- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm /
376

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

376 Alsted H. — SlagliTle Sogn.

ældste Kirker, have siddet høit oppe i Sidemurene, tildeels ere blevne overskaarne as de
senere, til Støtte for Hvælvingerne opførte Vægpiller, ja, til yderligere Bekræftelse
herpaa sees endnu ovenover Hvælvingerne svage Spor af de Maleriet, hvormed Side-
verggene i sin Tid lige op til Bjaslkeloftet have været »pryd·ede.· Tænker man sig derfor
Hvælvingerne borte og Kirkens oprindelige Forhold i jen tilveiebragte, bliver det Jndre
ulige mere anseeligt. Man faaer da en høiere og redere Kirke, vel med Bjælkeloft,
men dog med en halvrund Hvælving over Chorslutningen og med en rund muret

Chorvne og i det Hele i den for Ruudbuestilen eien-

mindelige Landsbykirker har den ovenikjøbet i den vest-
lige Ende været prydet med de to ovennrevnte endnu
bevarede svære Granitsoiler, der have smukke, med Løv-
værk forzirede afrundede Sokler (en saadan gjengives
her), men simplere, forneden ottekantede og foroven fiir-
kantede Capitalen Søilerne bære tre runde Munt-
bner og ovenfor hver af dem har der i sin Tid kjendelig
været et lille Galleri af tre smaae Soiler af brændt
Leer med ziirligt dreiede Sokler og smukt udzirede Capi-
taler, som igjen have baaret fire mindre runde Munk-



skrevet af Worsaae i »Danske Mindesmrerker«. (Ester
en dermed følgende Afvildning af Kirken i dens tidligste
Tider ved Prof. H. Hansen gives paa foregaaende Side
et Billede). Man kan kun samstemme i, hvad der til
Slutning der udtales: »Som den Skjalm Hvideske Slægts Familiebegravelse har
Fjenneslevlille saaledes ikke alene høi Betydning for hele det danske Folk, men den har
ogsaa en ganske særlig Betydning for det nærliggende af Asker Ryg, Absalon og Esbern
Snare grundlagte og rigt begavede Sorø, til hvis gamle, med Academiet forenede Kloster-
gods, den, uagtet alle Tidens Omvexlinger, mærkeligt nok endnu henhører. Det vilde
derfor ogsaa være smukt, hvis det samme Sorø, som alt har værnet om Fjenneslevlille-
·aardens gamle Tomt, vilde yderligere hædre sine oprindelige Stifteres og Belgjoreres
« inde ved at hæve deres ærværdige Familiekirke op fra dens nnvcerende sørgelige For-
nedrelsestilstand. Indvendig burde da de daarlige Hvælvinger borttages, Bjalkelostet
gjenreises og Tribunen med de øvrige indre Enkeltheder istandsættes, ligesom ogsaa det

Sollesod i Fjenneslev Kirke.

Ydre maatte renses og selv Tvillingtaarnet paany opbygges«. Vi vide, at ogsaa dette.

spium desieierlum», udtalt i »Danske Mindesmærker«, vil i en nær Fremtid stee
fyldesn

5 Ved Undersøgelser i 1870 ere ret vel bevarede, men ikke særlig gode Kalkmalerier
komne tilsyne i det Indre af Fjenneslev Kirke. Alterbordet viste sig at være dækket
med en svær, udmærket smuk sort Marmorplade J Apsis kom et Vindue, indfattet
i et Fiirklover af Fraadsteen, frem for Tagen.

Paa Fienneslev Kirke aard findes en Runesteen med et Kors og en Jndskrift, der
er tyder saaledes i »Dan3e Runemindesmirrker af P. G. Thorsen (l. 276 flg.):
Sasur reiste steen og gjorde Bro (l«’. M.). J en Artikel i »Jll· Tid.« 10de April
1870 oplyses, at der ved Duel-Sø i Slaglille Sogn endnu findes en Bro, som kaldes
Sasse Bro (Sasservro Huse nævnes paa Generalstabens Kort).

» Som Morten Pedersen siger, laa Skjalm Hvides Gaard norden for Kirken i
Fjenneslev. Man har ogsaa i en·derværende Have, hvor der før har staaet en stor
Bondegaard, ved Estergravning fundet Levninger af en i Stene og Kalk opmuret
Kjælder og flere stærke andamenter, som tydede hen paa en gammel og anseelig Byg-
ning, efter al Sandsynlighed en Deel af Skjalm Hvides og hans Ætlingers Borg.

Hovedgaarden Mørnp, der hører under Sorø Academi, forekommer alt i det
16de Aarhundrede. Blandt dens Besiddere nævnes Geheimeraad Bolle Willum Lux-
dvrph; senere Geheimeraad og Stiftamtmand Grev Ezg Christf. Knuth, der kjøbte den
1772 med Bondergods af 240 Tdr· Htk for 38,000 d. D. C., og oprettede den til
et Stamhuns, som dog med Kgl. Tilladelse atter nedlagdes, hvorpaa den Aar 1803
blev solgt for 72,000 Rd. D. C. Sorø Academi kjøbte den i Aaret 1825 for 60,000
Rbd-, og anlagde senere der et Landvæsens-Jnstitut, der dog kun bestod i nogle Aar
(1830—18331.

Slaglillc Sogn, omgivet af Annexet Bjernede, Fjenneslev, Alsted og
Lynge S., samt Sorv Landsogn. Sognets sydlige Deel gjennemskjæres af-

dommelige Basilica-Form. Til Forskjel fra de al–

buer«. Fjenneslevlille Kirke er nu atter bleven be- —



BUFLOOVYDO -..-e M.;«—«UM—.4..«—J

i
!
l
i
zi
i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 18:26:35 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/2-3/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free