- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm /
329

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Soro Kirke. 329

skibet Langhuus med Korsfløie og firkantet Chorz til hver Korsfloi slutte
stg tvende Capeller, der ligge iFlugt med Choret. Hovedskibet er forsynet
med 5 store Hvælvinger, Korskirken har 3 lignende, Choret 1 Hvælving
Hvert af Sideskibene har 10 mindre og meget lavere Hvælvinger, der
stottes af 10 Piller, sorbundne ved runde Buer eller Arcader ind imod
Hovedgangen« Den nordre Sidegangs Piller ere forstærkede med svære
Halvsoiler as forskjellig Form; i den sydlige Sidegang sindes derimod kun
strkantede slade Halvpiller, eftersom Kirkens Mure her vare beregnede at
skulle støttes af den tilstødende Munkegang. Ved dennes Nedrivelse bleve
Vinduer udhuggedei denne tilforn mørke Gang. Kirken modtager i det
Hele et smukt og rigeligt Lys fra Hoikirkens og Sideskibenes Vinduer,
endskjont den store Orgelbygning har berøvet Kirken Lyset fra Best.

Ifølge sin Bygningstid maa Soro Kirke tilhøre Ruudbuestilen, som
ogsaa findes gjennemført i Sidegangene og Korskirken. Anderledes i
Hovedskibet, hvor Hvælvingerne med de spidse Sidebuer og Vægpillerne,
der støtte dem, danne ligesom en afsluttet Heelhed, faa at sige en Ind-
bygning i den ældre Kirkebygning. (Ifr. Prof. Hoyens Afhandling om
Kirkens Alder og Stiil, i Nyt Histor. Tidsskrift, 1. B., 1. H.). » Dette
Forhold hidrører fra Jldebranden 1247, da man ved Fornyelsen af Kirkens
Hvælvinger i Langskibet tog mindre Hensyn til den oprindelige Bygnings-
stiil og indførte en ny Fordeling af Hvælvingerne, hvorved Høikirkens
Vinduer ere komne til at staae usymmetrisk og knebent under Sidebuerne.«
Hveranden af Vægpillerne i Hovedskibet er bred og stærkt fremspringende,
da den bærer en svær Gjordbue, hveranden enkelt og smal, eftersom den
kun bærer en Doærgsøile med en let Tværribbe.

Paa Hovedskibets Vægge, over Pillernes Buerad, samt helt omkring
Korssloiene og Choret er malet en Række af over 100 Vaabner med til-
hørende Jnscriptioner, indeholdende Navne paa Klosterets og Kirkens Vel-
gjørere, især af Skjalm Hvides Æt.

derne, f. Ex. i Aarhus, og endnu oftere paa Landet, men til mindre, fattigere Kirker benyttedes
ogsaa utilhugne Nullesteen, eller Kalltuf eller Kridtfteen, alt eftersom de fandtes i den nærmeste
Omegn· Cistereienserklostret iHerrisvad (1144—1150) var opfort af huggen Steen, og der er
ingen Grund til at antage, at ikke det samme har været Tilfældet i Csrom (ved 1150), hvorhen
Munkene vare hentede fra Clairvaur. Lige i Soros Nærhed blev Fjenneslevlille Kirke reist paa
lignende Maade, og det samme gjælder om Bjernede, som ifølge Jndstriften over Døren er bygget
efter 1150. Naar derfor Aster Rygs Kirke iSoro nævnes som en lille Steenkirke (ecelesjam
lspisem parvam), da har denne upaatvivlelig været af samme Beskaffenhed som de tvende foran-
nævnte. Absalons Kirkebygning er derimod heelt igjennem opiort af Muursteen· Den pludselige
Fremtræden af dette nye Bygningsaemne hertillands hidrører vistnok fra den stadige Versrelse« som

anmark dengang var i med sine sydlige Naboer.· Tydske Haandvcerkere bosatte sig i vore Kjøb-
stceder, den rhinfke Indflydelse kan paavises i voreixathedraley den sachsisie i nogle af vore mærke-
ltgsie Landsbykirker (Ny kirkehistoriske Samlinger 111. 63J· Selv den Forandring, som indtraadte
i Valdemars Stilling til Frederik Barbarossa, sik her sin Betydning, thi da Kongen misfornoiet
var vendt tilbage fra Mødet iS. Jean de Laune (1162), besluttede han ved sin Hienikomst at
forstærke Dannevirke. Han fulgte deri Absalons Raad, hvis Mægling det desuden var lykkedes at
bringe en Forsoning tilveie mellem Kongen og den holsteenste Greve Adolph 11. Denne havde en
sand Fortjeneste af sit Land, ved, ligesom Erkebisverne af Breinen, Henrik Love og Albrecht af
Brandenborg, at indkalde nederlandske Nybyggere, hvis velgjørende Indflydelse den samtidige Hel-
mold har skildret saa levende. Overalt, hvor disse vindstibelige Folk nedsatte sig i det nordlige
Tydskland, indførtes Brugen af Muiirsteen, et i disse Egne aldeles ukjendt og høist nødvendigt
Bygnin sænine. Dannevirkes gamle Befæstning bestod af Jord og Tommen for at give dens
føndre ide større Fasthed, skulde den nu beklaedes med Muurværk, og til Udførelsen valgtes ikke
længere Rullesteen, som hidtil havde været Sædvane, men den brændte Steen. Saxo nævner
udtrykkelig Absalon som Deelta er i dette Arbeide, og han lovpriste dets Fortrinlighed. Svend
Aagesen anfører det som et af Taldemars Storværker, og det er ved denne Leilighed, at Mum-
stenen første Gang omtales i vore Kildeskrifter. -Dette nye Bygningsæmne tilbod ogsaa store
Fordele fremfor Rullesteens Granitenz det var nemmere at haandtere og kostede-« derfor mindre
Tid og Uleilighed, det lod sig tillisge med større Lethed skaffe tilveie, og med Hensyn til Arbeidets
Udseende stod det over Kalktuf og ridtsteen. Hvad var altsaa rimeligere, end at Roeskilde Bistop,
med sit omfattende, klare Blik baade for Krigens og Fredens Gjerning, ogsaa drog Omsorg for at
det nye Æmne kunde være til Rede i Kirkens Tjeneste.« (J sit Testamente betænkte han som be-
kjendt Mage »1nsgi8ter laterum«).

22

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-3/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free