Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 « Samsø. — Koldbh Sogn. «
district. Den udgjør Holbcek Amts 4deb Valgkreds, og har ifølge
Lov af 16de Februar 1856 Ret til særskilt Stemmegivning i Onsbjerg
som Valgsted. Dens 5 Sogne Tranebjerg, Koldbh, Besser, Onsbjerg
og Nordby udgjøre respective 4de Udfkrivningskreds 259de, 260de, 261de,
262de og 263de Lægd. I geistlig Henseende danner Oen med Tun-
et Provsti under Aarhus Stift. ·
I militair Henseende staaer Øen under 2det Generalcommando-
district (i Aarhus). -
Da Samso ingen Kjobstad har, drives Handelen af concessionerede
Landhandlende, og Ben har derfor sit eget Toldopsyn (1 Toldforvalter
og 2 Toldassistenter).
Ifølge ældgamle Sagn var Samso Skuepladfen for Kampen imellem Hjalmar
og Orrarodd imod Arngrims Sønner. Paa Samsø hlev Valdemar den Andens
Søn, Valdemar, paa en Herredag 1215 kaaret til Faderens Efterfølger. Øen
har i ældre Tider meget ofte skiftet Herrer, saaledes var den i Midten af det 13de
Aarhundrede pantsat til HertUg Albert af Brunsvig. Hertug Knud, Valdemar
den Andens Søn, har havt Sønder-Halland og Samso under eet Grevfkab og efter
ham hans Søn Erik, der døde 1304. Erik Menveds Broder Christoffer blev 1307
formelig forlehnet med Sonder-Halland og Samsø. Da Christoffer senere blev
Konge, ophøiede han den hallandske Herremand Knud Porse til Hertug af Sønder-
Halland, Samso og Holhæk. Under Valdemar Atterdag inddroges Samso atter
umiddelbart under Kronen. Ten hørte til Kong Christian den Førstes Gemalindes,
Dronning Dorotheas, Livgeding. Siden blev Kong Christian den Anden, efterat hans
Fangenskab Paa Sønderborg var ophørt og der var givet ham Bolig paa Kallundborg
Slot, sorlehnet med Samsø. Efter Souverainitetens Indførelse sik Rigsdrosten Joachim
Gersdorf af Kongen Skjode paa Lev, hvorimod han overdrog sine Hovedgaarde i
Skaane til Sverrig som Fyldest for Bornholm. Fra hans Slægt kom den 1674 til
Grev Grisfenfeld, efter hvis Fald den 1676 inddroges under Kronen. Kong Christian
den Femte skjænkede Samso til Sophie Amalie Grevinde Moth samt oprettede den
31te December 1677 L en til et Grevskab, der nu besiddes af Familien Dannestjold-
Samsø. Dette omfattede, da 1ste Udgave af dette Skrift udkom, hele Øen med Und-
tagelse af 15 Gaarde o nogle Huse, der ere Selveiendom. Saavel Gaard-· som
Huusfasterne paa Grev ahet eiede selv deres Gaarde med Bygninger, Haveplads og
særliggende Vange samt Besatning (saakaldte Superficiær-Fæftere). Nu er den største
Deel af Godset afhændet til Fæsterne. Statshaandbogen for 1871 angiver Grevskabets
Størrelse saaledes: Hartkorn af alle Slags 9541-2 Tdr» hvoraf under Hovedgaardene
Vrattingsborg og Bisgaard 1143"4 Tdr·, Bondergods 3291s2 Tdr. (i Tidsrummet
1864—70 afhændet 974 Tdr·), Kirke og Kongetiende 510 Tdr.; i Fideicommiscapitaler
409,000 Rd» Bankactier 5300 Rd· Skovarealet 380 Tdr. Land.
Samso indbefatter efternævnte 5 Sogne:
Koldby Sogn, paa Seng Sydvestsidc, 2928 Tor. Land af 241 Tor.
Htk· A. og E. Jndbyggere: 895.
I Sognet: Byerne Koldbh med Kirken, Præstegaard, Skole og en
Privatskole, c. 80 Gaarde og Huse, Mølle, Haarmark Mølle, Perme-
lille, Krogsgaarde og en Deel afPillemarkz Hvtofte Mølle; Vest-
borg Fyr med Fhrmesterbolig. Jalt 50 Gaarde, 85 Huse med og 41
uden Jord, hvoraf 7 G. og 5 H. udenfor Byerne.
Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhører Grevstabet.
Koldbh Kirke er opfort af Mnursteen, Hvælvinger og Chor senere tilbyggede.
Spor af rundbuede Vinduer.
Ruinerne af Vestborg eller, som det ogsaa kaldes, Visborg Slot, sees paa
Sognets Shdvestside ud mod Havet. De bestaae af en 10 Alen lang, 4»2 Alen tyk
og 672 Alen høi Munt. O saa af Volde og Grave, der have omgivet Slottet, sees
Spor. Slottet har ikke spi et nogen Rolle i Danmarks Historie. 1370 nævnes en
Henrik oon der Often fom Lehnsmand derpaa. Senere findes det ikke omtalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
