Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagelse. 34 1
har været anlagt paa at bære Hvælvinger; hvor lang Tid der gik hen,
inden disse bleve indlagte, er ikke godt at sige, men de bære Præg af det
15de Aarhundredes første Halvdeelz de ere temmelig flade; Krydsribberne,
der ere i oprindelig Muurforbindelse med Kapperne, ere flade, sirkantede,
aldeles uden Profilering; i de ældste Hvælvinger bæres Krydsribberne dog
tilsyneladende af smaa Hjørnesøiler, men ogsaa kun tilsyneladende; thi
disse Hjernesoiler have ved nærmere Estersyn kun decprativ Betydning, og
synes at være en Efterligning af det samme Motiv i ældre Kirker, maaskee
i den St Mikkelskirke, der oprindeligt blev bygget af Svend Norbagge.
Det Samme gjælder om de Halvsoiler, der bære Gjordbuerne i de ældste
Hvælvingsfag, og som have fladt, tærningagtigt, slet gjort Søilehoved; i
den Forbindelse med alle øvrige architektoniske Forhold, hvori de staae,
bevise de intet med Hensyn til Kirkens Opførelse i 11te eller 12te Aar-
hundrede; Gjordbuer og Sidebuer ere spidsez der har ikke oprindeligt,
saalidt som nu, været anbragt et eneste rundt Bueslag i hele Kirken; det Op-
rindelige er overalt let paaviseligt. Vinduerne ere derhos i den yderste Kant
af den udvendige Lysning opførte af vexlende sSkifter af røde og sort-
glaserede Munkesteen, og dette netop i den ældste Deel af Kirken. Denne
er nemlig opfort til to forskjellige Tider, hvad en Aftrapning, der fort-
sætter sig fra Ydermurene til Høistibets Mure, beviser, og hvad ogsaa
den forskjellige Profilering af Pillerne i Kirken stemmer med. Chorets og
Kirkens første Hvælvingsfag af Skibet udgjøre den ældste Deel; her er
Arbeidet standset, uvist as hvad Grund; men senere er Kirkebygningen
fortsat efter samme Plan, men med endnu større Fattigdom i Udførelsen
af alle Enkeltheder. — J Hvisiibet maa endnu nævnes den Mærkelighed,
at der over Sidebuerne sindes Blindinger, der nærmest bringe En til at
tænke paa Triforier; ved nærmere Eftersyn viser det sig imidlertid, at de
ere fuldstændige, spidsbuede Vinduer, prosilerede aldeles som de andre
Vinduer i Kirken, med afskaaren Yderkant, Rundstav o. s. v., og langt
senere udmurede med Steen, der ere forskjelligartede og uden Munk-
forbindelse. Disse Vinduesaabninger staae der saa smukke og vel murede,
navnlig i den ældste Deel af Kirken, som om de vare fra igaar; de have
altsaa aldrig været udfatte for Veirligets Paavirkning, ja, hvad Bygnin-
gens hele Plan viser, aldrig været bestemte til umiddelbart at lede Lys
ind i Høistibet. Hvortil have de da været bestemte? Man kunde spørge,
om det da ikke har været den oprindelige Plan at lægge en Omgang over
Lavkirkens Skibe, et Galleri, men enhver Antydning af en saadan Plan
mangler, og Sagen vilde efter Forholdet mellem Hvælvingerne og disse
Vinduesaabninger have været en Umulighed. At dømme efter, hvad der
nu er synligt, er der kun Et tænkeligt, nemlig at disse Aabninger have
stullet give Lys ind over Sideskibenes Hvælvinger; man har i dette Til-
fælde da kunnet see Sideskibenes Halvtage nede fra Gulvet iHvikirken
gjennem disse Aabninger; men tænker man sig, at der paa en eller anden
Maade har været ledet Lys ind gjennem Tagene, f. Ex. gjennem Kviste
ligefor disse Vinduesaabninger, har det ikke alene ikke været stygt, men
har endog paa en smuk Maade brudt den store Muurflade i Høistibets
Sidemure, og dog bragt noget Lys ind under dens Hvælvingen Det er
interessant, at Pastor Helms i sin »Ribe Domkirke« har fundet et lig-
nende oprindeligt Forhold i denne Domkirke, og henviist til flere Kirker i
Udlandet, hvor det Samme findes (J. Helms: Ribe Domkirke, Spalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
