Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 Korsør.
nogen Handel, hvilket ogsaa bekræftes af Arent Berntsen (1656), som yttrer, at skjønt
der ikke er Jndseiling til Slagelse, »forsættis der alligevel en stor Handel. eftersom der
omkring er it saare got og velbebygget Land-A Byen har i de senere Aar hævet sig
betydeligt og er endog blandt de Stader i Danmark, der forholdsviis meest ere gaaede
frem, og det ikke alene under særlig Indvirkning af den prospererende Tilstand i
hele Landet, men ogsaa, som det synes derved, at denne By har i forskjellige Fag be-
siddet ualmindelig dygtige og dristige Mænd. Derved er det ogsaa blevet muligt, at
Jernbanens Anlæg er kommet denne By tilgode i høiere Grad end flere andre Byer,
som ellers maatte i denne Henseende befinde sig under lige Vilkaar med den.
Af historiske Begivenheder, der have tildraget sig i Slagelse, anføres kun, at
Oluf Hakonsgn blev valgt til Konge i Danmark paa et Danehof i Slagelse den 3die
Mai 1376.
Provst Peder Villadsen, der var Biskop Svanes ivrige Medhjælper ved Sande-
rainitetens Indførelse, var Præst ved St. Mikkels Kirke i Slagelse fra 1636 til 1661,
da han blev Biskop i Viborg, hvor han døde 1673. Hans Søn Conferentsraad Niels
Slcakiga der har skrevet Christian den Fjerdes Historie, blev født den 26de Juli 1657
i O agelse.
Ten fortjente Hans Bastholm (1774—1856) var fra 1799 til 1846 Præst i
Slagelse og redigerede i en lang Aarrække »Vestsjællandske Avis eller Slagelse Ugeblad«,
der i sin Tid ansaaes for Danmarks bedst redixsgerede politiske Avis. Han virkede
utraettelig for Byens Fattige og Skolevæsen. C. . Rosenkilde fødtes i Slagelse 1786
og dimitteredes fra den dervcerende lærde Skole.
Gjennem hele det 11te Aarhundrede var der i Slagelse en meget virksom Mønt;
allerede fra Knud den Stores Tid haves en Sølvpenning, som er præget her, og endnu
under Oluf Hunger forekommer en Slagelse-Møntmester, Fathir, men efter denne Tid
vides der ikke at være slaaet Mont i denne By. Man antog tidligere, at disse Monter
stammede fra Slangerup, der paa den Tid ogsaa var en vigtig Kjøbstad, men For-
kortelserne af Bynavnet (Slag, Slahl) synes snarere at passe paa Slagelse.
0. Rud, De urbe Slaglosia. Halv. 1769. J. C. Qvistgaard, Rector ved
Slagelse lærde Skole, Efterretninger om Slagelse By og Skole i ældre Tider. Slagelse
1831. Fortsættelse 1832.
Korsor,
Kjobstad i Slagelse Herred, beliggende under 550 20« 02« n. B. og
1o 26« 20« v. L., paa en Landtunge mellem Store-Belt og Korsors
Noer, ligeoverfor og kun adskilt ved et smalt Løb fra den ligeledes mellem
Sundet og Noret udfkydende Halvo Halstoo, 141»»«4 Miil ad Landeveien
og 15 M. ad Jernbanen fra Kjøbenhavn, 21J4 M. fra Slagelse, 13l4 M.
fra Skjelskor, 5 M. fra Kallundborg, 4 M. fra Nyborg, 16 M. fra
Aarhus og 18 M. fra Kiel. Paa den yderste Spidse af Landtungen
ligger Korsors saakaldte Feestning med 4 Vold-Baftioner, et gammelt
Taarn og nogle faa Bygninger ligge paa dens Grund. »
Byen har 13 Gader og 323 brandforsikkrede Bygninger, hvoraf
85 udenfor Byen. (Bygningernes Antal var i 1837 kun 207, i 1855
255). Bygningernes Assurancesum var den 1ste Januar 1871: 1,561,160
Ro. (den 30te September 1854: 550,120 Rd., den 30te Septbr. 1844:
375,010 Rd.). Gaderne ere smalle, og de ældre Bygninger for største
Delen lave. Omkring Havnen er i Aarene 1855 og 1856 opfort Jern-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
