Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 - Slagelse.
Til Byens tvende Kirker henligge tvende Landsogne, der dog ikke staae i
nogen Forbindelse med Byen i communal Henseende og derfor særlig blive
at beskrive.
Af offentlige Bygninger og Justitutioner i Slagelse niærkes:
St. Mikkels Kirke skal efter den almindelige Mening, som Hvitfeld
maaskee nok er første Ophav til, være opført af Svend Nordbagge 1082,
og altsaa være samtidig med Roeskilde Domkirke. At denne Kirke først
er opført af Biskop Svend, kan nu vel være; men at den Kirkebygning,
som nu staaer, er opfort af ham, maa afgjort benægtes; der er selv i
dens ældste Deel intet Bueslag, intet Vindue, ja ingen Steen lige fra
Hvælving til Grund, som peger hen paa det 12te end sige da det 11te
Aarhundrede. Kirken er en reen gothisk, treskibet Kirke, hvis oprindelige
Udseende med Lethed og Sikkerhed kan paavises. Som den nu staaer, er
den vel en af de meest uskjonne Kirker vi have; Hoikirken blev ved en
med sørgelig Vankundighed foretagen Jstandsættelse i Begyndelsen af nær-
værende Aarhundrede gjort betydelig lavere, hvorved man opnaaede, at
Sideskibenes Tage kunde forenes med Hoikirkens til en eneste Tagflade,
der i Forening med den Rest af det gamle Taarn«man lod blive tilbage,
dækket med en pikkelhueagtig Top, giver Kirken dens-nuværende vanskabte
Udseende: Hoikirkens Mure hæve sig ikke mere over Sideskibenes"Top;
Spiret paa Taarnet, saavelsom det mindre paa Choret, er borte; de fleste
Muurpiller ere forbyggede til uformelige Muurklumper, alle Vinduer ere
forkortede, og Revner fra Gesims til Grund i Forening med ludende
Mure fuldende Kirkens uhyggelige Ydre. Det Indre svarer til det Ydre:
alle de oprindelige smukke Forhold ere forkluddrede, alle Profiler og Buer,
alle Søiler og Piller forhnggede o. s. v. Ville vi tænke os Kirken, som
den oprindeligt har seet ud, da maa man tænke sig Høikirkens Sidemure
hæve sig over Sideskibenes Halvtage, dog uden Vinduer over disse; Vin-
duerne havde smukke reent gothiske Forhold; i det Hele har den —- at
slutte efter, hvad der endnu kan sees — været opført ukonstlet, med simple
Forhold, men i reen gothisk StiiL Jtidvendigt er den omtrent 55 Alen
lang og 32 Alen bred; den har altsaa et noget- for bredt Grundforhold,
hvad der minder om flere af vore Kirker fra Overgangstiden efter Rundbue-
perioden. Kirken har 5 Hvælvingssag, i Høiskibet rektangulaire, i Side-
skibene kvadratiskez Choret, der har polygonal Slutning, en halv Sexkant
istedetfor Halvcirkel, gjør med sine slanke, høie, spidsbuede Enkeltvinduer
et særdeles smukt Jndtrykz men saavel Vinduerne, som selve den tresidede
Absis, i hvilken de ·sidde, pege paa en meget yngre Tid end Svend Rør-
bagges. Ogsaa Sideskibene have oprindeligt begge havt tresidet Slutning
(den paa søndre Side er bleven nedreven og erstattet med flad Væg); vor
Kirke hører altsaa til den lille Kreds af Kirker hos os, som have tre-
dobbelt Absis, hvad der atter peger paa en yngre Tid end Bistop Svends.
Vel ere Hvælvingerne ikke byggede samtidigt med Murene, saa Kirken i
nogen Tid efter sin Opforelse har havt Brædeloftz men Murene ere
dog opførte med Aftrapning til Hvælvinger, saa at Kirken dog oprindeligt
Du kandft omride paa et Foll 9 Nætter gammelt, den Stund jeg gaaer i Badstuem Hvad skeer?
St. Anders stiger til Hest og kommer saa vel af Sted-, at Kongen ved sine Tjenere maatte advares,
det var Tid at forlade Badsinen, thi den hellige Anders havde i kort Tid indtedct et Stykke saa
stort, at Løfter maatte fortrydes, hvis man gav ham længere Tid.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
