- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm /
331

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Soro Kirke. . 331

« af Carl van Mander (Abraham Wuchter?). Chorgitteret og Prædike-

sstolen, med sit rige og med megen Flid udskaarne Arbeide i Egetræ,
kunne hensøres til samme Tid ; dog vil Sagnet vide, at den første er en
Gave til Kirken fra Christian den Fjerde.

Et nyt stort og smukt Orgel har for nogle Aar siden afløst det
forrige, der var maadeligt og hvilede paa et smagløst Træstillads i den
vestlige Ende af Kirken.

Gravmonumenter og Liigstene. (Jfr. Wendelboe: Mindes-
mærker i Sorø Kirke, med Estrups Jndledning; Sorø 1836).

Lige bag ved Alteret er Erkebisiop Absalons Grav; paa Liigstenen
e·r Absalon udhugget i Bispeornat, med tvende Visper ved Fødderne;
denne Steen har Abbed Henrik Christenson Tornelrands ladet lægge over
Graven’«). Liigstenen er afbildet paa omstaaende Side; nederst midt for
er Abfalons Vaaben, den springende Hjort, anbragt, ved Siderne Abbed
Henriks fædrene og mødrene Vaabner.

J Sorø Kirke have tre danske Konger deres Hvilested, nemlig Chri-
stopher den Anden, Valdemar den Tredie Atterdag og Olus, Dronning
Margrethes og Kottg Hakons Søn; han hviler under en Liigsteen ved den
nordre Side af Alteret; de andre hver ved sit Hjørne af Høichorets østlige
Væg. Over Christophers Grav er en stor Sandsteens-Sarkophag,
43J4 Alen lang, 23J4 Alen bred og omtrent 11!2 Alen høi, ovenpaa den
findes Billeder af Kongen og hans Dronning, Euphemia, og deres lille
Datter imellem dem, støbte i Messing, men noget beskadigede. Ogsaa de
to Sider af Sarkophagen ere bedækkede med Hautreliefs af støbt Messing.
Skjont Meget er borte, har det Overblevne dog stor Interesse som et
Kunstværk fra det 14de Aarhundrede. Kong Valdemars Sarkophag, af
sort Marmor, er aldeles berøvet de Alabastes Prydelser, som oprindelig
have smykket den; denne Ødelæggelse hidrører fra Svenskekrigen 1658z i
Aaret 1756 er hans Grav ·bleven aabnet. Paa Stenen over den dansk-
norske Kong Olufs Grav er anbragt den norske Love med krum Hellebard.

En i Chorets østlige Væg, i Aaret 1777, indsat Marmorsteen inde-
holder en Fortegnelse over samtlige i Kirken hvilende fyrstelige Personer,
13 i Tallet.

Ved den søndre Side af Alteret er en smuk Liigsteen over den oftere
nævnte Abbed Henrik Christenson Tornekrands, i 1538. Desuden findes
iKirken Liigstene over 4 andre Abbeder i Sorø Kloster. Den ældste
Liigsteen i Kirken, ja noget nær den ældste med Bogstavskrift iDanmark, er
den over Biskop i Roeskilde Johannes Krag, j- 1300. Af de i Kirken be-
gravtie Professorer ved Academiet nævnes Meursius, -’s 1639 og Ste-
phanius, ss· 1650; over den første er i· Hovedgangen et Epitaphium, hvor
han er afmalet knælende med Hustru og Børn. I forskjellige Gravhvæl-
vinger under og ved Høichoret hvile adskillige Adelsmænd, der fortjene at

Aarhundrede, da det nedtoges og gik over i Academiets Jnventarier, hvorefter det da brændte 1813.
Sagnet tilføiede, at det var bragt fra Rom af en bodfaerdig Munk i Sorv Klosier; noget lig-
nende fortælles om et gammelt Crucisir i Kirken. Cstrup henleder Opmærksomheden paa det om-
talte Crueisix i Sacrisiiet og paa Liigstenen over Munken Jonas, i Hovedganaem hvis Gravstrisi
fortæller os, at han to Gange gjorde Valfart til Jerusalem, tre Gange til Rom og en Gang til
St. Jakobs Grav i Compoftella. Isr. ogsaa herom Jagemanm «Altektavlen i Sorg-A

’) Graven blev aabnet 1536; den blev atter undersogt 1827» da man i en muret Grav og en dertil
afpasset Blykiste fandt hans Skelet, af anseelig Længde med en Solvkalt, hvori en Guldring, i de
foldede hænder; en Bispestav« som kun kunde optages i Stykker-, laa ved hans Side og en My-
plade med Jndstrist under hans Skuldre. (Jsr. Ny Danske Magazin, ste Bind, 2det Hefte).

228

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-3/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free