Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Sors Kloster, Skole, Academi.
hvor han, som N. F. S. Grundtvig sang til hans og hans Lucies
Sølvbryllup, havde levet:
— — — »med al Deilighed for Øie
Og med Oie for al Deilighed,
Som fra Jorden og som fra det Høie
Til os lyser op og straaler ned«.
Soro Kloster, Skole, Academi.
Erkebiskop Absalons Fader Asker Ryg havde allerede i Forening med
sine Brødre Ebbe og Sune tænkt paa at grundlcegge et Kloster og dertil
udseet en Plads paa den af skovkrandsede Indsoer omgivne Sor O.
Begge de ældre Brødre saae imidlertid kun Anlæget i dets første Be-
gyndelse, og selv Asker, der havde skjænket den Grund, hvorpaa Klostret
blev opført, fik ikke den fuldendte Kirke at see. Bygningen var dog saa
vidt fremrykket, at den kunde indvies, og Roeskilde Biskop indsatte en
Prior Thomas fra Odense til Forstander for Klostret. Asker, som med
sin Hustrues, Juges, Samtykke havde ladet sig indklæde som Klosterbroder,
døde 13 Dage efter Indvielsen og blev begravet i Kirken. Det var -
Benedictinere, som først havde faaet Plads her; men Absalon var ikke til-
freds med Disciplinen i Klostret og han bestemte sig til at befætte det
med de dristige og vindskibelige Cisterciensere, som han lod komme fra
Esrom, og indviede 13de Juni 1161 Klostret til Jomfru Marie samt
skjænkede det betydelige Gaver af egne Midler." Disse Gaver efterfulgtes
af andre, og snart hævede Soro Kloster sig til et as Landets anseeligste,
hvis Abbeder havde en udmærket Rang blandt Rigets Prælater. De be-
styrede Indsamlingen af den Skat, som aarlig svaredes til Paven af Ci-
stercienserklostrene i Norden, samt af Dargum og Colbats i Venden.
Flere af dem have været Medlemmer af Kongens og Rigets Raad, hvor
de toge Plads næst efter Biskopperne. Reformationens Indflydelse ramte
heller ikke denne, saavel ved sine Etiftere og Rigdomme som ved en mere
end almindelig videnskabelig Retning hos dets Medlemmer, ansete Stiftelse
saa pludselig som de fleste øvrige Klostre. Munkene bleve paa en vis
Maade i Besiddelse af det indtil den sidstes Død 1580, og først da blev
det fuldkommen inddraget under Kronen. Som Krongods blev det dog
kun i nogle faa Aar forvaltetz thi allerede 1586 bestemte Frederik den
Anden, at Klostret med Tilliggende skulde oprettes til »en besynderlig
og bedre Kongelig Skole« for 30 adelige og 30 uadelige Disciple.
Ved Siden af denne Opdragelsesanstalt og Skole, som beholdt sin egen
Rector, oprettede Christian den Fjerde for at modarbeide de unge Adels-
mcends kostbare Reiser til Udlandet, »forinden de kunde ret fatte, hvad de
hos Fremmede saae og forfarede«, ved Fundats af 30te Novbr. 1623 et
,,ridderligt« eller adeligt Academi, der blev sat i Forbindelse med Skolen
ved en fælles Overhofmester (den lærde Geheimeraad Just Høg), og til
Bestridelse af dettes Udgifter skjænkede han Maribo og Bør-glum Klostres
anseelige Godser m. m.; men uagtet den Yndest, Kong Christian viste
Academiet, ved hvilket han lod to af sine Sønner, Frederik (siden Konge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
