg, der 1836 solgte den for 150,000 Rd· til J. Busck, den nuvcerende Eier.
Gaardens Beliggenhed er høi med viid Udsigt. Hovedbygningen er af Grundmuur,
2·Etager høi; til denne stødere en meget betydelig Have. Scebygaards smukke Om-
givelser og Beliggenhed er beskrevet i Kingos skjønne Digt Earsten Atkes Afsked fra
Love Herred.
Selchausdal hed forhen Gundetved og tilhorte i lang Tid Arenfeldterne.
Niels Hendriksen Arenfeldt var den sidste Besidder af den Æt (-s— 1628). Gundetved
eiedes derefter af Ernst Normand, Eantsleren Christian Friis til Kragerup, Axel Juel
til Volftrup (—s· 167l), Rentemester H. Müller, dennes Søn Frands Mijller, Assessor
i Commercecollegiet Bertel Jensen, Høiesteretsadvocat Albertin, Stiftamtmand J. Ventzon,
Stiftamtmand F. Adeler, L. P. Bjorn, Krigsraad Schumacher, Grevinde Levetzau,
Brønstorp, N. M. Krag. Sidstncevnte solgte den 1791 for 43,000 Rd. D. C. til
Generalkrigscommisfair Chr. Selchau. 1799 gav han Gaarden dens nuvcerende Navn.
Han efterfulgtes 1817 af Sønnen J. C. Selchau. Dennes Søn, C. Selchau, eier den
nu. Han opførte 1856 den nuvrerende Hovedbygning i Renaissancestiil, 2 Etager med
Kjælder samt Taarn. Den er omgivet af Grave.
Den første Eier af Kattrup som Herregaard var Rentemester Henrik Miiller;
han overlod den til sin Søn, E. Mitller, Amtmand paa Jsland (s— 1720). Den eiedes
derefter af Generalmajor Bukenhofer, Major Ellebrecht, Jorgen v. Hjelmcrone; Can-
celliraad Erreboe kjøbte den dernæst 1781 for 35,000 Rd. D. E., 1793 solgtes den for
66,000 Rd. til Landocesenscommissair Møller og i 1804 for 120,000 Rd. til Cancelli-
raadinde Mylius. Den forblev hos Familien Mylius og gik efter Kammerherre J. E.-
Mylius’s Død (1852) over til hans Datters Mand, nuvcerende Besidder Grev F.Bern-
storff. Kammerherre Mylius fik Tilladelse til at kalde den Raschenberg efter hans
Moders Familienavn Rasch» Efter en stor Jldebrand 1838 ere Udhusene opførte af
Gruudmuur. Hovedbygningen kun een Etage, ligeledes Grundmuur. Det gamle Navn
Kattrup er nu det sædvanlige for Gaarden.
’ Norager er en gammel Hovedgaard, men Eiere af Betydeuhed kjendes ikke fra
den ældre Tid. I den nyere Tid er den kommen i Familien Moltkes Eie. Geheime-
conferentsraad, Ordenssecretair Grev E. Moltke (1773——1858) besad den saaledes i
Forening med Aagaard og Helfingegaard Den tilfaldt efter ham hans Søn Kammer-
herre, Grev A. G. E. H Moltke. Hovedbygningen af Muur- og Bindingsvcerk.
Hallenslev Sogn, Annex til Sceby, omgivet af dette S., Finderup
og Gjorlev S. samt Tiis-Sø. Kirken, nordlig i Sognet, 21l2 M. s. o.
for Kallundborg og 21Z4 M. n. for Slagelse. Arealet, 1303 Tdr. Land,
er deels leermuldet, deels sandmuldet, paa flere Steder siidt, betydelige
Enge og Tørvemoser. Htk. 124 Tdr. A. og E.
J Sognet: Byerne Hallenslev med Kirken, Skole, Torpe,
Hallenslev Veirmolle. See forøvrigt Hovedsognet.
Indbyggere: 525. Ved Siden af Agerdyrkningen er Torvetilvirkning
her af særlig Betydning.
Sognet hører til de samme Administrationsinddelinger sont Hoved-
sognet; 3die ngds. 2den Udskrivningskreds 351de Lægd. Kirken tilhører
Eieren af Frederikslund.
Kirken bestaaer af Ehor og Skib og et Par Tilbygninger.
-4·- Yt-«.. —.–s·.«cs.«
skyde-sat s-.-.·. sex-. -s-s-s««.-.M .«.-t.
sp-
—-
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
