Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Samso.
Ifølge Kgl. Resol. af 9de Februar 1848 blev det Kgl. Godseontoir
i Nykjobing oprettet til en fuldstændig Amtstue for de 8 ovennoevnte til
Domainegodset hørende Sogne. -
Samso
ligger i Kattegattets sydlige Deel, omtrent 41-4 Miil fra Kallundborg,
2V8 M. fra Refsnces, 33J4 M. fra Aarhus og 11te M. fra Helgenaes
under N. B. 550 46« ——— 560 og V. L. 1o 52« 40« — 20 3« 30«.
Øens største Længde fra Hvidklint-Hage· paa Sydlandet til Isse-
hoved paa Nordlandet er 31«2 M., den største Vrede er 11Z4 M. Lan-
dets samlede Areal er lidet over 2 U M., hvoraf efter Morville Ager-
landet udgjør 18,915 Tdr., Skovplan 331 Tdr., Mose og Engdrag 187
Tdr. Land. Resten er Hede. Efter Statistisk Tabelværk, 3die Række-,
11te Bind, udgjorde den 16de Juli 1866 for Samsvs Vedkommende det
ved Matrikuleringen opmaalte Areal (dyrkeligt og udyrkeligt) 20,101 Tdr.
Land, det med Hvede besaaede Areal 359, med Rug 2072, med th
2858, med Havre 2489, med Boghvede 1, med Ærter og anden Bælgsæd
259, med Blandsæd 156, med Kartofler 363, med andre Rodfrugter 7,
med Raps 387, med andre Handelsplanter 67. Tilsammen besaaet og
beplantet Areal 8,968 Tdr. Land. J Sommeren 1866 henlaae: af Ager-
marken til Asgræsning for Huusdyr 3663, til Hosiet af Kloder og Græsfrø
1678, i reen Brak 1156 Tdr. Land; som Eng 118 Tdr. Land, as Fælleder
og Oredrev til Asgræsning 2248 Tdr. Land, tilsammen anvendt til As-
græsning, Høslet, reen Brak, Eng og Oredrev 8,863 Tdr. Land. Jalt
benyttet Areal 17,831 Tdr. Land. Af det anførte besaaede Areal var
udlagt med Kloder og Græsfrø 2839 Tdr. Land, drainet Areal i 1865
50 Tdr. Land, det hele drainede Areal 152 Tdr. Land. Meridians«
forskjellen mellem Kjøbenhavns Observatorium og Tranebjerg Taarn er
10 58« 30« eller·7 Min. 44 Sec. i Tid. Det bliver altsaa henimod -8
Minutter senere Middag paa sidstnævnte Sted.
Oeti hører til Tanmarks Høiegne og er af Naturen deelt i to Dele,
den større sydlige og den mindre nordlige, der ved en lang og smal,
lyngbegroet Tange forbindes med hinanden. Nordlandet er mere bakket
end Sydlandet, begge have de deres største Høider mod Vest, og hele
Øen synes at have en Afdaling mod Øst De høieste Puncter ere Anna-
bjerg paa Nordlandet, 179 Fod, Koldby Kaas og Korsbjerg mod
Sydvest, c. 100 Fod-
Imellem Øens nordlige og sydlige Deel ligge tvende Bugter: mod
Øst, udenfor den mod Nord udskydende Landtunge Besser-Rev, Stavns-
Fjorden eller Østerfjorden med talrige Smaaoer, hvoriblandt Hjortholm,
Hundsholm, Ægholm, Gammelholm, Sværm, Yderste Holm, Meilesholm
og Eskholm, samt med Langøre Havn i dens nordligste Deel; mod Vest
den vidtstrakte halvbuesormede Bugt Sælvig. Omtrent 1J2 Miil nord
for Indlobet til Stavnsfjorden ligger den lille O Kyholm med en ud-
mærket Red; 3.-4 M. vestligere den høie ubeboede O Veirøz de bruges
begge til Græsning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
