Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 Skippinge H. — Jordlose Sogn og Seierv.
Jordlosc Sogn, Annex til Værslev, hvorfra det er ganske adskilt
ved det mellemliggende Ubby S. i Arts H., omgivet af dette S., Love H.
og TiissSo Kirken, sydlig i Sognet, c. 2 M. s. o. for Kallundborg.
Arealet, 2191 Tdr. Land, hvoraf 164 Tdr. Fredskov (Trustrup Sk.«), er
noget høitliggende mod V., men derfra asdalende med lave og sumpedze
Strækninger langs Haleby-Aa paa Østgrcendsen og Tiis-Sø. J Sognet
ligger Ma-So. Htk. 206 Tdr. A. og E., 1«l2 Td. Skfk.
I Sognet: Byen Jordlose med Kirken, Skole, Veirmolle; Hoved-
gaarden Vesterbygaard af 69 Tdr. Htk» 510 Tdr. L. leertnnldet«
Agerjord (desuden c. 58 Tdr. Htk. Fæstegods og 791l2 Tdr. Arvefceste-
gods, blandt hvilket sidste Beks Kro; Jordlose Sogns Konge- og Kirke-
tiende), Gaardene Lundsminde, Brodesholm, Henrietted·al,.Tru-
strupgaard, Skovengsgaard, Katrinebjerg og Jordlvseg»avn;
Øresø Vandmolle ved Haleby-Aa, Beks Kro ved Landeveien mellem
Kallundborg og Soro. Jalt 26 Gaarde, 50 Huse med og 18 uden Jord,
hvoraf 18 G. og 50 H. udenfor Byen.
Jndbyggere: 674. Agerbrug er Hovederhverv.
Sognet hører til de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognetz 2den ngds. 2den Udstrivningskreds 364de Leegd. Jordlose S.
danner en egen Commune. Kirken tilhører Eieren af Vesterbhgaard.
Jordlose Kirke er opfort af Kampesteen og Muursteen, har Taarn og Hvælvinger-.
Orgel.
Af de tvende nu forenede Eiendomme Vesterbygaard og Saltostegaard nævnes
denne sidste alt 1316. Det var dengang en Heelgaard og en Halvgaard, der eiedes af
to Adelsmcend Anders Niclason og Hr. Svend Truelsen. Vesterby nævnes først 1354 ·
og var dengang den vestlige Deel af Byen Jordlose og tilhørte Familien Munk (uied
de 3 Roser). Senere kom Vesterby eller en Deel deraf til Vor Frue Kloster i Roes-
kilde, og 1480 mageskiftede Klostret dets »Hovedgaard« i Vesterby til Hans Nagell
af Marup. Han døde 1489 (i Soro Kirke findes en Liigsteen over snavs-. vavel»
de negtetde- qvj obiit anno dominj MCCCCDXXX1X«). Hos Familien Nagl
eller Nan forblev Hovedgaarden med tilliggende mindre Gaarde og Huse i»Vefterbh
og omliggende Byer, indtil Jorgeu Nawl solgte den 1562 til Cantsleren Johan
Friis. Denne solgte dette Gods til Kronen, hvorved det blev til 1664, da Kronen
solgte Kallundborg Amt til Gabriel Marselius; Vesterbygaard og Saltofte forblev nu
som henhørende til det store Godscomplex (fra 1690 nævnes Vesterbygaard som en
ucomplet Herregaard under dette, Saltofte var en stor Avlsgaard) indtil ved Aar’1700
hos Marselierne (see Lerchenborg); men derefter skiftede Vesterbygaard og Saltofte
tilligemed den dermed sorbundne Deel af det Marseliske Gods ofte Eiere; der nævnes
saaledes Peder Thogersen Lasson, Niels Fuglede, den kjøbenbavnske Borgmester, Justits-
raad Niels Henriksen (1675—1745), dennes Søn Henrik Henriksen (adlet1747 med
Navnet Hjeltnstjerne, Geheimeraad, Justitiarius i Hoiefteret, ·f 1780). Fra Henrik
Hjelmstjerne kom Vesterbygaard til Familien Lerche til Lerchenborg (see Lerchenborg)- og
forblev hos denne, forft under det store Stamhuus Lerchenborg, og dernæst, da en Deel
af Stamhuset var bleven til Grevskab, som Allodialgods. 1843 solgte Kammerherre,
Grev C. C. Lerche Vesterbvgaard med Saltofte med complet Gods til Cand. juris
C. A. Fonnesbeck (nu Indenrigsminister) for omtrent 160,000 Rd. Den nye Eier ap-
førte 1844——46 en ny Hovedbygning, senere o saa nye Oeeonomibygninger, anlagde en
stor og smuk Have. Han dannede ogsaa as altofte Jorder, der var et Slags Dre-
drev, en heel ny Saltostegaard. En Teel af Bondergodset er dortsolgt.
Seiers, der danner et eget Sogn, ligger i Kattegattet, c. 11J4 M.
o. for Odsherred. Den mellemliggende Deel as Kattegattet kaldes al-
mindelig Seierø-Bugten. Ben selv er fra dens nordvestlige til den syd-
oftlige Pynt lGniben og Knoben) c. 11Z2 og «l4 M. bred, høitliggende,
stenet og leretz dog findes ogsaa adspredte Mosestrækninger, og i det Hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
